Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forside > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2007 > Energiråstoffer

Årsberetning 2007 - Energiråstoffer

Afsnit om Energiråstoffer - Fremskaffelse af viden til en fortsat efterforskning og udnyttelse af Danmarks og Grønlands energiråstoffer

Fremskaffelses af viden til fortsat efterforskning og udnyttelse af Danmarks og Grønlands energiråstoffer

Muligheder for CO 2 lagring i Europa
Der er en international vilje til at nedbringe CO2 udledningen, som beskrevet i Kyoto-aftalen, men målene kan være svære at nå, da verden samtidig tørster efter energi til at skabe vækst og velstand. Opfangning af og lagring af CO2 i undergrunden er en af de metoder, der kan tages i brug for at begrænse udslippet af drivhusgassen til atmosfæren. Europa har i flere år haft fokus på den såkaldte CCS-teknologi (Carbon Capture & Storage) igennem mange EU-finansierede, internationale forskningsprojekter, der skal klarlægge mulighederne for geologisk lagring af drivhusgassen. GEUS deltager i flere af projekterne. Det drejer sig om GeoCapacity projektet, der sigter mod at opdatere og udvide grundlaget for geologisk lagring af drivhusgassen i hele Europa, og DYNAMIS projektet, som skal bane vej for kommende europæiske gas- eller kulkraftværker, der producerer brint og elektricitet uden udslip af CO2. Lagring af drivhusgassen i undergrunden tager udgangspunkt i teknikker kendt fra indvinding af olie og naturgas og underjordisk lagring af naturgas. Arbejdet har i 2007 omfattet undersøgelser af lagringsmulighederne i dybe saltvandsholdige lag, udtømte eller næsten udtømte olie- og gasfelter og lagring i kulførende lag. Endelig deltager GEUS i COACH projektet, der skal overføre kompetencer fra EU til Kina inden for geologisk lagring af CO2. lagringsmulighederne i Danmark blev adresseret i et nu afsluttet EU-projekt, og i 2007 publicerede GEUS en rapport, der vurderer mulighederne for at lagre drivhusgassen i den geologiske Havnsø struktur nordøst for Kalundborg, som ligger i nærheden af de to store CO2 punktkilder Asnæsværket og Statoils raffinaderi. Undersøgelserne viser, at Havnsø strukturen nok er et af de mest velegnede steder i Danmark at lagre CO2og måske endda et af de bedste steder i Europa, og rapporten anbefaler en række tiltag, som bør iværksættes, inden man endelig kan tage stilling til om strukturen er egnet som lager for CO2.

Jagt på geotermisk energi
Verdens klimaproblemer kalder på nye energiløsninger, der kan nedbringe udslippet af CO2til atmosfæren. Varme fra jordens indre i form af geotermisk energi er en af de energikilder, vi har til rådighed. Geotermisk energi udnyttes mange steder i Europa, og i Danmark udnytter vi den geotermiske energi i anlæg på Amager og i Thisted. Det varme vand hentes fra vandførende sandstenslag 2-3 kilometer nede i undergrunden. GEUS har i mange år arbejdet med at udvikle geologiske modeller, der beskriver og forudsiger, hvor der findes geologiske lag i undergrunden med varmt vand i tilstrækkelige mængder, som kan pumpes op til overfladen. I de seneste år har GEUS i samarbejde med DONG Energy arbejdet med at tolke seismiske data og data fra boringer med henblik på at opbygge geologiske modeller af undergrunden under en række danske byer. Et af områderne er det befolkningsrige Nordsjælland, hvor det geotermiske potentiale for tiden undersøges. Sideløbende med dette arbejde er der gennemført forstudier og kvalitetssikring og tolkning af nye seismiske data fra Sønderborg, hvor DONG Energy og Sønderborg Fjernvarme har planer om at etablere Danmarks tredje geotermiske anlæg.

