Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2009 > Databanker og formidling

Årsberetning 2009 - Databanker og formidling

GEUS' Årsberetning 2009 - Databanker og formidling, opbevaring, kvalitetssikring og formidling af geologisk viden og data

Opbevaring, kvalitetssikring og formidling af geologisk viden og data


Explore Ilulissat Icefjord
Ilulissat Isfjord blev i 2004 optaget på UNESCO's Verdensarvsliste, og det flotte grønlandske område har siden da været et meget populært rejsemål for turister. Det var også her, at ministre fra hele verden mødtes for at diskutere, hvordan man bedst kunne få en international aftale om at nedbringe ud slippene af drivhusgasser. Det foregik første gang på dansk initiativ i sommeren 2005, og var startskuddet på en række uformelle møder under betegnelsen Grønlandsdialogen. I 2009 blev der til den engelsksprogede del af GEUS' hjemmeside tilføjet en nye sektion med titlen 'Explore Ilulissat Icefjord' (www.geus.dk/voii), som fortæller de spæn dende historier om dette unikke stykke grønlandske natur til turister og andre interesserede. Websiderne indeholder letlæste tekster om Indlandsisen og klimaet, et portræt af isfjorden, og afsnit om dyre- og planteliv og menneskenes historie ved fjorden. Siderne er rigt illustreret med kort over området, farvefotos og grafik, og de besøgende kan opleve naturen gennem videoer, animationer og slideshows. Indholdet er baseret på det oprindelige nomineringsdokument til UNESCO, som GEUS producerede i 2002.

Uvurderlige data om Danmarks undergrund
GEUS modtager og leverer data fra og til den nationale undergrundsdatabase SAMBA. Databasen, der drives i samarbejde med Energistyrelsen, er en vigtig nøgle til undergrundsdata, som samfundet trækker på i forbindelse med den fortsatte olie/gas forskning og efterforskning samt undersøgelse af mulighederne for at udnytte geotermisk energi og lagring af CO2 i undergrunden. SAMBA omfatter et væld af oplysninger fra dybe boringer og geofysik, der er indsamlet gennem mange års efterforskning og produktion af olie og gas og anden anvendelse af undergrunden. SAMBA indeholder således oplysninger fra flere hundrede tusinde kilometer seismiske linier og geologiske oplysninger og logdata fra utallige borehuller, som det har kostet milliarder af kroner at indsamle. Det er her myndighederne kan finde oplysninger om olieproduktion og ydelser fra boringer, licensoplysninger og rapporter fra aktiviteterne i Nordsøen. Endelig fungerer SAMBA som registreringssystem for borekerner og andet geologisk materiale i GEUS' borekernelager, der omfatter over 60.000 kernekasser. Flere oplysninger i databasen er fortrolige, men et udvalg af geologiske og geofysiske data er tilgængelige på GEUS' hjemmeside, og i 2009 er et nyt kortbaseret søgeværktøj blevet færdigt, så det er lettere for brugerne at hente data.

Mere brugervenlig adgang til geofysiske data
Den landsdækkende database for overfladenær geofysik – GERDA – har i 2009 fået både en ny brugerflade og kraftigere server, så det er blevet lettere at finde data på databasens hjemmeside. GERDA indeholder geofysiske data, der hovedsagelig stammer fra den kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser, som indtil 2007 udførtes af amterne og siden er overgået til miljøcentrene. Loggingdata indsamlet af GEUS og rådgivende ingeniørfirmaer i undersøgelsesboringer og vandforsyningsboringer indrapporteres ligeledes til databasen. De geofysiske data i GERDA omfatter geoelektriske og elektromagnetiske data, seismiske data og borehulslogs. Der lagres både måledata og tolkninger i form af geofysiske modeller i databasen. GERDA databasen spiller en væsentlig rolle for forvaltningen af vandressourcer og råstoffer, og den vil også i fremtiden være et vigtigt værktøj og bibliotek for miljøcentrenes grundvandskortlægning, og for al øvrig kortlægning, som forudsætter geologisk og geofysisk viden. I løbet af 2009 er det strømmet ind med specielt SkyTEM data, der bliver indsamlet fra helikopter i forbindelse med grundvandskortlægningen. GERDA databasen drives af GEUS og finansieres af miljøcentrene og den udvikles løbende af en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra miljøcentrene, regionerne, Aarhus Uni versitet og rådgivende firmaer.

Populært Geoviden i skolerne
Bladet Geoviden er populært i gymnasieskolen, hvor det bruges i undervisningen. Og siden begyndelsen i 2005 er antallet af abonnenter steget fra 3500 til 5200. I COP15 året 2009 stillede Geoviden ind på klimaet i flere artikler. Det drejer sig om et nummer om klimaændringernes betydning for vand kredsløbet i Danmark og et om den danske overvågning af den grønlandske indlandsis. Også forskningen i det danske Vadehav blev beskrevet, og endelig var der et nummer om Darwin og modtagelsen af hans teori i den danske videnskabelige og kulturelle verden, i anledning af 200 året for hans fødsel. Især nummeret om klimaet og de danske vandressource fik stor opmærksomhed i pressen, og foranledigede mange artikler i aviser og interviews i radio og fjernsyn med forskerne fra GEUS. Bladet Geoviden – Geologi og Geografi udgives af Geocenter Danmark fire gange om året både i trykt og elektronisk form.

 

 

 Genveje

 
Databanker og formidling