Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2009 > Energiråstoffer

Årsberetning 2009 - Energiråstoffer

GEUS' Årsberetning 2009 - Energiråstoffer. Fremskaffelse af viden til fortsat efterforskning og udnyttelse af Danmarks og Grønlands energiråstoffer

Fremskaffelse af viden til fortsat efterforskning og udnyttelse af Danmarks og Grønlands energiråstoffer

Stor interesse for arktiske olieressourcer
Der er stor interesse for de arktiske olieressourcer og ikke mindre end 13 olieselskaber indsendte i 2009 ansøgninger om prækvalifikation til udbudsrunden i 2010 for offshore områder i Baffin Bugt. I forbindelse med runden har GEUS i løbet af året arbejdet på tolkning af seismiske data og samling af data fra området i GIS-format. En anden større aktivitet er foregået i Nordøstgrønland, hvor GEUS søger at opdatere og udvide forståelsen af områdets oliegeologiske potentiale. Forskningsprojektet gennemføres i samarbejde med olieindustrien og i 2009 afsluttedes en digital sammenstilling af en omfattende mængde data og studier fra området - bl.a. med oplysninger om stratigrafi, kildebjergarter og geofysik. I felten er der gennemført omfattende stra tigrafiske og petroleumsgeologiske undersøgelser i området mellem Hold with Hope og Store Koldewey, og i Wollason Forland er der foretaget en kerneboring blandt andet for at dokumentere forekomsten af kildebjergarter i Øvre Jura-lagene. Resultaterne fra undersøgelserne i Nordøstgrønland er i løbet af året præsenteret for olieindustrien ved workshops. Arbejdet er med til at modne Nordøstgrønland til mulige licensrunder i 2011-2013, som Råstofdirektoratet i Nuuk har i pipelinen.

Fuld damp på arbejdet med at afgrænse kontinentalsoklen
Danmark ratificerede FN's havretskonvention i 2004, som åbner mulighed for at gøre krav på undergrundens og havbundens ressourcer uden for 200 sømilegrænsen. Eventuelle krav skal primært dokumenteres med oplysninger om havdybder og sedimenttykkelser. Fem områder er i spil: ét område i det Arktiske Ocean, to ud for hhv. Nordøstgrønland og Sydgrønland og to områder hhv. nordøst og sydvest for Færøerne. I 2009 var aktivitetsniveauet meget højt ved Grønland med flere store skibstogter, og i april blev det første krav indsendt til FN for området nordøst for Færøerne. Fra marts til maj blev der i samarbejde med det canadiske kontinentalsokkelprojekt indsamlet bathymetriske og gravimetriske data fra havisen nord for Grøn land, og i samme periode blev der fra fly indsamlet gravimetriske og magnetiske data over samme område. Området nord for Grønland var også i fokus i august og september, hvor forskerne opmålte havbunden og indsamlede seismiske data og tyngdedata under LOMROG II togtet med den svenske isbryder Oden. Aktiviteterne blev gennemført i samarbejde med det svenske Polarforskningssekretariat og det canadiske kontinentalsokkelprojekt. I juni blev der indsamlet refraktionsseismiske data i samarbejde med det canadiske projekt og med hjælp fra det canadiske skib CCGS Hudson i området ud for Sydgrønland. Havbundsdybde data i området blev kompletteret i sam - arbejde med Alfred-Wegener-Institut für Polar- und Meeres for schung i Tyskland i forbindelse med et maringeologisk togt med det tyske forskningsskib Merian. Konti nentalsokkelprojektet finansieres af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med bidrag fra det færøske Landsstyre, og arbejdet foregår i et samarbejde mellem GEUS og andre institutioner fra Danmark, Færøerne og Grønland.

Ny vurdering af geotermisk energi
GEUS har i samarbejde med Energistyrelsen lavet en ny vurdering af det geotermiske potentiale i Danmark. Flere forhold ligger til grund for nyvurderingen. Klimaændringerne kalder på nye energiløsninger, der kan nedbringe udslippet af CO2 til at mosfæren. Varme fra jordens indre i form af geotermisk energi er en af de energikilder, der er til rådig hed. I de seneste år har man indsamlet nye geologiske data og indhøstet gode erfaringer med det seneste geotermiske anlæg på Amager, og i begyndelsen af 2009 offentliggjorde Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde en rapport, som opskriver den geotermiske reserve i Storkøbenhavn væsentlig. Den nye vurdering for hele landet konkluderer, at undergrunden i store dele af det danske område består af dybe sedimentære bassiner med sandstensreservoirer, som indeholder varmt vand, der kan udnyttes til opvarmningsformål. Selv med de simple overslagsberegninger, der er udført, viser resultatet, at Danmarks undergrund har meget store geotermiske ressourcer, og at geotermisk energi vil kunne bidrage til varmeforsyningen i adskillige hundrede år.

Geologisk lagring af CO2
Europa har i flere år haft fokus på lagring af CO2 i undergrunden - en metode der kan tages i brug for at begrænse udslippet af drivhusgassen til atmosfæren. I 2009 afholdt GEUS, som projektleder, en velbesøgt konference, der afsluttede EU-projektet Geocapacity. Projektet har vurderet lagringspotentialet af CO2 i Europa og har etableret en omfattende Europæisk GISdatabase med oplysninger om CO2 punktkilder og lagringsmulighederne. Arbejdet med en lignende database, som dækker Kina, blev også afsluttet, som en del af EU -projektet COACH, som har til formål at overføre kompetencer fra EU til Kina inden for geologisk lagring af CO2. Viden fra forskningsprojekterne bringes i spil i internationale fora, hvor GEUS er repræsenteret. Et af dem er CO2GeoNet, som er et europæisk'Net work of Excellence', som har til formål at styrke Eu ropas videnskabelige og teknologiske position inden for CO2-lagring gennem samling af ressourcer og ekspertise. På hjemmefronten har GEUS blandt andet arbejdet med analyser af, hvordan reservoir- og dækbjergarter reagerer, når man pumper CO2 ned i undergrunden. Dette projekt, som omfatter laboratorieforsøg, hvor reservoir bjergarter udsættes for langtidspåvirkning af CO2, finansieres af Klima- og Energiministeriets energiteknologiske EUDP-program og støtte fra energiselskaberne DONG Energy og Vattenfall

 

 

 Genveje

 
 

 Mere om energiråstoffer

 
Energiråstoffer