Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2006 > Vandressourcer

Årsberetning 2006 - Vandressourcer

Afsnit om Vandressourcer - Fremskaffelse af viden til den bedste forvaltning af vores vandressourcer
Fremskaffelse af viden til optimal forvaltning af vores vandressourcer
Klimaændringers effekt på vandkredsløbet
I 2006 har GEUS for Miljøstyrelsen beregnet klimaforandringernes indvirkning på ferskvandskredsløbet i Danmark. Beregningerne er udført for to klimascenarier fra Danmarks Meteorologiske Institut med den såkaldte DK-model udviklet af GEUS. Det er første gang, at der foretaget en samkøring af signalerne fra klimamodellerne med en landsdækkende hydrologisk model, der i detaljer kan beskrive hvordan klimaændringerne påvirker hele vandkredsløbet - geografisk, i forskellige dybder, og i tiden. Beregningerne viser en markant indflydelse på vandkredsløbet i Danmark med store regionale og sæsonmæssige variationer. Fx viser modellen, at den tilgængelige vand ressource øges i Vestjylland, og at der ikke umiddelbart kan forventes problemer med i fremtiden at dække et vandbehov som det nuværende. Men beregningerne tyder samtidig på, at ådale og lavtliggende områder vil være vandlidende en stor del af året til fare for landbruget. På Sjælland vil de kraftigste effekter af klimaændringerne bestå i en markant forlængelse af perioden med lav afstrømning i vandløbene. Formålet med undersøgelsen har været at kvantificere den fremtidige grundvandsdannelse, hvor grundvandsspejlet ligger og grundvandets trykniveau i dybere magasiner samt vandløbsafstrømning. Det er alle vigtige parametre for en god fremtidig forvaltning af vandressourcerne og vandmiljøet, og interessen for modelarbejdet har da også været stor. I slutningen af året startede GEUS en lignende undersøgelse med inddragelse af areal - anvendelse og havniveaustigning for Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) og Københavns Energi.
Bæredygtig indvinding af det dybe grundvand i kalken
På grund af nedsivning af forurenende stoffer kan der ventes stigende problemer med vandkvaliteten fra de mange boringer i Nordøstsjælland, hvor vandindvindingen sker i de øverste opsprækkede kalklag. I de senere år har man derfor forsøgt at finde dybere og mere velbeskyttede grundvandsressourcer i kalken. Nogle steder er det lykkedes, men i andre tilfælde er man løbet ind i problemer med saltvand i boringerne. I 2006 afsluttede GEUS et flerårigt projekt, der har skabt viden om mulighederne for at indvinde vand fra den dybe del af kalken uden at påvirke stabiliteten af grænsen mellem ferskvandet og det underliggende saltvand. Projektet har kortlagt saltvandsgrænsens dybde og karakter og undersøgt de processer, der bestemmer dens beliggenhed. Resultaterne udpeger de områder i Nordøstsjælland, hvor det især er muligt at indvinde det dybe grundvand på en bæredygtig måde og har beskrevet processer, der har stor indflydelse på vurderingen af den tidsmæssige udvikling i saltbelastningen af boringer. Projektet har desuden bidraget med ny viden om forskellige metoders egnethed til kortlægning af saltvandsgrænsen og kommer med anbefalinger til, hvordan man bedst tilrettelægger boreundersøgelser til kortlægning af grænsen. Projektet er gennemført i samarbejde med Miljø & Ressourcer på DTU og er finansieret af Københavns Energi, Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amter.
Udvaskning af østrogen fra gylle til vandmiljøet
Vi har i mange år vist, at udbringning af gylle på markerne kan belaste vandmiljøet med næringsstoffer, men det er ikke tidligere blevet undersøgt om hormonstoffer i husdyrgødningen også kan være en belastning. Søer og orner har en naturlig produktion af kønshormonet østrogen, som de udskiller i gyllen. Hidtil har man regnet med, at østrogenerne blev bundet til jorden eller nedbrudt. I 2006 præsenterede GEUS nye resultater, der viser, at østrogen fra udbragt gylle kan udvaskes til vandmiljøet. På to forsøgsmarker med moræneler i Jylland blev der nedfældet gylle som en del af den almindelige landbrugsdrift. På begge marker blev det senere målt, at østrogen udvaskes til vandmiljøet, i koncentrationer, der kan føre til tvekønnethed hos fisk. Og op til tre og syv måneder efter udbringning blev østrogen stadig fundet i høje koncentrationer i drænvandet fra markerne. Det er første gang, at man under reelle feltforhold har påvist, at nedfældning af gylle kan være en kilde til forurening af vandmiljøet med hormonstoffer. Arbejdet er udført i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet og Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet.
Nye værktøjer til forvaltning af vandressourcer
EUs vandrammedirektiv stiller krav om en samlet forvaltning af vandressourcerne, der på én gang tilgodeser grundvand, overfladevand og aspekter som fx socio-økonomi. Hydrologiske modeller, der sammenkæder både grundvand og overfladevand anvendes i forvaltningen, og der er et stigende behov for kvalitetssikring af an - vendelsen af modellerne. I 2006 blev det GEUSledede EU-projekt HarmoniRiB afsluttet. Projektet har udviklet metoder til at vurdere usikkerheden på vanddata og modeller. Resulta - terne er tilgængelige på projektets hjemmeside www.harmonirib.com. Her kan man bl.a. finde softwareværktøjet DUE, der hjælper brugerne til at beskrive og vurdere usikkerhed på data. Endvidere er der udarbejdet en række vejledninger om hvordan usikkerheder kan vurderes og inddrages i beslutningsprocessen i forbindelse med vandforvaltning. Endelig har projektet samlet data med oplysninger om usikkerheder i en database fra otte repræsentative oplande i Europa. Den kan frit benyttes til forskningsformål, og projektforskerne er i øjeblikket i dialog med Det Europæiske Miljøagentur om overtagelse af databasen. Projektets resultater blev i september præsenteret ved en workshop i Bruxelles for nøglepersoner, der arbejder med vandforvaltning i Europa.
Kort over pesticidfølsomme sandjorde
Sandjordes generelle følsomhed over for udvaskning af pesticider kan beskrives ved jordernes indhold af humus, ler og silt. Denne sammenhæng er hovedkonklusionen af KUPA projektet, som GEUS og Det Jordbrugsviden - skabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) afsluttede i 2004. Projektet anviser, hvordan man kan beregne følsomheden ud fra kendskabet til indholdet af de få simple jordparametre. Siden da har institutionerne gennemført en række demonstrationsprojekter på sandjorde forskellige steder i landet. I samarbejde med Ribe, Århus og Nordjyllands Amter har man testet, om det er muligt i praksis at udpege særligt pesticidfølsomme sandjordsområder helt ned på markniveau. Da datadækningen på landsplan består af punktoplysninger, har det været nødvendigt at tage statistiske metoder i brug for at beskrive den geografiske fordeling af jordegenskaberne. Testene faldt positivt ud og i løbet af 2006 præsenterede GEUS og DJF herefter et kort med alle danske sandjordes relative følsomhed over for udvaskning af pesticider. Kortene er baseret på oplysninger fra forskellige jordarts- og jordbundskort og oplysninger i teksturdatabasen. Kortgrundlaget vil kunne forbedres blandt andet ved at tilføje nye jorddata og at tolke teksturfordelingens afhængighed af topografien.
 

 Genveje

 
 

 Mere om vandressourcer

 
Vandressourcer