Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2008 > Vandressourcer

Årsberetning 2008 - Vandressourcer

Afsnit om Vandressourcer - Fremskaffelse af viden til den bedste forvaltning af vores vandressourcer

Fremskaffelse af viden til optimal forvaltning af vores vandressourcer

Nyt værktøj til vurdering af fremtidens vandressourcer
Beregninger af klimaændringernes effekt på vandkredsløbet i Danmark viser, at vi kan forvente store ændringer i fordelingen af de vandressourcer, der i fremtiden vil være til rådighed for mennesker og natur. Nogle steder vil der blive hyppigere oversvømmelser, og andre steder vil komme til at lide af vandmangel. Et nyt projekt, HYACINTS, er gået i gang med at udvikle bedre redskaber til at vurdere effekten af klimaændringerne på Danmarks vandressourcer både på landsbasis og lokalt. Projektet skal i løbet af de næste år udvikle en meto de, som kobler klimamodellen direkte sammen med den hydrologiske model, som beregner vandets strømninger i jorden og på overfladen. "I virkelighedens verden påvirker jordoverfladen og atmosfæren konstant hinanden, og det er den effekt, vi vil have indbygget i beregningerne af vores vandressourcer", siger forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard fra GEUS, som leder projektet. Grundelementerne er den regionale klimamodel, HIRHAM, fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og GEUS' nationale hydrologiske model – DK-modellen. Pro - jektet vil også betyde, at den landsdækkende DK-model kan levere bedre beregninger af vandressourcerne i små lokale områder. Endelig vil projektet lave omfattende vurderinger af usikkerhederne på beregningerne, så prognoserne for fremtidens vandressourcer bliver bedst mulige. HYACINTS metoder og værktøjer forventes at have eksportpotentiale for den danske vandsektor, og projektet vil derfor også udvikle metoder til estimering af nedbørsforholdene ved hjælp af satellitdata, specielt i tredjeverdenslande, hvor der ofte mangler data og hvor bjergrige landskaber påvirker fordelingen af nedbør kraftigt. Projektet har deltagere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet, forskningsinstitutionerne GEUS og DMI, GTS-instituttet DHI, de råd givende firmaer Alectia Aqua og GRAS, vandselskaberne Københavns Energi, Aarhus kommunale Værker og Odense Vandselskab samt Miljøcenter Roskilde og Miljøcenter Odense. HYACINTS (Hydrological Modelling for Assessing Climate Change Impacts at different Scales) støttes økonomisk af det Strategiske Forskningsråd.

Vandkredsløbet under lup
Hydrologiske modeller er et vigtigt værktøj, som bruges i forvaltningen af Danmarks vandressourcer, eller når der skal laves prognoser for klimaændringernes indflydelse på vandkredsløbet. Kvaliteten af beregninger med modellerne er meget afhængig af, hvor godt vi kan beskrive de processer, der styrer vandets kredsløb. Erfaringerne siger, at det ofte er nødvendigt at justere modelberegningerne en hel del for at få dem til at passe med de målte værdier. Det skyldes blandt andet, at vi ikke har tilstrækkeligt kendskab til processerne, der styrer vandets kredsløb, som fx fordelingen af nedbør, fordampning fra forskellige overflader og udvekslingen af vand mellem overfladen og grundvandet. I oplandet til Skjern Å er forskere fra forskningscenteret HOBE i gang med at undersøge de hydrologiske processer for senere at kunne opstille mere troværdige modeller til beregning af, hvordan vandet strømmer i op - landet og i hvilke mængder. I 2008 er der opbygget tre feltstationer, hvor man måler nedbør, fordampning, temperatur og grundvandsdannelse i områder, der repræsenterer de tre typiske overflader eng, mark og skov. Og langs østkysten af Ring - købing Fjord er der foretaget seismiske målinger og boret i jorden for at kunne lave en indgående beskrivelse af geologien, som er en vigtig faktor i beregningerne af den mængde grundvand, der strømmer ud til havet gennem havbunden. Arbejdet i centeret foretages af forskere fra Københavns Universitet, GEUS, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Danmarks Meteorologiske Institut. HOBE(Center for Hydrology – Hydrological Observatory) er et VKR Centre of Excellence med støtte fra Villum Kann Ras - mussen Fonden.

