Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2011 > Natur og klima

Årsberetning 2011 - Natur og klima

GEUS' Årsberetning 2011 - Natur og klima, Belysning af de forhold, der specielt i Danmark og Nordatlanten har ført til nutidens klima- og miljøforhold

Belysning af de forhold, der specielt i Danmark og Nordatlanten har ført til nutidens klima- og miljøforhold

Hurtig gletsjerrespons på klimaændringer
Den grønlandske indlandsis bidrager betydeligt til stigningen af det globale havniveau. I starten af 2000-tallet begyndte Grønlands gletsjere pludselig at kælve, smelte og skrumpe langt hurtigere end tidligere, og Indlandsisen mistede en betydelig masse. En af gletsjerne var Helheimgletscher, som er Grønlands tredjestørste. I flere somre har geologer fra GEUS indsamlet sedimentkerner, som indeholder klimainformation fra Sermilikfjorden i Sydøstgrønland, hvor Helheimgletscher udmunder, for at belyse sammenhængen mellem variationer i klimaet, havstrømmene og Indlandsisens ændringer.

Resultater fra forskningsprojektet blev i 2011 publiceret i tidsskriftet Nature Geoscience, hvor der blev dokumenteret store fluktuationer i kælvningen 120 år tilbage i tiden. Resultaterne viser også, at kælvningsraten i 1930'erne var lige så høj som i dag. Undersøgelserne indikerer således, at perioderne med stor kælvning hænger sammen med perioder, hvor havområdet ud for den sydøstgrønlandske kyst er relativt kraftigt påvirket af varmt atlantisk vand og mindre påvirket af koldt vand nordfra samt af varme somre og fasen i den Nordatlantiske Oscillation. Undersøgelserne dokumenterer, at Helheimgletscher reagerer på korte 3–10 årige æn dringer i havstrømmene og de atmosfæriske forhold. Studiet er foretaget i samarbejde med forskere fra Woods Hole Oceanographic Institution, USA, Danmarks Meteorologiske Institut og Københavns Universitet og arbejdet er en del af projektet SEDIMICE, som er finansieret af Det Frie Forskningsråd og Geocenter Danmark.

Et ekstremt år for indlandsisen
2010 var det hidtil mest markante år siden målingerne på Indlandsisen begyndte. Sommerafsmeltningen varede længere og var større end nogensinde før. Det var ordene i det første nyhedsbrev, som blev sendt ud i 2011 af glaciologerne fra GEUS, som leder projektet PROMICE.

Projektet overvåger massetabet fra den grønlandske Indlandsis, og i 2010 målte glaciologerne en afsmeltning i Vestgrønland, som var hele 70 % over det mere normale år 2009. Overvågningen sker ved hjælp af 24 fuldautomatiske målestationer, som måler smeltningen, klimaet og isens bevægelse, og sender data tilbage til GEUS i København via satellit. Glaciologerne supplerer målingerne på overfladen med målinger fra fly og satellit. Og i 2011 målte man højden og istykkelsen af Indlandsisens randzone fra fly i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet. Den danske overvågning suppleres med målinger fra flere udenlandske stationer på isen. Den samlede internationale indsats vil i de kommende år give et mere præcist billede af, hvor meget is der smel ter, og dermed hvor meget afsmeltningen bidrager til den globale stigning i havniveauet. PROMICE projektet finansieres af Klima-, Energi- og Bygningsministeriets DANCEA program.

Satellitovervågning af europæiske kystområder
En stor del af verdens befolkning lever i lavtliggende kystnære områder, som er sårbare over for stormflod, tsunamier og effekter af klimaændringer som fx stigninger i havniveauet og oversvømmelser ved flodmundinger på grund af øget afstrømning. Det europæiske projekt SubCoast fokuserer på kystnære områder truet af indsynkning. Ved hjælp af radar-satellitter er det muligt at måle terrænbevægelser med millimeters nøjagtighed. Det foregår i tre testområder i Norditalien, ved Hollands kyst og i Østersø-området, hvor indsynkninger af fx diger kan have stor indflydelse på livsbetingelserne.

GEUS deltager i arbejdet i Østersø-området sammen med institutioner fra Polen og Litauen for at kortlægge indsynkninger og dermed kystområdets sårbarhed over for havspejlsstigning og stormflodsepisoder. Undersøgelserne omkring Rødby har vist, at saltdiapirerne i undergrunden stadig er aktive og forårsager terrænhævning. Satellitdataene viser, at digerne langs sydkysten af Lolland er stabile dog med mindre indsynkning i blødbundsområdet øst for Rødbyhavn. I juni 2011 var GEUS vært for en workshop, hvor alle de europæiske partnere i projektet udvekslede erfaringer fra arbejdet. Projektet, som finansieres af EU's 7. rammeprogram, er knyttet til det omfattende satellitovervågningsprogram Global Monitoring for Environment and Security (GMES), som styres af EU-Kommissionen i samarbejde med European Space Agency og European Environment Agency.

Geologiske kort til planlægning og forvaltning
Geologiske kort er et vigtigt værktøj i den fysiske planlægning og forvaltning, og de geologiske overfladekort – jordartskortene – anvendes i stigende omfang af myndighederne i forbindelse med opgaver inden for grundvandsbeskyttelse og -zonering, jordforurening, fredning, braklægning, driftsplanlægning, skovrejsning og behandling af vådbundsarealer samt planlægning af vejføringer og byggeri.

I 2011 har feltarbejdet omfattet kartering i Mariager Fjord området og i løbet af året udkom Nykøbing Falster kortbladet i skala 1:50 000. De indhentede kortdata fra feltarbejdet digitaliseres løbende og indlægges i en kort-database, hvorfra brugere kan abonnere på data og modtage de seneste opdateringer af jordartskortlægningen. Desuden udgives jordartskortene i målestoksforholdet 1:25 000, som et samlet kvartærgeologisk grundkort på CD-rom, og i 2011 blev den seneste opdatering publiceret, så grundkortet nu indeholder alle karterede arealer i Danmark frem til foråret 2011.

 

 

 Genveje

 
Natur og klima