Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2005 > Databanker og formidling

Årsberetning 2005 - Databanker og formidling

Afsnit om Databanker og formidling - Opbevaring, kvalitetetssikring og formidling af geologisk viden og data
Opbevaring, kvalitetetssikring og formidling af geologisk viden og data
Harmonisering af data fra amterne
Amterne og de nuværende kommuner er under omlægning, og den 1. januar 2007 består Danmark af 98 kommuner og fem regioner. Det er vigtigt, at de nye kommuner, regioner og statslige miljøcentre fra dette tidspunkt har det bedst mulige datagrundlag til at forvalte miljøet, drikkevandet og råstofferne.Amterne har hver deres databaser, der er opdateret efter forskellige principper, og indholdet varierer derfor. I løbet af 2005 har GEUS arbejdet tæt sammen med amterne omkring en harmonisering af data, så de i fremtiden er tilgængelige ét sted og på en ensartet form. Der er tale om geologiske data fra boringer og data om grundvandsressourcer og vandkemi. Alle data skal indgå i Amternes Miljøportal, der er planlagt til at gå i luften i maj 2006. Grundvandsdatabasen i portalen er den landsdækkende Jupiter-database ved GEUS, der indeholder oplysninger om boringer, kvalitet af grundvand og drikkevand samt data for grundvandsstand og –ressourcer. Arbejdet i 2005 har også omfattet en kortlægning af nye data fra amterne, som ikke tidligere har været registreret i Jupiter. Det drejer sig bl.a. om fotos og andre optegnelser fra boringer og data fra prøvepumpningsforsøg for udvalgte grundvandsmagasiner, samt sedimentkemiske analyser, aldersdateringer af grundvand og scannede borerapporter.
Udbygning af databaser og on-line adgang
GEUS har i 2005 udbygget to landsdækkende databaser. Det drejer sig om Jupiter-databasen, der indeholder oplysninger om boringer og grundvand, og databasen GERDA, der indeholder geofysiske data, der bruges på miljø- og råstofområdet. Jupiter er blevet udvidet, så den kan indgå i Amternes Miljøportal. Databasen kan nu modtage en række nye datatyper fra amterne, som fx vandindvindingstilladelser, og data kan automatisk videresendes til Miljøportalen. Desuden kan Jupiter nu registrere historik på fikspunkter og koordinater for boringer, og scannede eksemplarer af de originale borerapporter fra amterne er tilgængelige for nogle områder. I slutningen af 2003 blev oplysninger om de 240.000 boringer i databasen gjort tilgængelig på nettet, og danskerne har flittigt brugt denne indgang til at hente oplysninger frem om geologi og grundvand. I 2005 blev Jupiter på nettet udvidet, så det nu også er muligt at søge oplysninger frem om grundvandskemi og få analyser af råvandet vist både som grafik og i tabelform. Databasen GERDA indeholder forskellige geofysiske data, der hovedsagelig stammer fra amternes kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser samt GEUS´ logning af vandforsyningsboringer. I 2005 er databasen blevet videreudviklet til at kunne udtrække data i forskellige geografiske referencesystemer, samt til at lagre de såkaldte HEM-data, der er indsamlet fra helikopter. GERDA-databasen er udviklet i tæt samarbejde med Aarhus Universitet, Århus Amt, Skov- og Naturstyrelsen samt rådgivende firmaer.
Geoviden – et nyt blad til skolerne
I 2005 blev det nye populærvidenskabelige blad “Geoviden – Geologi og Geografi” søsat. Det udgives af GEUS i samarbejde med partnerne i Geocenter København: Geologisk Museum, Geologisk Institut og Geografisk Institut, alle ved Københavns Universitet. Bladet udkom i fire numre med emner om Grønlands råstoffer, det danske istidslandskabs udvikling, Danmarks kyster samt jordskælv og processer i Jordens indre. Det er udkommet i både trykt og elektronisk form. Bladet henvender sig til den naturinteresserede læser og har gymnasieskolens lærere og elever som en vigtig målgruppe. Bladet er blevet godt modtaget af omverdenen, og antallet af faste abonnenter på den trykte udgave er i løbet af 2005 steget fra 3500 til lidt over 4000. Interessen for bladet er også afspejlet i en tredobling af besøg på Geocentrets hjemmeside, hvor bladet han læses eller downloades.
Geologi i æteren
Flere medarbejdere ved GEUS har i 2005 medvirket i længere TV- og radioprogrammer, hvor de har fortalt om deres arbejde og stillet sig til rådighed som eksperter. På DR radioprogrammet “Natursyn” har lytterne igennem tre udsendelser kunne høre historien om Grønlands første verdensarvsområde – Ilulissat Isfjord samt historier om det geologiske arbejde i Grønland og om landets geologiske udvikling. Og på DR TVprogrammet “Viden om” har seerne kunnet følge forskerne på jagt efter grundvand samt metangas i havbunden, der kan påvirke klimaet, hvis den frigives. Forskere har endvidere bidraget med viden og interviews til større afsnit om jordskælv på DR´s Viden + IT hjemmeside, der formidler stof om naturvidenskab, IT og teknologi. Det drejer sig om temasiderne:“ Farvel Californien”, “Jordskælv giver ny viden om vores planet” og “Kan det ske i Danmark?” På GEUS´ hjemmeside er der mulighed for at se og høre programmerne under “Geologi for alle”.
Knap fire milliarder års geologi på papir
I 2005 udgav GEUS en omfattende populærvidenskabelig bog: “Grønlands geologiske udvikling – fra urtid til nutid”. Grønlands fjelde afspejler Jordens geologiske udviklingshistorie gennem 3800 millioner år. Bogen tager os med hele vejen - tilbage i tiden og rundt langs verdens største ø. Bogen sammenfatter resultaterne af mere end 60 års geologiske undersøgelser i både landområder og på kontinentalsoklen ud for kysten, og den forklarer de geologiske processer og belyser hvilke økonomiske ressourcer, der forekommer i Grønlands undergrund. Bogen blev godt modtaget af anmelderne. For eksempel skrev Berlingske Tidende i sin anmeldelse:“Hvordan er verdens største ø blevet skabt, hvad består den af, hvilke kræfter har formet dens fjelde, klipper og højland? Enestående nyt værk om Grønlands geologi giver svar på det hele. Dette må være den ultimative grønlandsbog, 270 sublimt illustrerede sider i stort format om skabelsen af verdens største ø.” Siden udgivelsen i midten af oktober har interessen for bogen været stor ikke kun i Danmark, men også i Grønland, Norge og Sverige.
 

 Genveje

 
Databanker og formidling