Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2014 > Databanker og formidling

Årsberetning 2014 - Databanker og formidling

GEUS' Årsberetning 2014 - Databanker og formidling, opbevaring, kvalitetssikring og formidling af geologisk viden og data
Flittig brug af GEUS kort- og datatjenester
GEUS' Jupiter database er den fællesoffentlige database, som giver adgang til landsdækkende oplysninger om boringer, grundvands- og drikkevandsdata. Databasen, som indeholder oplysninger fra over 280 000 boringer, indgår i Danmarks Miljøportal sammen med andre landsdækkende databaser med natur og miljøoplysninger. Databasen bliver dagligt brugt af medarbejdere i kommuner, regioner, styrelser og firmaer, som arbejder med grundvand, miljø og råstoffer. GEUS har udviklet såkaldte WMS- og WFS-tjenester til Jupiterdatabasen og andre af institutionens nationale databaser, hvor brugerne kan få vist forskellige temaer sammenstillet fra databaserne direkte i deres eget it-system. Der er tale om oplysninger om fx boringer, tilgængeligheden af geofysiske data eller tilstedeværelsen af diverse kemiske stoffer i grundvandet. Tjenesterne bliver flittigt brugt, og der har fra 2012 til 2014 været omkring 200.000 opkald til WMS korttjenesterne på GEUS' hjemmeside pr. måned. Det er især oplysninger om boringer, vandforsyningsanlæg og kildepladser i Jupiterdatabasen, som tegner sig for dette datatræk, men en del af brugerne har også søgt i den geofysiske database GERDA og den marine råstofdatabase MARTA, for at finde oplysninger om, hvor i landet der er lavet geofysiske målinger, og hvilke typer data, der er indsamlet. For at imødekomme den store brug af databaserne, opsatte GEUS i 2014 nye servere for Jupiter korttjenesterne for at give bedre svartider for brugerne.

Muligheder for en fælles europæisk infrastruktur for geodata
Europa har som resten af verden et stigende behov for adgang til data om natur, miljø og råstoffer for at kunne forvalte ressourcerne bedst muligt, så derfor står udvekslingen af geodata og miljødata højt på dagsordenen i EU. Geologiske data er et vigtigt værktøj, når der skal findes vand, olie og mineraler, eller når man skal minimere følgerne af naturkatastrofer som jordskælv og vulkanudbrud. I 2014 afsluttede GEUS to EU-støttede forskningsprojekter sammen med flere europæiske søsterinstitutioner, der skal fremme udvekslingen af geodata på tværs af landene i Europa. Der er tale om projekter, som bidrager til at implementere EU's INSPIRE direktiv om opbygning af en fælles europæisk infrastruktur for geografisk information, så man lettere kan udveksle data hen over landegrænserne.

Det drejer sig om projekterne Scoping Study for a pan-European Geological Data Infrastructure (EGDI-Scope) og InGeoCloudS. EGDI-projektet har afdækket muligheder og behov for en fælles europæisk digital infrastruktur for geologiske data. Det drejer sig fx om data fra fælles europæiske projekter som OneGeology Europe om geologiske kort og EuroGeosource om råstoffer. GEUS' rolle i EGDI-Scope var at undersøge brugernes behov for datasæt, som skal indeholdes i infrastrukturen samt at specificere krav til funktionaliteten. InGeoCloudS projektet har afdækket mulighederne for at bruge 'cloud computing' til at dele og formidle geologiske data på både nationalt og europæisk niveau. Det har omfattet analyser af, om 'skyen' både kan anvendes til lagring af fælles basale data og til deling af intelligente services, som kan kombinere data og fx levere temaer til forvaltning af Europas ressourcer og miljø.

Nyt e-handelssystem til olieindustrien
GEUS introducerede i 2014 et nyt e-handelssystem - FRISBEE, hvor man kan søge efter og købe data vedrørende olie- og gasefterforskning i Danmark. Databasen indeholder rapporter, logs, splejsede logs og digitale kernefotos fra frigivne dybe boringer i Danmark. Ved introduktionen i marts tilbød FRISBEE kunderne at hente data fra den danske del af Nordsøen og betale med kreditkort eller via faktura, og systemet blev flittigt brugt af industrien i forbindelse med den 7. udbudsrunde i Nordsøen. Nye datatyper og data fra andre dele af Danmark vil blive tilføjet løbende, og senere i 2014 er data fra 71 danske landboringer og 5 boringer i de indre danske farvande tilføjet databasen. I denne forbindelse har GEUS i løbet af året arbejdet med at udvide FRISBEE, så det også kan håndtere seismiske data, og denne version af systemet forventes at blive sat i drift i første halvdel af 2015.

Geologisk formidling til skoler og borgere
Danskerne har i 2014 haft rig lejlighed til at høre om forskningen ved GEUS. Det foregik under de landsdækkende arrangementer Forskningens Døgn og Dansk Naturvidenskabsfestival, hvor GEUS' forskere rykkede ud til institutioner og skoler for at fortælle om bl.a grundvandet, klima ændringerne, den geologiske udvikling i Danmark og afgrænsningen af kontinentalsoklen nord for Grønland. Under sommerens store videnskabs festival - Science in the City - i København kunne publikum træffe maringeologerne om bord på forskningsskibet Dana og få indblik i nogle af de marine forskningsområder, der arbejdes med på GEUS, og om bord på Skandinaviens største isbryder Oden fortalte GEUS' forskere om kortlægningen af den arktiske havbund under fire togter for Rigsfællesskabets Kontinentalsokkelprojekt. Formidlingen af geologi til skolerne og borgerne er også foregået via internettet. I 2014 åbnede GEUS e-learningprogrammet 'Når jorden skælver', hvor de væsentligste begreber inden for jordskælv og pladetektonik bliver forklaret og gjort levende med illustrationer og eksempler, samt hjemmesiden 'Ture til geologiske naturperler', hvor borgerne kan finde let-læselige beskrivelser af over 90 lokaliteter i Danmark med seværdig geologi og få at vide, hvordan man finder stederne.

 

 Genveje

 
Databanker og formidling