Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2006 > Energiråstoffer

Årsberetning 2006 - Energiråstoffer

Afsnit om Energiråstoffer - Fremskaffelse af viden til en fortsat efterforskning og udnyttelse af Danmarks og Grønlands energiråstoffer
Fremskaffelse af viden til en fortsat efterforskning og udnyttelse af Danmarks og Grønlands energiråstoffer
Startskud for sokkelafgrænsningen i Polhavet
I 2004 ratificerede Danmark FNs havretskonvention, som åbner mulighed for at gøre krav på undergrundens og havbundens ressourcer uden for 200 sømilegrænsen. En forudsætning for eventuelle krav er, at der findes en naturlig forlængelse af landområdet ud over 200 sømil, og GEUS har siden da haft travlt med at indsamle og fortolke data fra de fem områder ud for Grønland og Færøerne, hvor det potentielt er muligt at fremsætte krav. I 2006 blev der for alvor taget hul på sokkelafgrænsningen i Polhavet nord for Grønland. I april/maj arbej - dede danske og canadiske forskere sammen om at indsamle refraktionsseismiske, havdybde- og tyngdefeltsdata over den undersøiske Lomonosov Ryg. Den strækker sig ud i Polhavet nord for Ellesmere Island og Grønland, og her har både Danmark og Canada mulighed for at gøre krav på udvidelse. Canadas Geologiske Undersøgelse og GEUS arbejder sammen om at indsamle de nødvendige data fra dette utilgængelige område. Der blev da også brug for al tænkelig ekspertise, da både vejr- og isforholdene var meget ugunstige for arbejdet på havisen. Til trods for vejrgudernes drillerier lykkedes det at indsamle tilstrækkelige data til at opstille en seismisk model af undergrunden fra den indre shelf nær den grønlandske kyst og et stykke ud på Lomonosov Ryggen. I 2006 afsluttede GEUS desuden fortolkningen af data fra området sydvest for Fær - øerne og foretog seismisk dataindsamling ud for Sydgrønland. Kontinentalsokkelprojektet finansieres af Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling med bidrag fra det færøske Landsstyre, og arbejdet foregår i et samarbejde mellem GEUS og andre institutioner fra Danmark, Færøerne og Grønland.
Nye europæiske initiativer indenfor CO2-lagring
Nedbringelse af CO2 udslippet til atmosfæren er for alvor kommet på den politiske dagsorden. En af mulighederne er lagring af drivhusgassen i undergrunden. GEUS har i 2006 deltaget i en række EU-finansierede internationale forskningsprojekter, der skal klarlægge mulighederne for geologisk lagring. I projektet CO2SINK har forskerne haft travlt med de sidste undersøgelser af geologien ved Ketzin nær Berlin, hvor man i 2007, som det første sted i verden, starter lagring af CO2 i undergrunden fra et kraftværk. Og i ULCOS-projektet, der har til formål at udvikle metoder til at halvere CO2-udslippet fra stålindustrien i Europa, har forskerne arbejdet med at udpege egnede steder til geologisk lagring af drivhusgassen nær fire af de største stålværker i EU. Tre nye EU-projekter er kommet til i 2006. Det drejer sig om DYNAMIS projektet som skal bane vej for kommende europæiske gas- eller kulkraftværker, der producerer brint og elektricitet uden udslip af CO2, og det GEUS-ledede projekt GeoCapacity, der sigter mod at opdatere og udvide grundlaget for geologisk lagring af drivhusgassen i hele EU. Og det sidste nye projekt COACH skal overføre kompetencer fra EU til Kina inden for geologisk lagring af CO2. Viden fra forskningsprojekterne bringes i spil i internationale fora, hvor GEUS er repræsenteret. I forbindelse med EUs 7. Rammeprogram for Forskning & Udvikling deltager GEUS i Zero Emission Power Teknologiplatformen, som rådgiver EU om indhold og strategi for forskningen inden for CO2-området. Og inden for det globale Carbon Sequestration Leadership Forum deltager GEUS i det tekniske arbejde og repræsenterer EU i en Task Force vedrørende standarder for estimering af CO2 lagringskapacitet.
Succesfuld udbudsrunde i Grønland
