Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2008 > Energiråstoffer

Årsberetning 2008 -Energiråstoffer

Afsnit om Energiråstoffer - Fremskaffelse af viden til en fortsat efterforskning og udnyttelse af Danmarks og Grønlands energiråstoffer

Fremskaffelses af viden til fortsat efterforskning og udnyttelse af Danmarks og Grønlands energiråstoffer

CO 2 lagring i Europa
Opsamling og lagring af CO2 i undergrunden er en af de metoder, der kan tages i brug for at begrænse udslippet af drivhusgassen til atmosfæren. Europa har i flere år haft fokus på den såkaldte CCS-teknologi (Carbon Capture & Storage) igennem mange EU-finansierede, internationale forskningsprojekter. Et af projekterne er GeoCapacity, som ledes af GEUS. Projektet blev afsluttet i 2008 og har skabt et solidt grundlag for at bedømme brugen af CCS som en metode til at reducere CO2-udslip i hele Europa. Resultaterne omfatter udviklingen af en standard for, hvordan man bedømmer lagringskapaciteten af reservoirer i undergrunden og en GIS-database over store CO2-kilder og lagringssteder i 25 europæiske lande. Her kan man få information om CO2-udledningen fra store industrier og kraftværker og få oplysninger om infrastruktur som fx pipelines. Endelig kan man se, hvor der findes potentielle geologiske lagre. Resultaterne i databasen har allerede været brugt i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til et EUdirektiv om geologisk lagring af CO2. GeoCapacity har ligesom et andet EU-projekt COACH, som GEUS også deltager i, arbejdet med at overføre kompetencer fra EU til Kina inden for geologisk lagring af CO2. Viden fra forskningsprojekterne bringes i spil i internationale fora, hvor GEUS er repræsenteret. Et af dem er CO2GeoNet, som er et europæisk 'Network of Excellence', som har til formål at styrke Europas videnskabelige og teknologiske position inden for CO2-lagring gennem en samling af ressourcer og ekspertise. I slutningen af 2008 udgav netværket informationshæftet: 'Hvad betyder geologisk lagring af CO2 egentlig'. Her kan man læse om metoden og få svar på, hvor det er muligt at lagre drivhusgassen og hvordan, samt få at vide hvor sikker metoden er. Målet med hæftet er at kommunikere klar og uvildig videnskabelig information til et bredt publikum, og at inspirere til dialog om vigtige spørgsmål vedrørende de tekniske aspekter af metoden.

Masser af geotermisk energi
Verdens klimaproblemer kalder på nye energiløsninger, der kan nedbringe udslippet af CO2 til atmosfæren. Varme fra jordens indre i form af geotermisk energi er en af de energikilder, vi har til rådighed. I Danmark udnyttes geotermisk energi fra anlæg på Amager og i Thisted. Det varme vand hentes fra vandførende sandstenslag 1–3 kilometer nede i undergrunden. GEUS har i mange år arbejdet med at udvikle geologiske modeller, der beskriver og forudsiger, hvor der findes geolo - giske lag i undergrunden med varmt vand i tilstrækkelige mængder, som kan pumpes op til overfladen. I 2008 har arbejdet bl.a. omfattet vurderinger af fire reservoirer i det østlige Sjælland på vegne af Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde (HGS). Og i begyndelsen af 2009 offentliggjorde HGS en ny vurdering, som viser, at de geotermiske reserver i det østlige Sjælland kan dække 30–50 % af fjernvarmeproduktionen i hovedstadsområdet i flere tusind år. GEUS' mangeårige arbejde viser således, at Danmark har mange dybe sandlag med varmt vand. I 2009 skal Energistyrelsen og GEUS udarbejde en redegørelse om udbredelsen af geoter miske reservoirer samt muligheder og begrænsninger for anvendelse af geotermi i hele Danmark.

