Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2011 > Vandressourcer

Årsberetning 2011 - Vandressourcer

GEUS' Årsberetning 2011 - Vandressourcer, Fremskaffelse af viden til optimal forvaltning af vores vandressourcer

Fremskaffelse af viden til optimal forvaltning af vores vandressourcer

Klimaændringernes effekt på vandkredsløbet
Beregninger viser, at vandkredsløbet i Danmark vil blive påvirket væsentligt af klimaændringerne. Der vil sandsynligvis blive både oversvømmelser og periodevis mere vandmangel. Projektet HYACINTS, som ledes af GEUS, er i gang med at udvikle bedre redskaber til at vurdere, hvor stor påvirkningen bliver både på landsbasis og lokalt. Projektet arbejder med at koble meteorologernes klimamodel direkte sammen med den hydrologiske model, som beregner vandets strømninger i jorden og på overfladen.

En anden del af projektet er i gang med at vurdere usikkerhederne af beregningerne, så prognoserne bliver så realistiske som muligt. Dette arbejde har omfattet en analyse og vurdering af usikkerheden i hele kæden af beregninger, som spænder fra beregninger i den globale klimamodel til beregninger af grundvandsstrømning, hvor fx lokale jordparametre er en af de styrende faktorer. Det har vist sig, at usikkerheden i klimamodellerne har større betydning end usikkerheden i grundvandsmodellerne. Et andet resultat er, at usikkerheden på temperatur, potentiel fordampning og nedbør i klimamodeller er blevet vurderet. Det er vigtig information, som allerede er blevet brugt i flere andre forskningsprojekter, herunder et projekt, hvor GEUS samarbejder med Vejdirektoratet om at sikre en ny motorvej ved Silkeborg mod oversvømmelser i fremtiden. HYACINTS projektet har deltagere fra flere danske forskningsinstitutioner, rådgivende firmaer, vandselskaber og myndigheder, og det støttes økonomisk af Det Strategiske Forskningsråd.

Sikring af infrastruktur mod klimaeffekter
De seneste års skybrud har skabt problemer for den danske infrastruktur herunder problemer med vand på vejene. Og klimamodellerne forudsiger kraf tigere regnskyl i fremtiden, som vil gøre problemerne større. Den nye motorvej gennem Silkeborg er et af de steder, hvor det kan gå galt, fordi vejen på en strækning skal graves ned for at imødegå støjproblemer. Grundvandsmagasinerne ligger højt på strækningen, og konstruktionerne omkring vejen kommer til at blokere godt halvdelen af de vandførende lag, hvilket kan betyde, at der er fare for både oversvømmelser og pres på vejkonstruktionen, når grundvandet stiger under kraftige regnskyl.

Derfor er der etableret et forskningssamarbejde mellem GEUS og Vejdirektoratet, som vurderer hvor ledes grundvandsforholdene i et fremtidigt klima har betydning for dimensioneringen af motorvejsstrækningen. Siden starten af projektet i 2010 har forskerne fra GEUS arbejdet med at kortlægge grundvandsstrømningen og har opstillet en grundvandsmodel for området. Der er gennemført beregninger af, hvordan et fremtidigt klima kan forventes at påvirke grundvandsstandene omkring motorvejen i ekstreme tilfælde. Beregningerne er baseret på data fra klimamodeller, som stadig er behæftet med store usikkerheder. "Det er ikke muligt, at få al usikkerheden væk," siger Jens Christian Refsgaard fra GEUS, som leder projektet og fortsætter: "Der er ikke kun ét tal for fremtidens nedbør, og de forskellige klimamodeller giver meget forskellige resultater. Så vi afleverer et interval for de forventede ekstreme grundvandsstande, og så må beslutningstagerne bestemme, hvilket niveau de vil bruge."

Ny teknologi til rensning af pesticid-forurenet jord og vand
Mere end 99 % af det danske drikkevand kommer fra grundvand, og det er vand der almindeligvis har en meget høj kvalitet. Men man finder stadig rester af pesticider i grundvandet, og der er derfor et stort behov for at udvikle nye teknikker til beskyttelse af drikkevandsressourcen. GEUS leder projektet MIRESOWA, som er i gang med at udvikle nye mikrobiologiske teknikker til oprensning af pesticidforurenet jord og drikkevand.

Både mikrosvampe og bakterier kan nedbryde pesticider, og forskningen fokuserer på etablering af mikrobielle konsortier bestående af bakterier og svampe for at opnå en effektiv og fuldstændig nedbrydning. GEUS arbejder med at tilføre pesticidnedbrydende mikroorganismer til jorden og til zoner omkring drikkevandsboringer samt i sandfiltre på vandværker for at rense vandet. På vandværkerne har en bestemt bakterie vist sig effektiv i sandfiltre. I de indledende tests fjernede den op til 50 % af pesticiderne i drikkevandet, og et optimeret anlæg vil øge virkningen. Til rensning af jord har svampe vist sig at være effektive, når de bruges sammen med bakterier.

Der er også knyttet et uddannelsesaspekt til projektet, hvor to post-docs, seks ph.d.- og flere specialestuderende bliver uddannet i mikrobiologiske teknikker. Projektet finansieres af Det Strategiske Forskningsråd, og det er et samarbejdsprojekt med deltagelse af forskningsinstitutioner i Danmark og Belgien samt myndigheder, vandforsyninger og virksomheder.

Kortlægning af det danske grundvand
Den nationale grundvandskortlægning er fortsat i fuld gang i Naturstyrelsen. Arbejdet omfatter kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande for vandværker uden for OSD. Som fagdatacenter bistår GEUS Naturstyrelsen med faglig koordinering og rådgivning, så den nationale grundvandskortlægning så vidt muligt udføres ensartet, hvor der er sammenlignelige problemstillinger.

Et væld af data er fremkommet igennem kortlægningen, og i 2011 har GEUS systematisk arbejdet med at sikre, at alle data og tolkninger fra kortlægningen bliver indberettet til institutionens landsdækkende databaser for boringer, grundvand, geofysik, rapporter og geologiske modeller. Arbejdet drejer sig dels om dokumentation af kortlægningen, dels om at sikre at data og fortolkninger er tilgængelige for offentlige myndigheder, rådgivere og vandværker. Et lignende arbejde er igangsat for at samle og systematisere de hydrogeologiske GIS-temaer, som er beskrevet i grundvandskortlægningens administrationsgrundlag. I løbet af året har GEUS også arbejdet med at udvikle et nyt GIS-tema, som samler de væsentligste grundvandsmagasiner – et tema som bl.a. danner grundlag for de efterfølgende mere specifikke kortlægninger af magasinerne, som fx lertykkelseskort og potentialkort. Desuden er der udviklet en applikation til beregning af boringsindtagenes placering i grundvandsmagasiner og -forekomster. Institutionen har endvidere arbejdet med at sikre, at geologiske data fra nye undersøgelsesboringer hurtigt bliver kvalitetssikret og indlæst i boringsdatabasen Jupiter. Denne indsats har bl.a. omfattet udviklingen af en applikation til indtastning af data, som ikke er indsamlet af GEUS. Endelig har GEUS deltaget i og bidraget med viden i Naturstyrelsens arbejdsgrupper og udgivet rapporter og vejledninger, som er tilgængelige på hjemmesiden Grundvandskortlægning.dk.

 

 

 Genveje

 
 

 Mere om vandressourcer

 
Vandressourcer