Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2007 > Vandressourcer

Årsberetning 2007 - Vandressourcer

Afsnit om Vandressourcer - Fremskaffelse af viden til den bedste forvaltning af vores vandressourcer

Fremskaffelse af viden til optimal forvaltning af vores vandressourcer

National grundvandskortlægning
Med startskuddet for den nye kommunalreform i 2007 har de statslige miljøcentre overtaget administrationen af den landsdækkende grundvandskortlægning, og arbejdet med indsatsplaner er overdraget til kommunerne. Miljøcentrenes arbejde omfatter kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande for vandværker uden for OSD. GEUS står i spidsen for den faglige koordinering af grundvandskortlægningen og bistår By- og Landskabsstyrelsen og miljøcentrene med faglig koordinering og rådgivning, så den nationale grundvandskortlægning så vidt muligt udføres mere ensartet, hvor der er sammenlignelige problemstillinger. I 2007 har der været omfattende aktiviteter med opbygning og organisering af arbejdet. Der er defineret en overordnet struktur og ERFA-grupper vedrørende geofysik, geologisk og hydrologisk modellering, vandkvalitet og potentialekortlægning er igangsat. I løbet af året har GEUS haft travlt med at opstille geologiske-hydrologiske modeller på vandområdeniveau og har i samarbejde med miljøcentrene kvalitetssikret modellerne. Desuden er der igangsat en række udviklingsprojekter, der blandt andet omfatter videreudvikling af den helikopterbårne geofysiske metode SkyTEM med fokus på kortlægning af mere overfladenære geologiske strukturer. Endelig har GEUS afholdt en lang række kurser og temadage for miljøcentrenes medarbejdere og i relevante tilfælde også for medarbejdere fra private konsulentfirmaer, som deltager i arbejdet.

Nye metoder til adaptiv forvaltning af vandressourcer
Verdens vandressourcer er under stigende pres, og der stilles større og større krav til en forvaltning af ressourcerne, der både kan tilgodese menneskers og naturens behov for vand. Der er brug for helhedsorienterede løsninger, der samtidig er robuste over for usikkerheder bl.a. ændringer i behov og effekterne af klimaændringer. Vandforvalterne skal løse komplekse problemstillinger, hvor landbrugets og industriens interesser står over for ønsket om at bevare det bedst mulige vandmiljø, og det er svært at overskue konsekvenserne af forslag til en balanceret forvaltning. GEUS har i løbet af 2007 deltaget i det EU-finansierede forskningsprojekt NeWater, der er i gang med at udvikle metoder og værktøjer, der kan hjælpe med til at træffe de rigtige valg. Projektet arbejder i syv bassiner i Europa, Asien og Afrika. GEUS har deltaget i afprøvningen af nye metoder til adaptiv forvaltning af intensivt udnyttede grundvandsmagasiner i Guadiana flodbassinet i Spanien. Arbejdet har bl.a. testet beslutningsværktøjet Bayesianske Belief Netværk, der har vist sig meget brugbart for såvel forskere som praktiske vandforvaltere til at belyse områdets problemstillinger og til at identificere og vægte de nødvendige beslutninger og tiltag, der kan løse vandkonflikten. Resultaterne fra NeWater aktiviteterne støtter implementeringen af EU's Vandrammedirektiv og EUs Vandinitiativ og er faringerne og metoderne vil i løbet af projektet indgå i en ”guidebog” og en portal for vandforvaltere indeholdende vejledning, træningsmateriale, erfaringer fra de syv flodbassiner samt værktøjer til adaptiv vandforvaltning.

