Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2005 > Vandressourcer

Årsberetning 2005 - Vandressourcer

Afsnit om Vandressourcer - Fremskaffelse af viden til den bedste forvaltning af vores vandressourcer
Fremskaffelse af viden til den bedste forvaltning af vores vandressourcer
Ny landsdækkende hydrologisk model
Vand skal der til, både til os mennesker og til fisk og fugle, der lever i vandløb og søer. En landsdækkende hydrologisk model er et af værktøjerne til en god forvaltning af vandressourcerne. I 2005 påbegyndte GEUS i samarbejde med amterne en modellering af vandbalancen og grundvandsdannelsen, der dækker hele landet. Arbejdet, der vil strække sig frem til 2009, foregår under det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen – NOVANA. Grundlaget for den nye DKmodel NOVANA er den Nationale Vandressource Model, den såkaldte DK-model, som GEUS i 2003 anvendte til den seneste landsdækkende opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource. Arbejdet vil blandt andet omfatte en tilpasning af DK-modellen til de nye vanddistrikter og opdatering af modellen med data fra amternes kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser.“DK-model NOVANA” er en storskalamodel, som skal belyse den overordnede vandbalance og grundvandsressourcens størrelse og udnyttelsesgrad under hensyn til klima, arealanvendelse og vandindvindingsstrategi. Men projektet har også til formål at skabe konsensus omkring den overordnede hydrogeologiske tolkning og de anvendte data, så modellen får generel accept i en national forvaltning af grundvandsressourcen. Endelig skal projektet sikre en sammenhængende modeltolkning på tværs af administrative grænser.
Fremtidige forureninger - et kig i krystalkuglen
Brugen af nye industrielle kemikalier eller ændret brug af kendte stoffer kan føre til uønsket forurening af grundvandet. I Danmark ønsker vi fortsat at have adgang til rent grundvand, og GEUS har derfor for Miljøstyrelsen kigget i krystalkuglen for at se, hvilke stoffer man i andre lande har fundet kan true grundvandet.Arbejdet har omfattet en søgning i den internationale litteratur og kontakt til videnscentre i Europa og USA, der arbejder med kvaliteten af grundvand, for at finde ud af hvad man internationalt vurderer som fremtidens mulige grundvandsforureningskilder. Fremtidige forureninger af grundvandet omfatter ikke kun nye stoffer, som man er begyndt at bruge, men kan også omfatte stoffer eller mikroorganismer, man ikke tidligere har været i stand til at måle for, eller stoffer hvor brugen og forekomst i produkter hidtil var ukendt. I rapporten “Emerging contaminants in Danish groundwater” omtales de stoffer og organismer, der udgør sandsynlige fremtidige forureninger, og som man ikke undersøger for i de nationale overvågningsprogrammer. Desuden foreslår GEUS i rapporten, at der bør igangsættes forskning og overvågning inden for nye nedbrydningsprodukter fra pesticider, østrogen fra husdyrbesætninger, sygdomsfremkaldende virus, bakterier og encellede dyr, lægemidler og antibakterielle midler og visse syntetiske musk-produkter.
Gennembrud i BAM-forskningen
BAM, der er et nedbrydningsprodukt fra pesticidet dichlobenil, er den mest hyppigt forekommende pesticidkomponent i det danske grundvand. GEUS har i en årrække arbejdet med flere problemstillinger omkring BAM, og i 2005 afsluttedes et projekt, hvor der er udviklet en billig og hurtig analysemetode for pesticider i grundvandet, herunder BAM. Under projektet er der udviklet antistoffer for pesticider, der bruges til at måle om pesticidet er til stede i en vandprøve. Metoden er implementeret på en mikrochipplatform, der gør det muligt at analysere ti gange lavere koncentrationer end tidligere, og der kan foreløbig analyseres for to forskellige pesticider på samme platform. Metoden er udviklet i samarbejde med Statens Serum Institut, Exiqon A/S samt Mikroelektronikcentret og Institut for Miljø & Ressourcer ved DTU med støtte fra Forskningsstyrelsens SUE-program. Under projektet blev det endvidere påvist, at BAM kan nedbrydes af en speciel bakterie, og senere lykkedes det for første gang at isolere denne bakterie. Der pågår i øjeblikket en patentering af bakterien, og to nye forskningsprojekter startede i 2005, hvor bakterien forsøges anvendt til BAM-oprensning af forurenet vand og jord. Det drejer sig om udviklingen af mikrobiologiske filtre til brug i forbindelse med forurenede drikkevandsboringer samt oprensning på stedet af BAM-forurenet jord under gårdpladser. De to projekter støttes henholdsvis af Forskningsrådet for Teknologi og Produktion og Miljøstyrelsen.
Bedre kvalitet i modelarbejdet
EU´s vandrammedirektiv, som trådte i kraft i slutningen af 2000, stiller blandt andet krav om en forvaltning af den samlede vandressource. Hydrologiske modeller, der sammenkæder både grundvand og overfladevand, anvendes i forvaltningen, og der er et stigende behov for kvalitetssikring af anvendelsen af modellerne. GEUS har siden 2002 deltaget i det EU-finansierede forskningsprojekt HarmoniQuA, der skal opstille procedurer for, hvordan man opnår en bedre kvalitet af modelarbejdet. Projektet har haft fokus på vejledning i state-of-the-art modelpraksis og dialog mellem vandressourceforvalter, modellør, reviewer og interessenter, samt gennemsigtighed der gør det muligt for tredje person at forstå modelleringsprocessen i detaljer og diskutere modelarbejdet. I løbet af projektet er der udviklet et kvalitetssikringsværktøj i form af software programmet MoST, der understøtter kvalitetssikring inden for en række domæner så som grundvand, overfladevand, vandkvalitet, økologi og økonomi. I 2005 afholdt GEUS en workshop, hvor projektet og faciliteterne i MoST blev præsenteret. Desuden varetager GEUS ledelsen af EU-projektet HarmoniRiB, der har til formål at udvikle metoder til vurdering af usikkerheden på vanddata og -modeller, samt at etablere et netværk af repræsentative oplande i Europa, hvorfra data med usikkerhedsangivelser kan stilles til fri afbenyttelse for andre forskningsprojekter.
Model for dybe grundvandsmagasiner i Jylland
Sandlag fra Miocæn udgør nogle af de vigtigste grundvandsmagasiner i Jylland, og flere jyske amter har derfor fokus på disse lag i forbindelse med vurdering og beskyttelse af grundvandsressourcen. GEUS er i samarbejde med amterne ved at fremstille en 3-dimensionel geologisk model over disse aflejringer. Flere metoder må tages i brug for at kortlægge de gamle aflejringer, der hovedsageligt er afsat af floder. Geologerne har undersøgt indholdet af fossiler i seks nye boringer i Ringkøbing og Vejle Amter samt fem boringer i Sønderjyllands Amt for at få en bedre forståelse af, hvordan lagserien hænger sammen. Desuden benytter geologerne geofysiske data til at kortlægge lagenes forløb, og aflejringerne bliver undersøgt i kystklinter og råstofgrave, hvor lagene nogle steder kommer frem i dagens lys. Nye dateringer af Salten Profilet i Århus amt viser, at det er nødvendigt helt at revidere den miocæne lagserie i det nordlige område af Midtjylland. I 2005 blev der igangsat et ph.d.-studium med henblik på at opstille en geologisk model for de miocæne grundvandsmagasiner i Jylland, der skal bruges til senere beregninger af grundvandets strømninger.
 

 Genveje

 
 

 Mere om vandressourcer

 
Vandressourcer