Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2013 > Natur og klima

​Årsberetning 2013 - Natur og klima

​GEUS' Årsberetning 2013 - Natur og klima, Belysning af forhold, der i Danmark og Nordatlanten, har ført til nutidens klma og miljø

Belysning af forhold, der i Danmark og Nordatlanten, har ført til nutidens klima- og miljø

Hjemmeside samler viden om isen i Arktis
Opvarmningen i Arktis er betydelig og i de senere år har der været rekordstor afsmeltning af sne og is. Indlandsisen i Grønland bliver mindre hvert år, og smeltevandet bidrager til den stigende vandstand i havet. Havisen i Arktis bliver tyndere, og arealet med is bliver mindre, og i sommeren 2012 var havisens udbredelse den mindste, man har registreret. Grønland og Danmark har en særlig interesse i at følge, hvordan det går med de store ismasser i Arktis, og i 2013 åbnede en ny hjemmeside, Polar portal.dk, hvor alle kan følge med i, hvad der sker med isen – næsten mens det sker. Det opgøres hver uge, hvor meget Indlandsisens størrelse har ændret sig, og for at sætte det i globalt perspektiv vises samtidig, hvor meget denne afsmeltning har bidraget til det globale havniveau.

Oplysningerne på hjemmesiden er baseret på en omfattende mængde data, som hver dag indsamles og bliver bearbejdet af førende danske forskningsinstitutioner. De giver fx svar på, hvor meget det smelter på Indlandsisens overflade, hvor meget is der brækker af gletsjerne, og hvor udbredt havisen er. Polarportalen drives i et samarbejde mellem DMI, GEUS og DTU Space, og data stammer blandt andet fra overvågningsprogrammet PROMICE på Indlandsisen, som ledes af GEUS.

Klimaeffekt på hydrologi og afstrømning
Sydøstdanmark får markante stigninger i vandløbenes maksimumafstrømning, mens vandløb i Nord- og Østjylland kan forvente mere begrænsede stigninger frem mod 2050. Det viser beregninger med en landsdækkende hydrologisk model, som GEUS har lavet for Naturstyrelsen. Beregningerne er foretaget ved hjælp af ni forskellige fremskrivninger af klimaet. De største ændringer i maksimumafstrømningen i vandløbene er på over 50 %. De forventes at forekomme i Sydøstdanmark i områder med lerede jorde, hvor meget af vandet strømmer af på overfladen efter regnskyl. I Østjylland, Nord- og Vestjylland får man mere moderate stigninger på mellem 10 og 25 %. I sommerperioden 1/5–1/10 er stigningerne endnu mere markante. Konsekvensen af de ekstreme afstrømninger i vandløbene kan i perioder føre til opstuvning af vand, som vil kunne forplante sig op igennem dræn-, regnvands- og kloaksystemer, og dermed øge risikoen for oversvømmelser. Undersøgelsen viser derfor, at det ikke er tilstrækkeligt alene at planlægge efter et ændret havniveau og skybruds - trusler fx i byområder, men at man også skal tage højde for maksimumafstrømningen i vandløbene. Resultaterne af beregningerne er tilgængelige på portalen www.klimatilpasning.dk, sammen med tilsvarende vurderinger af grundvandsniveauet, så kommunerne hurtigt kan få et overblik over omfanget af problemerne, og hvor de i fremtiden kan opstå.

Gashydrat ud for Vestgrønland
Der er fundet indikationer på, at der findes gashydrat i havbunden i Disko Bugt-området i Vestgrønland. Det er et af resultaterne fra projektet PERMAGAS, som GEUS afsluttede i 2013. Gashydrat er gas med en islignende struktur, som dannes i sedimenterne under havbunden ved de rette tryk- og temperaturforhold. Gashydrat indeholder store mængder af drivhusgassen metan, som kan frigives i takt med, at havtemperaturen stiger, og gashydrat har derfor et potentiale til at forstærke den igangværende globale opvarmning.

Det er oplysninger fra seismiske data og korte boringer i havbunden samt modelberegninger, som har bragt forskerne på sporet af gashydrat i grønlandske farvande. Der skal dog flere undersøgelser og boringer til for endeligt at dokumentere tilstedeværelsen og mængden af gashydrat i området. Gashydrat har også et potentiale som energiressource, og de første længerevarende testproduktioner planlægges i Japan og Alaska inden for de næste to år. PERMAGAS projektet, som blev ledet af GEUS, har også undersøgt klimaændringernes påvirkning af permafrosten på land. Det er et Geocenter Danmark projekt og det har endvidere fået støtte fra Dansk Center for Havforskning.

Udvikling af en 3D geologisk model er begyndt
GEUS har i 2013 taget fat på at udvikle et koncept for opbygning af en landsdækkende digital 3D geologisk model. Det er målet, at modellen skal integrere boringer, geofysik, geokemi m.m. med den kvartærgeologiske overfladekortlægning og den marine havbundskortlægning, som løbende udføres og kompileres på GEUS. Samtidig påtænkes tolkninger fra detaljerede lokale geologiske modeller indarbejdet i 3D-modellen, fx data fra den nationale grundvandskortlægning og viden om den dybere undergrund. For Grønland sigter GEUS ikke på en landsdækkende model, men derimod på detaljerede modeller af afgrænsede områder med specifikke geologiske problemstillinger og interessante mineraler.

Den digitale 3D-model vil blive et dynamisk produkt, der løbende skal opdateres og vedligeholdes med nye data. Modellen skal blive et lettilgængeligt fælles grundlag for analyser og beregninger, og den skal fungere som grundlag og fælles reference for opbygning af lokale eller regionale modeller til forskellige formål. Etablering og udvikling af den landsdækkende model bliver en langvarig opgave, men adgangen til et sådan værktøj vil sikre, at administrationen, beskyttelsen og brugen af både grundvand og andre geologiske ressourcer som fx råstoffer, varme eller køling sker på det bedst mulige grundlag.

 

 

 Genveje

 
Natur og klima