Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2007 > Natur og klima

Årsberetning 2007 - Natur og klima

Afsnit om Natur og klima - Belysning af de forhold, der specielt i Danmark og Nordatlanten har ført til nutidens klima- og miljøtilstand

Belysning af de processer, der specielt i Danmark og Nordatlanten har ført til nutidens klima- og miljøforhold

Reduceret havisdække i det Arktiske Ocean
Målinger fra amerikanske ubåde og fra satellitter har i de seneste år vist, at havisen i det Arktiske Ocean er reduceret markant i såvel tykkelse som areal, og modelprognoser viser at hele oceanet måske bliver isfrit under et fremtidigt varmere klima. Forskere fra GEUS og Norge præsenterede i 2007 resultater fra de første undersøgelser af havbundskerner fra den mest utilgængelige del af det Arktiske Ocean nord for Canada og Grønland. Ved hjælp af studier af foraminiferer i havbundssedimenterne har forskerne påvist, at havisdækket var reduceret i dette svært isdækkede område i den sidste mellemistid, som var varmere end i dag. Resultaterne er de første af sin art fra denne del af det Arktiske Ocean, hvor man i dag finder områdets sværeste isforhold, og de vil i fremtiden bidrage til at lave mere pålidelige modelprognoser for havisdækkets fremtidige udvikling i området. Undersøgelserne er en del af forskningsprojektet Greenland Arctic Shelf Ice and Climate Experiment (GreenICE), som blev finansieret af EU.

Rigere havmiljø i tidligere varmetid
I løbet af den Romerske Varmetid, fra omkring Kristi fødsel og 300–400 år frem, skete der en markant ændring i havmiljøet i de indre danske farvande. Havvandet blev mere salt og det marine miljø blev mere produktivt viser undersøgelser af havbundsaflejringer fra Horsens Fjord og Tempelkrog i bunden af Isefjord. Her har geologer fra GEUS, Aarhus Universitet og Loughborough University i England undersøgt indholdet af bl.a. muslinger, snegle og foraminiferer i borekerner fra havbunden og har fundet arter, der kræver andre betingelser, end dem vi har i dag, for at overleve. Den øgede saltholdighed og produktivitet i de indre farvande synes kun at kunne forklares ved en større indstrømning af havvand med et højt saltindhold fra Nordsøen. Også andre undersøgelser af fortidens havmiljø viser, at der har været tale om en markant øget indstrømning, der har påvirket de marine forhold helt ind i den centrale del af Østersøen. Undersøgelserne er en del af et igangværende projekt, som har til formål at undersøge udviklingen af det danske kystmiljø gennem de sidste 9000 år. Arbejdet støttes af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, Forskningsrådet for Natur og Univers samt midler fra Loughborough University i England.

Nyt redskab til bedre naturbeskyttelse i Østersøen
Det EU finansierede forskningsprojekt BALANCE blev afsluttet i 2007. Et af resultaterne er udviklingen af marine landskabskort for Østersøen, Kattegat og Skagerrak. Kortene klassificerer havbunden i forskellige landskabstyper på baggrund af oplysninger om sedimenter, saltholdighed og lysforhold, som er vigtige parametre for beskrivelsen af planter og dyrs livsbetingelser på havbunden og dermed for udpegningen af habitater. Østersøområdets habitater er udsat for trusler fra sandpumpning, fiskeri, turisme og forurening, og de mange ofte modsatrettede interesser skaber problemer, som kalder på fælles løsninger fra Østersølandene. De marine landskabskort er et vigtigt redskab til at lave en samlet forvaltningsplan for området, der kan skabe balance mellem naturen og de menneskelige aktiviteter. Kortene er baseret på eksisterende geologiske og fysiske data fra alle Østersølandene, og GEUS har i projektet været ansvarlig for sammenstilling af data og produktion af kortene, der alle er tilgængelige via projektets dataportal. I projektet, der blev ledet af Skov- og Naturstyrelsen, deltog 19 institutioner fra 9 Østersølande.

Adressering af verdens miljø- og ressourceproblemer
Over 50 geologiske undersøgelser har sat sig for at udarbejde et digitalt geologisk kort over hele verden i skala - en til en million (1:1 000 000). Projektet OneGeology er måske et af de største og mest ambitiøse internationale kortlægningsprojekter. Geologiske kort er en vigtig nøgle til viden om natur og ressourcer, og arbejdet skal bidrage til en bedre forståelse af verdens miljø og en global løsning af miljø- og ressourcemæssige problemer. Data bliver tilgængelig på en webportal som et dynamisk geologisk kort, der hele tiden bliver opdateret, når der tikker nye opdaterede data ind fra hele verden. GEUS bidrager med digitale geologiske kortdata fra Danmark og Grønland. OneGeology er et samlet bidrag fra de geologiske undersøgelser til FN's International Year of Planet Earth 2008, hvis aktiviteter foregår fra 2007 til 2009. I en pressemeddelelse før projektets startmøde i England i marts 2007 sagde Ian Jackson fra British Geological Survey: "Alle geologer ved, at geologi og bjergarter ikke respekterer menneskeskabte grænser, og det gør miljø og ressourceproblemer heller ikke. Med vores ændrede klima er der et endnu større behov for mere komplette data af god kvalitet om vores miljø. Ved at bidrage til OneGeology kan hver nation gøre en stor forskel globalt ved at arbejde lokalt."

Digitalt kort over værdifulde geologiske områder
Danmarks knap 500 værdifulde geologiske områder er ved at blive samlet på et digitalt kort. Det er alle områder, der fortæller en væsentlig historie om, hvordan Danmark blev til. Kortet, med tilhørende geologiske beskrivelser, er først og fremmest til brug for kommuner og regioner i deres planlægning og arbejde med at sikre og beskytte geologisk interessante områder i det åbne land, men det vil også være til glæde for alle geologiinteresserede borgere. To eksempler på værdifulde områder, som bedst illustrerer Danmark ældste historie, er Møns Klint, som fortæller om dengang Danmark var kridthav beboet af hajer og blæksprutter, og Jyske Ås, som fortæller om dengang isen under istiden strakte sig fra Vendsyssel over Kattegat til Nordsjælland. På kortet findes både små punktområder og store landskaber. Til punktområderne hører fx Hollerup Kiselgurgrav vest for Randers, hvor man finder lag fra hele Eem Mellemistid og de ældste sikre spor efter mennesker. Til de store landskaber hører fx Faldborgdalen og Skalsådalen, der er vigtige brikker i Gudenåens historie. Kortet fremstilles i et samarbejde mellem By- og Landskabsstyrelsen og GEUS, og det færdiggøres region for region. Region Midtjylland blev klar i 2007, og kort og geologiske beskrivelser fra 130 områder kan nu søges frem på internettet.

 

 Genveje

 
Natur og klima