Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2012 > Natur og klima

Årsberetning 2012 - Natur og klima

GEUS' Årsberetning 2012 - Natur og klima, Belysning af de forhold, der specielt i Danmark og Nordatlanten har ført til nutidens klima- og miljøforhold

Belysning af de forhold, der specielt i Danmark og Nordatlanten har ført til nutidens klima- og miljø

Ændringer af havniveauet i Danmark
Stigning i havniveauet er en af de alvorlige samfundsmæssige konsekvenser af den globale opvarmning. I marts afleverede GEUS og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) et notat til Klima-, Energi- og Bygningsministeriet med vurderinger af, hvor meget havniveauet kan komme til at ændre sig i farvandene omkring Danmark de næste 100-200 år. Arbejdet, som er baseret på eksisterende viden, konkluderer, at det globale havspejl stiger ca. 3 mm om året. Stigningen skyldes tre ting, der hver bidrager med 1 mm: smeltende is i Grønland og Antarktis, smeltende is i bjergegne og udvidelse af havvandet på grund af stigning i havets temperatur. Det forventes, at havet stiger mellem 20 cm og 140 cm frem til år 2100. Den mindste stigning er i Nordjylland, hvor havstigningen delvist kompenseres af landets fortsatte hævning efter sidste istid. Omkring år 2200 vurderes det globale havspejl at være steget med 0,6-4 m. På kortere sigt - over de næste årtier - vurderer DMI og GEUS, at der kan forventes flere og kraftigere storme, som kan føre til hyppigere oversvømmelser af lavtliggende kystområder, som vi allerede oplever nu. På længere sigt - i et perspektiv på et århundrede eller mere - vil havspejlsstigningen og ændrede vindforhold spille sammen og føre til øgede stormflodshøjder.

Miljø, klima og kultur i Nordøstsjælland
I oktober gik startskuddet til et nyt projekt, som skal kortlægge landskabets og bebyggelsens udvikling i Nordøstsjælland gennem de seneste 3000 år. Bag projektet står GEUS, Hørsholm Egns Museum og Saxo Instituttet ved Københavns Universitet, og arbejdet støttes af en bevilling fra 15. Juni Fonden. Det tværvidenskabelige projekt skal give ny viden om bebyggelsens udvikling og menneskenes skiftende udnyttelse af Nordøstsjællands landskab fra bronzealderen og frem til i dag. En vigtig del af projektet drejer sig om at undersøge landbrugets udvikling og skovenes historie. Det sker ved geobotaniske undersøgelser i bl.a. Birkerød Sø. Vore søer rummer så at sige naturens eget 'Rigsarkiv'. Her afsættes til stadighed sediment eller dynd på søbunden, som indeholder plante- og dyrerester fra søen selv og dens omgivelser. Ved at analysere indholdet af disse rester i borekerner, hentet op fra søens bund, kan man få detaljerede oplysninger om søens og omgivelsernes udseende og ændringer gennem årtusinder. Den 6. oktober havde interesserede borgere mulighed for at følge geologernes borearbejde i Birkerød Sø.

Nyt screeningsværktøj til klimatilpasning
Fremtidens klimaændringer vil påvirke grundvandsforholdene. Områder, der i dag er tørre, kan i fremtiden blive fugtige og få væsentligt hævet grundvandsspejl, så viden om forventede ændringer i dybden til grundvandspejlet og grundvandsdannelsen er vigtige parametre i areal- og vandplanlægningen. I 2012 blev et nyt værktøj tilgængeligt på Klimatilpasnings-portalen til screening af de klimarelaterede ændringer i grundvandet i Danmark. Værktøjet, som består af en række grundvandskort, kan benyttes til at undersøge variationer i grundvandsdannelse og dybde til grundvandsspejlet som følge af fremtidens forventede klimaudvikling. Grundvandskortene er produceret af GEUS ved hjælp af den landsdækkende hydrologiske DK-model, og beregningerne er lavet ved hjælp af data fra forskellige klimamodeller. Værktøjet er baseret på sandsynlige scenarier og har udelukkende vejledende karakter, så formålet er at give brugerne et indledende grundlag for eventuelle nærmere undersøgelser. Målgruppen for grundvandskortene er planlæggere i kommuner og vandselskaber og andre, der arbejder med tilpasning til klimaændringerne. Grundvands-kortene er produceret med støtte fra Koordineringsenheden for Forskning i Klimatilpasning.

Havstrømme og smeltning af Indlandsisen
SEDIMICE projektet har til formål at skabe en øget forståelse af, hvorledes ændringer i havstrømme omkring Grønland påvirker afsmeltning af Indlandsisen. Dette er særligt vigtigt, hvis vi skal forudsige, hvor meget verdenshavene kommer til at stige under de igangværende klimaændringer. Forskere fra GEUS, Aarhus Universitet og University of Boulder at Colorado samarbejder her om at analysere sedimentkerner fra den Østgrønlandske shelf. I et af studierne blev variationerne gennem de seneste knap 6000 år i den varme dybereliggende Irminger Strøm og den kolde overfladenære Østgrønlandske Strøm rekonstrueret ud fra en sedimentkerne opboret lige uden for Sermilik fjord ved Tasiilaq. Arbejdet viser, at den varme Irminger Strøm intensiveredes på den Østgrønlandske shelf og i hele Irmingerhavet under den lille Istid, hvor den kolde Østgrønlandske Strøm blev markant forstærket, og hvor Indlandsisen rykkede frem, og Nordvesteuropa var præget af kolde vintre. Både lufttemperaturen og havtemperaturen har betydning for smeltningen af Indlandsisen. Tilførslen af varmt havvand til Østgrønland kan lokalt have øget smeltningen ved bunden af de flydende udløbsgletsjere i en periode, hvor smeltning fra isoverfladen ellers var lille på grund af de lave lufttemperaturer. Resultaterne giver derfor et nyt input til modeller, som beregner stabiliteten af udløbsgletsjere fra Indlandsisen. Studiet er finansieret af Det Frie Forskningsråd, Natur og Univers, Dansk Center for Havforskning og Geocenter Danmark.

 

 

 Genveje

 
Natur og klima