Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2005 > Natur og miljø

Årsberetning 2005 - Natur og miljø

Afsnit om Natur og miljø - Belysning af de forhold, der specielt i Danmark og Nordatlanten har ført til nutidens klima- og miljøtilstand
Belysning af de forhold, der specielt i Danmark og Nordatlanten har ført til nutidens klima- og miljøtilstand
Nye data fra det varme Kridthav
Sen Kridt til Danien for mellem 90–60 millioner år siden repræsenterer en lang periode med drivhusklima, der afviger markant fra nutiden med hensyn til oceanografi, økologi og geologiske aflejringer. På dette tidspunkt var enorme områder af Jordens kontinenter dækket af hav, og i det vidt udstrakte hav, der dækkede Nordvesteuropa, blev der hovedsagelig aflejret kalk, der i dag bl.a. kan ses i klinterne på Møn og ved Stevns. I 2005 blev der boret to boringer igennem kalken på Stevns med henblik på at studere klimasvingninger, havstrømme, sedimentologi og økologi i denne specielle periode af jordens historie. De 450 og 350 meter dybe boringer repræsenterer de første komplette lagserier gennem kalken fra tidsperioden Maastrichtien i det østlige Danmark, og data fra boringerne indgår som en vigtig del af udredningen af det miljø, der skabte de karakteristiske kalklag. Men perspektiverne i forskningsprojektet rækker videre. Hovedparten af olien i den danske del af Nordsøen findes i kalk af samme alder, og en stor del af drikkevandet, som vi pumper op fra undergrunden stammer fra disse bjergarter. Aktiviteterne foregår i et samarbejde mellem to af partnere i Geocenter København: Geologisk Institut og GEUS, og finansieres af en centerbevilling fra Forskningsrådet for Natur og Univers.
Samspil mellem præriebrande og klimaet
Nye undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem udbrud af præriebrande i Amerika og klimaet. Under de sidste 4.500 år har der været en cyklisk skiften mellem tørre og mere fugtige perioder i de centrale dele af Nordamerika. Fænomenet er undersøgt i søaflejringer, som danner et naturligt arkiv over fortidens miljøændringer. Sedimenterne er karakteriseret af en skiften mellem højt og lavt indhold af kalk, græspollen og trækul. Under fugtige perioder var der et udbredt græsdække, som kunne give næring til udbredte brande, hvorimod græsdækket under de tørre perioder var så sparsomt, at kun mindre brande kunne forekomme. Aldersbestemmelser af sedimenterne viser, at hver cyklus varer ca. 160 år. En tilsvarende cyklicitet er fundet i iskernerne fra Grønland, ca. 4.000 km borte, hvilket viser, at der ikke er tale om et lokalt fænomen.Andre data tyder på, at det er en cyklicitet i solaktiviteten, der styrer disse kortvarige klimaændringer på jorden.Arbejdet er finansieret af den amerikanske'National Science Foundation'.
Geologiske kort over Danmark
Geologiske kort er grundlaget for både planlægning og mange tekniske og forvaltningsmæssige opgaver. GEUS gennemfører geologisk kortlægning i flere områder af Danmark, og kortlægningen er tilrettelagt, så den i udstrakt grad tilgodeser behovet for geologiske data til aktuelle samfundsopgaver. I 2005 har feltarbejdet været koncentreret om kartering af egnen ved Ringkøbing, hvor amtet er i gang med at udpege områder af særlig drikkevandsinteresse samt på Lolland Falster, på Møn og i Rold Skov. Det geologiske kortblad 1114 IV Ringkøbing blev karteret færdigt og trykt i 2005.Arbejdet med kortlægningen af Rold Skov har været delvist finansieret af Skov- og Naturstyrelsen, hvor det skal indgå i forberedelserne til skovrejsning efter orkanen i januar 2005.
Tematiske kort og data for Nationalparken i Grønland
I august 2002 tiltrådte Grønlands Hjemmestyre, at der skal udarbejdes en strategiplan for Nationalparken i Nord- og Nordøstgrønland og Scoresby Sund området, der skal sikre en gradueret beskyttelse af regionen, og sikre at området indgår i en regional udvikling i Grønland. Som basis for planen har GEUS sammenstillet digitale topografiske data for regionen og kompileret udvalgte geologiske temadata. De topografiske data indeholder oplysninger om stednavne og kystlinje, søer, elve, gletschere samt højdekurver for hver 100 meter. De geologiske temadata omfatter geologiske kort i en skala 1:250 000 og kort med tilhørende beskrivelser over udvalgte geologiske lokaliteter af speciel videnskabelig interesse, samt kort over et udvalg af lokaliteter, der er interessante i olie/gas-sammenhæng, eller lokaliteter, der indeholder økonomisk interessante mineraliseringer. Endelig er der kompileret kort over områder, hvor der er indsamlet geofysiske og geokemiske data. Arbejdet er finansieret af DANCEA-midler fra Miljøstyrelsen.
Balanceret naturbeskyttelse af Østersøen
Østersøens sårbare habitater er udsat for mange trusler fra sandpumpning, fiskeri, turisme og forurening , og modsatrettede interesser skaber store problemer. Det er derfor nødvendigt, at landene der grænser op til Østersøen, bliver enige om en samlet forvaltningsplan for at afhjælpe problemerne. Der er imidlertid stor mangel på data, og data findes ofte i forskellige formater, som det er svært at udveksle mellem landene. Derfor er BALANCE-projektet blevet påbegyndt i 2005. Formålet med projektet er at sammenstille tilgængelige data, som kan bruges i forvaltningen i alle Østersø-landene. BALANCE-aktiviteterne dækker hele Østersøen, Kattegat og Skagerrak, og fokuserer på fire pilotområder på tværs af landegrænserne, inden for hvilke der skal fremstilles habitatkort på basis af integrerede data om sedimenter, bundfauna, fisk osv. Som led i dette arbejde skal der udvikles en protokol for habitatkortlægning. Projektet, der finansieres af EU, ledes af Skov- og Naturstyrelsen og har deltagelse af en hel række institutioner i Østersølandene. GEUS koordinerer sammenstillingen og organiseringen af geologiske og fysiske data til brug for udviklingen af marine landskabskort og habitatkort for hele Østersø-området. Projektet bidrager også til MariNet-aktiviteterne, hvor danske myndigheder og forskningsinstitutioner udveksler information og koordinerer samarbejde for at sikre en bedre udnyttelse af den nationale marine indsats.
 

 Genveje

 
Natur og miljø