Nye undersøgelser af Nordøstgrønlands oliegeologi
Olieindustriens interesse for højarktiske områder har i de seneste år været stigende, og i 2007 offentliggjorde USGS nye tal for olieressourcerne i Nordøstgrønland i forbindelse med de amerikanske vurderinger af hele det arktiske område. De nye vurderinger, der blandt andet er baseret på samarbejde med GEUS, viser, at Nordøstgrønlands shelfområder er interessante i kulbrintesammenhæng. Offshore-områdets geologi er imidlertid meget dårligt undersøgt blandt andet på grund af de vanskelige forhold, og i 2008 søsatte GEUS et flerårigt program, som skal undersøge de analoge geolo giske formationer på land i Nordøstgrønland med henblik på at opdatere og udvide forståelsen af områdets oliegeologiske potentiale. Projekterne, som delvist sponseres af olieindustrien, vil samle både eksisterende data i et GIS-format og indsamle nye data. I 2008 blev der gennemført en kerneboring på Jameson Land blandt andet for at undersøge en af de vigtigste typer af kildebjergarter i Nordatlanten, og der er foretaget stratigrafiske og sedimentologiske undersøgelser af andre bjergartsenheder i et større område langs kysten. Endelig har geologerne indsamlet oplysninger om landområdernes hævningshistorie, og en omfattende fotokampagne fra fly har sikret et godt grundlag for senere udtegning af geologiske kystprofiler i et stort område. Resultaterne fra projektet vil være med til modne Nordøstgrønland i løbet af de kommende år til mulige licensrunder, som Råstofdirektoratet i Nuuk har på tegnebordet.

Doktor i kuls evne til at danne olie
Størstedelen af den olie, som produceres rundt om på kloden er dannet af alger i bjergarter, som er aflejret i havet. Kul er dannet ud fra landplanter, der oprindeligt blev aflejret i sumpe som tørv, og dette plantemateriales kemiske sammensætning har traditionelt fået forskerne til at mene, at kul er en kilde til gas snarere end til olie. Nye forskningsresultater i en doktordisputats, som Henrik Ingermann Petersen fra GEUS forsvarede i slutningen af november, bestrider denne opfattelse og viser at kullets alder har stor betydning for dets evne til at generere olie. Således viser hans forskning, at på grund af forskelle i kullenes kemiske sammensætning, så danner de ældste kul fra Kultiden hovedsagelig gas, mens de yngste kul fra den sene del af Kridttiden og fra Tertiærtiden kan danne både olie og gas. Resultaterne har stor betydning for efterforskningen af nye olieforekomster, og olieindustrien har allerede vist interesse for den nye forskning. I nogle få oliefelter i Nordsøen har man en mistanke om, at olien stammer fra kul, og kort tid efter offentliggørelsen af de nye resultater havde GEUS forespørgsler fra et olieselskab, som var interesseret i at høre, om man kunne forvente at finde oliedannende kul i den norske del af Nordsøen.

Fremdrift i Kontinentalsokkelprojektet
I 2004 ratificerede Danmark FN's havretskonvention, som åbner mulighed for at gøre krav på undergrundens og havbundens ressourcer uden for 200 sømilegrænsen. En forudsætning for eventuelle krav er, at der findes en naturlig forlængelse af landområdet ud over 200 sømil. Et eventuelt krav skal dokumenteres primært med oplysninger om havdybder og seismiske data. GEUS har siden da haft travlt med at indsamle og fortolke data fra de fem områder, som er i spil. Det drejer sig om ét område i det Arktiske Ocean, to ud for Nordøst - grønland og Sydgrønland og to områder nordøst og sydvest for Færøerne. I maj og juni blev der indsamlet seismiske data i området sydvest for Færøerne, og i juni og juli blev de sidste seismiske data og oplysninger om havbundens dybde indsamlet i området nordøst for Færøerne. Fortolkningen af data fra dette område blev afsluttet i 2008, og de endelige dokumenter, til fremsættelse af krav på området over for FN, bliver færdiglavet i begyndelsen af 2009. Omkring Grønland blev der indsamlet oplysninger om havbundens dybde ved Sydgrønland og evalueringen af LOMROG projektet, hvor der i 2007 blev indsamlet data i det Arktiske Ocean nord for Grønland, blev afsluttet. Med udgangspunkt i denne evaluering blev det besluttet at planlægge et nyt data indsamlingstogt med isbryderen Oden som platform i 2009. Kontinentalsokkelprojektet finansieres af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med bidrag fra det færøske Landsstyre, og arbejdet foregår i et samarbejde mellem GEUS og andre institutioner fra Danmark, Færøerne og Grønland.

 

 Genveje

 
 

 Mere om energiråstoffer

 
Energiråstoffer