Øget olieindvinding med en klimavenlig metode
Højteknologifonden har sat en række projekter i gang, der kombinerer forskningsfaglige og forretningsmæssige udfordringer og har potentiale til at skabe nye vækstindustrier. Et af disse projekter skal undersøge mulighederne for at øge olieindvindingen i Nordsøen ved at pumpe CO2 fra kraftværker ned i reservoirerne. CO2 fortynder olien og får den til at flyde lettere mod produktionsbrøndene. Det løser to centrale problemstillinger på én gang: dels nedbringes CO2-udslippet til atmosfæren, dels forøges olieindvinding fra de eksisterende felter. I løbet af 2007 har GEUS udviklet en eksperimentel opstilling i laboratoriet, der skal bruges til at undersøge, hvordan et oliefelt vil reagere på nedpumpning af CO2. Projektet skal arbejde med prøvemateriale fra kalkformationerne i Nordsøen, og forskerne fra GEUS har også haft travlt med at udvælge og beskrive prøvematerialet, som skal bruges i eget laboratorium og i laboratorier hos flere af projektets partnere, som omfatter DONG E&P A/S, DONG Energy Generation, DTU – Institut for Kemiteknik, DTU – Institut for Vand og Miljøteknologi og GEO.

Stor interesse for olieefterforskning i Grønland
Olieindustriens interesse for Grønland har i de seneste år været stigende, og den kulminerede under udbudsrunden i 2006 for offshore området vest for Disko-Nuussuaq i Vestgrønland. I løbet af 2007 og begyndelsen af 2008 er der udstedt otte nye efterforsknings- og udnyttelseslicenser. Antallet af olie/gas licenser i Grønland er nu oppe på i alt 10, og der er syv selskaber på banen: Cairn Energy PLC, Chevron, DONG Energy, EnCana Corporation, ExxonMobil, Husky Energy og NUNAOIL A/S. GEUS har i årets løb rådgivet Råstofdirektoratet i forbindelse med behandlingen af de mange licensansøgninger, og institutionens forskere har haft travlt med at sammenstille og publicere den oliegeologiske viden, der er indsamlet under de seneste forskningsprojekter i Vestgrønland. 2007 blev også året, hvor USGS offentliggjorde nye tal for olieressourcerne i Nordøstgrønland i forbindelse med de amerikanske vurderinger af hele det arktiske område. De nye vurderinger, der blandt andet er baseret på samarbejde med GEUS, reducerede den forventede olie/gas ressource i forhold til en tidligere vurdering fra 2000, men øgede samtidig sandsynligheden. Nordøstgrønland er stadig interessant i kulbrintesammenhæng, og GEUS planlægger flere forskningsprojekter i området fra 2008 og frem.

Kontinentalsokkelprojektet - Underbygning af mulige nationale krav
Som projektleder for Det Danske Kontinentalsokkelprojekt har GEUS siden 2003 haft travlt med at undersøge kontinentalsoklen i fem områder ud for Grønland og Færøerne, hvor det skønnes, at der kan gøres krav om en udvidelse af kontinentalsoklen ud over 200 sømil i henhold til FNs havretskonvention. Eventuelle ressourcer i undergrunden og på havbunden vil tilfalde kyststaten. De fem områder, der er i spil, omfatter ét område i det Arktiske Ocean, to ud for Nordøstgrønland og Sydgrønland og to områder nordøst og sydvest for Færøerne. I 2007 blev havbunden målt op i området sydvest for Færøerne, men den største aktivitet foregik under LOMROG togtet i det Arktiske Ocean. Her opmålte forskerne havbunden og indsamlede seismiske data og tyngdedata under meget vanskelige isforhold. Aktiviteterne, der blev gennemført i samarbejde med det svenske Polarforskningssekretariat, foregik med den svenske isbryder - Oden som platform og med den kraftige russiske isbryder - 50 let Pobedy som hjælpeskib under de vanskeligste dele af togtet. Sideløbende med dataindsamlingen har forskerne haft travlt med at behandle og fortolke data fra tidligere års indsamlinger. I årets løb afsluttede de tolkningen af data, der blev indsamlet i 2006 på havisen nord for Grønland og færdiggjorde fortolkningen af data fra området ud for Nordøstgrønland. Kontinentalsokkelprojektet finansieres af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med bidrag fra det færøske Landsstyre, og arbejdet foregår i et samarbejde mellem GEUS og andre institutioner fra Danmark, Færøerne og Grønland.

 

 Genveje

 
 

 Mere om energiråstoffer

 
Energiråstoffer