Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2013 > Energiråstoffer

​Årsberetning 2013 - Energiråstoffer

​GEUS' Årsberetning 2013 - Energiråstoffer. Viden til efterforskning og udnyttelse af Danmarks og Grønlands energiråstoffer.

Viden til efterforskning og udnyttelse af Danmarks og Grønlands energiråstoffer

Afgrænsning af kontinentalsokkel ved Grønland
Danmark ratificerede FN’s havretskonvention i 2004, som åbner mulighed for at gøre krav på undergrundens og havbundens ressourcer uden for 200 sømilegrænsen. Eventuelle krav skal primært dokumenteres med oplysninger om havdybder og sedimenttykkelser. Fem områder er i spil: ét område i det Arktiske Ocean, to ud for hhv. Nordøstgrønland og Sydgrønland og to områder hhv. nordøst og sydvest for Færøerne.

I løbet af året har GEUS arbejdet med datadokumentationen for området ud for Nordøstgrønland, og den 26. november afleverede Regeringen og Grønlands Selvstyre den videnskabelige dokumentation for deres krav på kontinentalsoklen i dette område til FN’s Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS). Det gælder et område på ca. 62 000 km2 uden for 200 sømilegrænsen mellem Grønland og Svalbard. Lignende dokumentation for krav på kontinentalsokkel i området ud for Sydgrønland blev indsendt i 2012 og for områderne nordøst og sydvest for Færøerne i henholdsvis 2009 og 2010. Kontinentalsokkelprojektet finansieres af Uddannelsesog Forskningsministeriet med bidrag fra det færøske Landsstyre, og arbejdet foregår i et samarbejde mellem GEUS og flere institutioner fra Danmark, Færøerne og Grønland.

Ny vurdering af Danmarks skifergaspotentiale
En ny vurdering af Danmarks skifergasressourcer blev offentliggjort af den amerikanske geologiske undersøgelse, USGS, på et møde hos GEUS i begyndelsen af december. I dette studie har GEUS leveret den geologiske viden til opgørelsen, mens USGS har lavet selve vurderingen af de danske skifergasressourcer. USGS har anvendt den samme vurderingsmetodik, som de bruger til vurderinger af de amerikanske og andre landes skifergasressourcer. USGS opgør Danmarks potentielle skifergasressource til 186 mia. Nm3 (normalkubikmeter) gas, fordelt med 119 mia. Nm3 til havs og 67 mia. Nm3 på land. USGS’ vurdering omhandler den teknisk indvindbare skifergasressource, hvilket vil sige, at det er den mængde gas, som kan indvindes med den nuværende teknologi. Der er således ikke taget stilling til, om det også er rentabelt at indvinde gassen. Vurderingen er forbundet med en usikkerhed på +/– 100 % fra 0 mia. Nm3 gas til 356 mia. Nm3. Den store usikkerhed afspejler de komplicerede geologiske forhold i undergrunden, samt at der endnu ikke er fundet skifergas i boringer i Danmark. Vi er i et meget tidligt stadie af efterforskningen og vidensopbygningen, og det er nødvendigt at skaffe ny viden især fra boringer, hvis man skal nedbringe usikkerheden på vurderingen.

Forøget olieindvinding med CO2
Selv om vi i løbet af årene er blevet bedre og bedre til at få olien ud af kalken i Nordsøen, så er den forventede olieindvinding fra de danske kalkfelter stadig kun omkring 30 pct. af den olie, der ligger i felterne. Der forskes i udviklingen af nye metoder, som kan øge olieindvindingen fra den tætte kalk i Nordsøen, bl.a. ved at pumpe CO2 ned i reservoirerne. CO2 fortynder olien og får den til at flyde lettere mod produktionsbrøndene. GEUS deltager i et projekt ledet af Maersk Oil, som er i gang med at undersøge, hvordan CO2 påvirker strømningen af olie og vand i kalk med sprækker, som er almindelige i kalkreservoirer. I løbet af året har geologerne foretaget strømningseksperimenter i laboratoriet ved tryk og temperaturer identiske med et nordsøfelts reservoir. Sidst på året er de gået i gang med at etablere en ny forsøgsopstilling, hvor man kan lave de tilsvarende strømningseksperimenter på større borekerner, hvor der optræder sprækker. Projektet foregår i et samarbejde med det norske firma PERA, og det finansieres af forskningsprogrammet Joint Chalk Research, som drives af en gruppe olieselskaber med aktiviteter i Norsøen.

Geotermisk energi og jordvarme
Klimaændringerne kalder på nye energiløsninger, der kan nedbringe udslippet af CO2 til atmosfæren. Og det er målet, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Undergrunden i Danmark indeholder en stor grøn energiressource i form af geotermisk varme i reservoirer i 1–3 km’s dybde, og af jordvarme, hvor man udnytter temperaturerne i de øverste 100–200 m i såkaldte jordvarmeboringer.

For at bidrage til en øget udnyttelse af den geotermiske energi har GEUS i 2013 analyseret udbredelsen og omdannelsen af dybtliggende reservoirsandsten, så vi kan få en bedre forståelse af deres geotermiske potentiale. Og geologerne arbejder fortsat med at samle relevante geologiske data i et GIS-system, som kan vise områder, hvor der er særligt gode muligheder for etablering af et geotermisk anlæg. Der bliver således udarbejdet tematiske kort over de geologiske nøgleparametre og aspekter, der er af betydning for de geotermiske produktionsegenskaber. Endvidere bliver der arbejdet med udvikling af et prospekt- og risikoanalyseværktøj til vurdering af dybe geotermiske ressourcer.

Inden for jordvarme har GEUS i løbet af året foretaget målinger af jordprøvers termiske egenskaber og temperaturen i udvalgte boringer, og har arbejdet med at sammenstille oplysninger om den overfladenære geologi og jordens termiske egenskaber. Geologerne har også udført modelberegninger af grundvands- og varmestrømning i jorden for at vurdere miljøpåvirkningen og for at få viden til at kunne etablere rentable og optimalt fungerende anlæg. Endelig er der blevet arbejdet med at opbygge en brugervenlig database med relevante data fra undersøgelserne af den dybe jordvarme, og der er etableret en webapplikation, hvor brøndborere, sagsbehandlere og rådgivere kan trække oplysninger om geologi og jordens termiske egenskaber ved planlægning af nye jordvarmeanlæg.

 

 

 Genveje

 
Energiråstoffer