GEUS har i mange år arbejdet målrettet på at opstille fagligt velunderbyggede olieefterforskningsmodeller for at tiltrække investeringer fra den internationale industri til Grønland. I samarbejde med Råstofdirektoratet har GEUS desuden deltaget i udviklingen af efterforskningsstrategier og markedsføringen af Grønland som et potentielt olieområde. Arbejdet bar frugt i 2006 under udbudsrunden for offshore området vest for Disko-Nuussuaq i Vestgrønland. Ved deadline for runden i december modtog Råstofdirektoratet ansøgninger fra Exxon, Chevron, Husky og DONG. Forud for den succesfulde udbudsrunde har geologerne fra GEUS arbejdet intensivt med tolkning og analyser af data fra området for at vurdere efterforskningspotentialet. Det drejer sig især om tolkning af seismiske og andre geofysiske data med henblik på at justere de strukturelle modeller og analyser af kilde- og reservoirbjergarter og olieudsivninger. GEUS har således udarbejdet en ny strukturel model for licensområdet og en GIS-model med alle relevante efterforskningsdata. Resultaterne af arbejdet blev præsenteret ved talrige møder med olieselskaber i løbet af både foråret og efteråret 2006. Ved åbningsmødet for udbudsrunden i Ilulissat i juni deltog ikke mindre end 12 internatio - nale olieselskaber i et flerdages arrangement med præsentationer og ekskursion til Disko og Nuussuaq.
Kulbrinteressourcer i Nordsøkalken
Danmark pumper olie og gas op fra Nordsøen for milliarder, og kulbrinterne har i mange år sikret forsyningen af energi til samfundet. Kulbrinterne findes i højporøse lag i kalken, og geologisk viden fra mange års efterforskning og indvinding har løbende ført til nye fund. GEUS har i 2006 arbejdet med at forbedre vores viden om kalkens opbygning i Den Danske Centralgrav med henblik på at udpege nye kulbrinteførende intervaller i kalken. Arbejdet har omfattet en revideret litostratigrafisk opdeling af kalkpakken i mere end 90 efterforskningsboringer og undersøgelser af den regionale fordeling af de forskellige kalkenheder og deres udbredelse og tykkelse. Arbejdet stiler imod at lokalisere porøse lag i kalken, der kan have reservoiregenskaber, og sandsynliggøre, at der kan være kulbrinter i dem.
Mulig gas/kondensat fra dybe kilder i Nordsøen
Stigende oliepriser og udviklingen i boretekniker har skabt øget interesse for mulige dybe olieforekomster genereret af dybtliggende kildebjerg - arter. GEUS har i flere år forsket i de processer, der genererer olie og gas fra forskellige typer kildebjergarter. I løbet af 2006 afsluttedes et studium af mulighederne for generering af olie og gas fra nedre karbone kullag i Nordsøen, der er en oplagt palæozoisk kandidat som kilde for kulbrinter. Arbejdet har omfattet kemiske og petrografiske analyser af de dybe kullag i Gert-2 brønden i den Danske Centralgrav og en nærtliggende norsk brønd. Undersøgelserne viser, at lagene kun er i stand til at generere gas/kondensat, hvilket hænger sammen med den kemiske struktur af den oprindelige vegetation, der skabte kullene. Det er med andre ord gas/kondensat, man kan forvente, hvis man går efter plays med en dyb karbon-kilde i Centralgraven. De tynde kullag i Gert-2 brønden kan ikke generere kulbrinter i mængder af økonomisk betydning, men hvis der findes tykkere kulholdige nedre karbone lag i et større område, så kan de potentielt være en kilde til gas/kondensat i den Danske Centralgrav og de omkringliggende områder. Kulbrinteressourcer i Nordsøkalken Danmark pumper olie og gas op fra Nordsøen for milliarder, og kulbrinterne har i mange år sikret forsyningen af energi til samfundet. Kulbrinterne findes i højporøse lag i kalken, og geologisk viden fra mange års efterforskning og indvinding har løbende ført til nye fund. GEUS har i 2006 arbejdet med at forbedre vores viden om kalkens opbygning i Den Danske Centralgrav med henblik på at udpege nye kulbrinteførende intervaller i kalken. Arbejdet har omfattet en revideret litostratigrafisk opdeling af kalkpakken i mere end 90 efterforskningsboringer og undersøgelser af den regionale fordeling af de forskellige kalkenheder og deres udbredelse og tykkelse. Arbejdet stiler imod at lokalisere porøse lag i kalken, der kan have reservoiregenskaber, og sandsynliggøre, at der kan være kulbrinter i dem.
 

 Genveje

 
 

 Mere om energiråstoffer

 
Energiråstoffer