Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2010 > Vandressourcer

Årsberetning 2010 - Vandressourcer

GEUS' Årsberetning 2010 - Vandressourcer, Fremskaffelse af viden til optimal forvaltning af vores vandressourcer

Fremskaffelse af viden til optimal forvaltning af vores vandressourcer

EU støtte til oprensning af jord og vand
Forurening fra industri og landbrug truer vandmiljøet, og mange steder finder man stoffer som fx nitrat, pesticider og chlorerede stoffer i grundvand og vandløb i uønskede koncentrationer. Et nyt EU-støttet forskningsprojekt AQUAREHAB skal udvikle nye op rens ningsteknikker for jord og vand og udvikle et forvaltningsværktøj, som gør det muligt at forudsige hvordan de nye teknikker påvirker grund- og overfladevandet. Arbejdet ud føres af 19 forskningsinstitutioner fra 12 lande og afprøvningen af metoderne foregår i tre vandløbsoplande, heriblandt oplandet til Odense Å.

Arbejdet omfatter også udarbejdelse af retningslinjer for brugen af de nye oprensningsteknikker, og projektet forventer at skabe et grundlag for en forbedret forvaltning af vandmiljøet generelt og et grundlag for styring af oprensning af forurening i specifikke områder. GEUS samarbejder med Københavns Universitet om undersøgelser, der skal belyse nye vådområders potentiale for nedbrydning af pesticider i Odense Å oplandet. Arbejdet er kommet godt i gang i 2010, og de første resultater tikker ind. De viser overraskende, at flere pesticider også kan nedbrydes uden ilt, hvilket er positivt, når man tager pesticiders nedbrydningspotentiale i forskellige miljøer i betragtning.

Grundvandets sårbarhed over for vejsalt
En ny undersøgelse med deltagelse af forskere fra GEUS vurderer, at klorid fra vejsaltning ikke udgør et større regionalt eller nationalt problem for grundvandskvaliteten. Men saltningen kan lokalt forøge kloridindholdet væsentligt i trafikerede områder, hvor der bru ges meget vejsalt. Vi ved ikke særlig meget om hvor meget klorid fra vejsaltningen, der ender i grundvandet, og forskerne bag undersøgelsen konkluderer derfor, at der er et behov for feltundersøgelser i et større byområde, for bedre at kunne vurdere saltningens præcise betydning.

Forurening af vores grundvand med klorid er kritisk, da en forurening i dag vil påvirke grundvandskvaliteten i mange år frem. Fx vurderer modelberegninger i projektet, at det i Storkøbenhavn vil tage 20-40 år, før vi kan se den fulde effekt på grundvandet af en forurening med vejsalt fra en større vej. Undersøgelsen viser også, at det øverste danske grundvand påvirkes af klorid fra flere andre kilder på jordoverfladen - fx atmosfærisk nedfald og landbrugsgødning. Præcis identifikation af kilderne kræver flere fremtidige kemiske analyser af grundvandet, hvilket også er en af anbefalingerne i rapporten. Undersøgelsen er foretaget i et samarbejde med Geologisk Institut, Aarhus Universitet og Rambøll på vegne af Naturstyrelsen.

Nye metoder til bestemmelse af nitratreduktion
Nitratudvaskning fra landbruget skal reduceres betydeligt i forbindelse med implementeringen af det Europæiske Vandrammedirektiv, primært for at forbedre forholdene i vores fjorde og havområder. Den hidtidige regulering har været ens for alle områder uden skelen til, at de naturlige betingelser for nitratreduktion i undergrunden varierer betydeligt afhængig af de geologiske forhold. Disse generelle reguleringer rammer imidlertid også de dele af det danske landbrugsareal, hvor de ingen effekt har, fordi nitraten her alligevel bliver nedbrudt i jordlagene mellem rodzonen og vandløbene. GEUS leder et nyt forskningsprojekt NICA, som skal udvikle værktøjer til at bestemme nitratreduktionen i undergrunden mellem rodzonen og vandløb. De udviklede værktøjer afprøves i to oplande Lillebæk på Sydøstfyn og Norsminde ved Odder, syd for Århus.

I 2010 er der foretaget feltundersøgelser i Lillebæk, og der er opstillet en første udgave af en hydrologisk model til beregning af strømning og nitrattransport i området. Endelig er der udviklet nyt geofysisk udstyr til en detaljeret kortlægning af den overfladenære geologi. Projektet skal bidrage til en mere omkostningseffektiv forvaltning på oplandsniveau ved at udpege landbrugsarealer, hvor kun en begrænset mængde af den udvaskede nitrat når frem til vandløbene. Projektet støttes af det Det Strategiske Forskningsråd, og arbejdet foregår i et samarbejde med Aarhus og Københavns Universitet, Laval University, Canada, DHI, Aarhus og Odder kommune, Videncenter for Landbrug og firmaerne SkyTEM, ALECTIA A/S og Aarhus Geophysics.

Uddannelse af Europas fremtidige grundvandseksperter
EU ønsker en bæredygtig udnyttelse og en god beskyttelse af Europas grundvandsressourcer, og retningslinjerne for at beskytte vandmiljøet er nedfældet i EU's Vandrammedirektiv og Grundvandsdirektiv. Men i dag er der omkring 750.000 områder i Europa som er forurenet med forskellige kemiske stoffer. Et EU-støttet uddannelses- og forskningsprojekt GOODWATER ITN skal skabe hjerner og viden til at gøre noget ved det. Projektet har til formål at uddanne en ny generation af grundvands-eksperter med en målrettet mangesidig ekspertise inden for mikrobiologi, hydrogeologi, kemi og stabile isotoper. Udannelsen af de nye eksperter sker igennem løsningen af konkrete forskningsprojekter, som foregår på institutioner i Tyskland og Belgien, og i Danmark deltager DTU og GEUS med deres ekspertiser.

Uddannelsen og forskningen på GEUS fokuserer på mikrobiologisk nedbrydning af lave koncentrationer af pesticider, og kortlægning af den rumlige fordeling af aktive mikrobielle populationer. I 2010 har fem ph.d.-studerende fra forskellige lande været under uddannelse på GEUS, og der er fremdrift i forskningen. Resultaterne indikerer indtil videre, at der eksisterer populationer af mikroorganismer i undergrunden, der kan omsætte helt lave pesticidkoncentrationer, og at disse er fordelt med en stor rumlig variation.

 

 

 Genveje

 
 

 Mere om vandressourcer

 
Vandressourcer