International forskningsevaluering
GEUS sørger for en løbende evaluering af kvaliteten af institutionens videnskabelige arbejde. I 2007 blev kvaliteten af GEUS' forskning inden for programområdet Vandressourcer kigget efter i sømmene af et internationalt panel udpeget af Det Strategiske Forskningsråd. Panelet vurderer i en rapport, at GEUS forskning er af høj kvalitet og fremhæver blandt andet forskningen inden for pesticider, jordforurening og hydrologisk modellering. Og det konkluderer, at institutionen leverer rådgivning af høj kvalitet og relevans for samfundet. GEUS' bestyrelse har efterfølgende udtrykt tilfredshed med rapporten og har be sluttet, at der skal udarbejdes en handlingsplan på baggrund af panelets anbefaling til forbedringer.

Ny metode til screening af jord og grundvand
Stråforkorteren chlormequat anvendes meget til vækstregulering af korn, prydplanter og frøgræs både i Danmark og i udlandet. Stoffet har fået en del opmærksomhed på grund af dets mulige effekter på reproduktionsevnen. Der er indført regler for brugen af stoffet i forbindelse med fødevareproduktion, men der har hidtil ikke været fokus på om stoffet udvaskes til grundvandet og der har ikke været nogen analysemetoder for stoffets tilstedeværelse i jord og vand. Det har i årevis bekymret de danske vandværker, som ikke har ikke haft nogen mulighed for at teste om chlormequat er et problem for drikkevandet. GEUS og Københavns Energi(KE) tog denne udfordring op, og der foreligger nu en brugbar analysemetode samt de første stikprøveresultater af analyser af grundvand fra nogle af KEs kildepladser. Analyserne var alle negative og undersøgelsen indikerer, at den udbredte anvendelse af stoffet ikke udgør en særlig risko for grundvandskvaliteten i de fem undersøgte kildepladser. Med henblik på en mere generel konklusion af stoffets skæbne i danske jorde, er der iværksat mere detaljerede feltstudier i det danske varslingssystem for pesticider, hvor tre forsøgsmarker rundt i landet er blevet behandlet med chlormequat i april 2007.

Vandkredsløbet under et ændret klima
GEUS har i 2007 undersøgt effekten af fremtidige klimaændringer på ferskvandskredsløbet. Ved hjælp af den landsdækkende hydrologiske DK-model er der foretaget beregninger for Vestjylland under anvendelse af to klimascenarier fra Danmarks Meteorologiske Institut. Undersøgelsen, der er foretaget for Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) og Københavns Energi, følger op på et lignende landsdækkende studium i 2006, men denne gang med inddragelse af følgerne af ændret arealanvendelse og stigning i havniveauet. Beregningerne viser, at klimaændringerne kan påvirke det hydrologiske system i Vestjylland markant med både store sæsonmæssige og geografiske variationer. Den forventede store vinternedbør vil resultere i stigende grundvandsstand og en markant større afstrømning i vandløbene specielt i vinterhalvåret. Desuden vil et højere havniveau resultere i stigende grundvandsstand i et bælte på 2 til 10 kilometer fra kysten. Begge dele kan resultere i vandlidende områder eller oversvømmelse, der kan skabe problemer for landbrugsdriften langt hen i foråret. Grundvandsstanden vil generelt stige, men der kan forventes udtørring af de øverste grundvandsmagasiner i sensommeren, hvilket kan resultere i mindre afstrømning i vandløbene i august-september. Følgevirkningerne afhænger ikke kun af klimaet, men også af behovet for markvanding og hvilke afgrøder, der kommer til at dominere. Fx vil en fordobling af skovarealet kun resultere i en marginal reduktion i den gennemsnitlige grundvandsdannelse, men det må forventes at grundvandsdannelsen reduceres mærkbart i sensommeren for områder domineret af skov. Undersøgelsen har analyseret enkeltstående scenarier for ændringer i arealanvendelsen og havniveauet og kan derfor ikke give svar på den eksakte størrelse af ændringerne, men arbejdet udpeger en række vigtige konsekvenser af betydning for den fremtidige arealplanlægning og vandindvindingsstrategi.

 

 Genveje

 
 

 Mere om vandressourcer

 
Vandressourcer