Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2008 > Natur og klima

Årsberetning 2008 - Natur og klima

Afsnit om Natur og klima - Belysning af de forhold, der specielt i Danmark og Nordatlanten har ført til nutidens klima- og miljøtilstand

Belysning af de processer, der specielt i Danmark og Nordatlanten har ført til nutidens klima- og miljøforhold

Vedvarende energi fra Indlandsisen
Vedvarende energi fra vandkraft har siden 1993 været en del af den grønlandske energiforsyning. Det år blev Grønlands første vandkraftværk sat i drift ved Buksefjorden til forsyning af Nuuk, og siden da er endnu to værker sat i drift til forsyning af byerne Tasiilaq, Narsaq og Qaqortoq. Et fjerde værk er un - der opførelse ved Sisimiut, og Nukissiorfiit - Grønlands Energi - forsyning - planlægger endnu et værk ved Paakitsoq til forsyning af Ilulissat by. Hovedparten af det vand, som strømmer til Paakitsoq-bassinet, er smeltevand fra Indlandsisen, og i løbet af 2008 har GEUS på vegne af Nukissiorfiit foretaget en vurdering af vandkraftpotentialet fra bassinet. Arbejdet har omfattet beregninger af smeltevandets dræningsmønster og isens bevægelse under et udvalgt klimascenarium beregnet af Danmarks Meteorologiske Institut. Arbejdet konkluderer, at man ikke kan forvente uønskede ændringer af smeltevandets dræningsveje og israndens beliggenhed i perioden frem til 2080, og at mængden af smeltevand til kraftproduktion vil være stabil frem til 2035 og svagt stigende i de følgende år frem til år 2080.

Gletsjerskabte jordskælv sladrer om isens dynamik
Siden 2003 har det været kendt, at der lejlighedsvis skabes specielle jordskælv i nærheden af flere store gletsjere, som kælver isfjelde ud i havet fra isdækkerne i Antarktis, Alaska og Grønland. Rystelserne ligner ikke almindelige jordskælv, men de kan måles på seismografer over hele verden. De store ud - løbsgletsjere fra Indlandsisen i Østgrønland har i de seneste år skabt mange af disse såkaldte glaciale jordskælv. Efter tre års undersøgelser ved Helheimgletscheren i Østgrønland lykkedes det i 2008 et internationalt forskerhold, med forskere fra GEUS som deltagere, at løse gåden om de specielle jordskælv. Rystelserne opstår, når store isfjelde bumper ned i havbunden, efter de er brækket fri fra gletsjeren. Resultatet har vakt stor interesse, og forskerne har nu fået et ekstra og tilmed billigt værktøj til at overvåge isens dynamik ofte i fjerntliggende områder. Ved hjælp af seismografer er det muligt at måle rystelserne fra isfjelde, som brækker af, og dermed overvåge om de store udløbsgletsjere pludselig begynder at spy is fra sig i et højere tempo end normalt.

Rekonstruktion af vandmiljøets tilstand
Søer og moser er naturens egne arkiver over udviklingen af naturen og miljøet. Gennem studier af søernes sedimenter og deres indhold af plante- og dyre - rester får man et godt billede af, hvordan miljøet har ændret sig mange tusind år tilbage i tiden. Den danske natur er alle steder kraftigt påvirket af menneskelige aktiviteter, og studier af de gamle sedimenter fra søerne er et godt værktøj til at belyse, hvor langt vi er fra den naturlige tilstand. Det har blandt andet betydning for arbejdet med implementering af EU's Vandrammedirektiv, der stiller krav om en belysning og definition af vandmiljøets naturlige baggrundstilstand. GEUS har i de seneste år undersøgt sedimentkerner fra Sarup Sø på Sydvestfyn, som dækker et tidsrum på over titusinde år. Resultaterne viser, at stenalderens spirende landbrugssamfund så tidligt som for 6000 år siden skabte store forandringer i landskabet og miljøet. Studier af kiselalger og algepigmenter i søsedimenterne viser nemlig overraskende, at allerede stenalderens landbrug førte til en øget fosforkoncentration i søen. Påvirkningen af miljøet med næringsstoffer er steget markant siden da, og undersøgelserne viser, at søen allerede for 1000 år siden har været stærkt belastet af næringsstof. Forskningsprojektet ved Sarup Sø er støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation.

Overvågning af jordskælv
GEUS overvåger jordskælv i det danske område. Det foregår fra fire permanente seismografstationer i Danmark og fire permanente i Grønland plus et antal midlertidige stationer. Seismologerne registrerer store jordskælv rundt omkring i verden og mindre lokale jordskælv samt rystelser fra sprængninger, trafik og anden menneskeskabt uro i nærheden af instrumenterne. Heldigvis er Danmark og Grønland ikke hjemsøgt af store jordskælv, men den 16. december kl. 06:20 blev mange danskere vækket af jordrystelser fra et jordskælv med epicenter i Skåne, ca. 40 km øst for Malmø. Interessen for jordskælvet, med en styrke på 4,8 på Richterskalaen, var overvældende, og i løbet af kort tid modtog GEUS over 4000 øjenvidneberetninger via hjemmesiden, fra danskere og svenskere som havde oplevet skælvet. Det er vigtige data for seismologerne, som bruger beskrivelserne til at bedømme intensiteten af jordskælvet. Registreringerne fra Danmark og Grøn - land indgår i et stort internationalt netværk af stationer, der overvåger de store jordskælv i verden, og stationerne indgår endvidere i et internationalt net af seismografer og andre geofysiske stationer, som overvåger FN-aftalen om forbud mod atomprøvesprængninger. Endelig rådgiver seismologerne myndigheder og virksomheder herhjemme om jordskælvsrisiko i forbindelse med større anlægsopgaver, som fx de store broer over Øresund og Storebælt.

Overvågning af Grønlands indlandsis
Smeltningen af is og kælvningen af isfjelde fra Indlandsisen i Grønland er i de seneste år steget markant, og tabet af is fra det store isdække er fordoblet inden for de seneste 10 år. Det får havniveauet til at stige, og det vækker bekymring mange steder i verden, hvor mange mennesker er bosat i lavtliggende kystområder. Klima- og Energiministeriet har derfor søsat et program til overvågning af Indlandsisen. Den nye overvågning, der ledes af GEUS, fokuserer på, hvad der sker langs randen af Indlandsisen, hvor massetabet fra smeltning og kælvning af isfjelde finder sted. Overvågningen sker ved hjælp af fuldautomatiske målestationer, som måler smeltningen, klimaet og isens bevægelse. Ti stationer er allerede i drift og sender data tilbage til GEUS i København via satellit. I 2009 vil hele målenettet være udbygget med i alt 14 stationer, som repræsenterer syv forskellige klimaregioner på Indlandsisen. Glacio - logerne supplerer målingerne på overfladen med målinger fra fly og satellit. I samarbejde med Danmarks Tekniske Universi - tet opmåles isranden fra fly hele vejen rundt om Grønland, og isens bevægelse følges ved hjælp af satellitmålinger. Opmålin - gen omfatter også målinger ned langs 20 af de største udløbs - gletsjere fra Indlandsisen, hvor størstedelen af isfjeldene kommer fra. Den danske overvågning suppleres med målinger fra flere udenlandske stationer på isen. Den samlede internationale indsats vil i årene fremover give et mere præcist billede af, hvor meget is der smelter. Projektet med navnet PROMICE – Programme for Monitoring of the Greenland Ice Sheet - finansieres af Klima- og Energiminis teriets DANCEA program.

 

 Genveje

 
Natur og klima