Udvikling af nye sensorer til overvågning af drikkevandet
Drikkevandets kvalitet overvåges i dag fra vandværkernes overvågningsboringer, hvor man med jævne mellemrum ud - tager prøver, som sendes til analyse på et laboratorium. Pro - jektet SENSOWAQ, som GEUS deltager i, er i gang med at udvikle en række nye sensorer, som kan give tidlig varsel om, at der er forurenet vand på vej. Der er tale om små sensorer, som kan indbygges i vandindtaget i overvågningsboringerne, og som kontinuerligt kan måle tilstedeværelsen af uønskede stoffer i drikkevandet. Projektet udvikler sensorer, som kan spore kemiske stoffer, og sensorer, som kan måle, om der er mikrobiologiske organismer som fx bakterier i vandet. GEUS leder arbejdet med at udvikle en sensor til sporing af BAM, som er et nedbrydningsprodukt fra pesticidet dichlorbenil, og som stadig er et problem for grundvandet, selv om det i dag er forbudt. Arbejdet bygger på institutionens tidligere immun - kemis ke forskning, hvor man har udviklet antistoffer, som kan bruges til at måle om pesticidet er til stede. Metoden er udviklet til analyser af enkeltprøver, og i løbet af 2008 er der arbejdet med at tilpasse metoden, så den kan virke under forhold, hvor vand kontinuerligt strømmer forbi målesensoren. Arbejdet, som udføres i samarbejde med DHI, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Energi, Statens Serum Insti - tut og Mikrolab Århus A/S, støttes økonomisk af Det Stra - tegiske Forskningsråd.

Vurdering af klimaets effekt på pesticidudvaskning
Klimaændringerne i Danmark kan have flere uønskede virkninger. Klimamodellerne fortæller os, at vi i fremtiden får flere og kraftigere regnskyl, og vi kan derfor forvente en øget udvaskning af pesticider til grundvand, søer og vandløb. Ændringerne af klimaet forventes også at påvirke valget af afgrøder, hvor nye sorter vil blive introduceret og anvendelsen af andre pesticider vil blive nødvendig. Dette kan føre til uønsket belastning af vandmiljøet med sprøjtegifte. Med henblik på at sætte tal på disse klimaeffekter har GEUS i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og Det Jordbrug svidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) søsat projektet PRECIOUS. Det skal ved hjælp af scenarier for fremtidens klima, afgrødevalg og pesticidanvendelse beregne ændringerne i udvaskningen af pesticider til vandmiljøet. Arbejdet omfatter opstilling af scenarier for klimaets udvikling og beregninger af pesticidernes skæbne i vandmiljøet ved hjælp forskellige modelværktøjer. Og vurderingen af den forventede ændring i afgrødevalg og pesticidanvendelse vil støtte sig til studier af dyrkningspraksis i Frankrig, Tyskland og Holland. Ændringerne i udvaskningen af pesticider beregnes for to oplande, som indgår i det danske system til grundvandsovervågning. Det drejer sig om oplandet Odderbæk i Him - merland med sandjord og oplandet Lillebæk på Fyn med lerjord. PRECIOUS projektet (Prediction of Climate Impacts on Pesticide Leaching to the Aquatic Environments) støttes af Miljøstyrelsens pesticidforskningsprogram.

Klima og vandressourcer i Nordsø-regionen
I 2008 gik startskuddet til et nyt forskningsprojekt, CLIWAT, som skal evaluere klimaændringernes effekt på det hydrologiske kredsløb i Nordsøregionen for at tilvejebringe et grundlag for planlægning af en hensigtsmæssig klimatilpasning i området. Klimamodellerne fortæller os, at vi i fremtiden kan forvente hyppigere oversvømmelser i regionen og stigende problemer med algevækst langs kysten på grund af en forventet øget udvaskning af næringsstoffer fra grundvandet til havet. Endelig kan vi som følge af et stigende havniveau forvente en øget saltvandsindtrængning til grundvandet. Ved hjælp af beregninger med hydrologiske modeller vil projektet vurdere disse effekter for udvalgte klimascenarier. Arbejdet omfatter indsamling af nye geologiske og hydrologiske data langs kysten og i baglandet i udvalgte områder i Belgien, Holland, Tyskland og Danmark. I løbet af året har forskerne påbegyndt opstillingen af en hydrologisk model på tværs af landegrænsen mellem Danmark og Tyskland, og indsamlingen af feltdata for den nuværende nitratbelastning er påbegyndt som grundlag for estimering af den fremtidige udvaskning af næringsstoffet. På projektet arbejder forskerne fra GEUS sammen med forskere og folk fra kommuner og regioner i de fire lande langs Nordsøen. Projektet støttes økonomisk af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

 

 Genveje

 
 

 Mere om vandressourcer

 
Vandressourcer