Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2004 > Natur og miljø

Årsberetning 2004 - Natur og miljø

Afsnit om Natur og miljø - Belysning af de forhold, der specielt i Danmark og Nordatlanten har ført til nutidens klima- og miljøtilstand
Belysning af de forhold, der specielt i Danmark og Nordatlanten har ført til nutidens klima- og miljøtilstand
Grønlands første verdensarvsområde
Det lykkedes! I løbet af sommeren blev Ilulissat Isfjord i Vestgrønland optaget på UNESCO´s prestigefulde Verdensarvsliste, og isfjorden er nu i selskab med andre fornemme naturområder som Niagara Falls,Yellowstone og Grand Canyon. Med udnævnelsen følger også en forpligtigelse til at overvåge, at området ikke tager skade af en forventet øget turisme. Med støtte fra DANCEA har GEUS i denne forbindelse deltaget i arbejdet med at opsætte et overvågningsprogram i samarbejde med Direktoratet for Miljø og Natur og Ilulissat Kommune. Og i september udgav GEUS den populærvidenskabelige bog: "Ilulissat Isfjord – et verdensarvsområde" på dansk, engelsk og grønlandsk med støtte fra DANCEA og Ilulissat Kommune. Bogen, der er en omarbejdet udgave af nomineringsdokumentet, er blevet godt modtaget af anmelderne. For eksempel skrev Politiken i sin anmeldelse: "Et smukt billedværk, der unddrager sig coffeetable- status ved foruden storslåede billeder også at indeholde de videnskabelige aspekter i en journalistisk fremstilling, som gør dem tilgængelige for enhver. Det er underholdende populærvidenskab og kulturhistorie i ét. Man kunne godt ønske, at mere forskning blev lagt frem i sådan en indpakning".
Metode til oprensning i opsprækket jord
Organisk forurening af opsprækkede tætte bjergarter, som fx moræneler, udgør et stort problem i Europa, fordi de er meget vanskelige at oprense, og fordi sprækker hurtigt kan transportere forurening ned til grundvandet. GEUS har påbegyndt et nyt EU-forskningsprojekt sammen med partnere fra Danmark, Polen, Grækenland og Frankrig. Projektet STRESOIL har til formål at udvikle effektive metoder til oprensning af organisk forurening i opsprækket jord. Projektet vil foregå i Polen, hvor et stort område med opsprækkede glaciale aflejringer er kraftigt forurenet af olie fra en tidligere flybase. Projektet omfatter test af forskellige metoder, der af kunstig vej kan øge permeabiliteten i jorden, laboratoriestudier af de naturlige processer i naturen og udvikling af et modelværktøj, der kan benyttes til at udvælge den optimale oprensningsmetode både i relation til den oprensende effekt, tidsperspektiv og prisen for indsatsen.
Klimaændringer i det Arktiske Ocean
Det utilgængelige Arktiske Ocean er et af de mindst udforskede havområder i verden, men det er samtidig et område, der er meget følsomt over for klimaændringer. Målinger fra blandt andet amerikanske ubåde har vist, at havisen her er blevet markant tyndere de seneste år. I maj måned deltog GEUS i et stort internationalt forskningsprojekt, der har til formål at kortlægge det tidligere klima i det Arktiske Ocean og måle den nuværende tykkelse og bevægelsen af havisen. Fra en teltlejr på havisen i det næsten uudforskede område nord for Grønland har forskere fra Danmark, Storbritanien,Tyskland og Norge undersøgt størrelsen og mekanismerne bag udtyndingen af havisdækket.Ved hjælp af boringer i havbunden har forskere fra GEUS undersøgt klimaet og ændringerne i havisdækket flere tusinde år tilbage i tiden. Målingerne indgår i justeringer af klimamodeller, der bruges til fremskrivning af klimaets udvikling. Forskningsprojektet Greenland Arctic Shelf Ice and Climate Experiment (GreenICE) er finansieret af EU.
Overvågning af Indlandsisen
Indlandsisens samspil med klimaet er vigtig at få styr på under et varmere klima. De store ismasser, der dækker over 70 procent af Grønland, har potentiale for både at skabe stigninger i havniveauet og ændringer af Golfstrømmen, under et varmere klima. GEUS fortsatte i 2004 sin opbygning og udvikling af automatiske stationer til bestemmelse af isafsmeltning og isbevægelse på Indlandsisen. Målingerne foregår under ICEMON- projektet, der støttes af Dancea.Arbejdet foregår fra 9 stationer i Vest- og Østgrønland, hvor målinger fra fly og satellitter har påvist en stor udtynding af isen, og projektet er en del af de vigtige internationale bestræbelser på at kunne forklare, hvordan Indlandsisen reagerer på klimaændringer. I 2004 opsendte den amerikanske rumfartsorganisation NASA satellitten "ICESat", for at måle højdeændringer af havisen og de store ismasser på land, og målingerne fra ICEMON projektet indgår som en vigtig del af fortolkningen af satellittens data. I 2005 følger en lignende satellit – "Cryosat" fra den europæiske rumfartsorganisation ESA, hvor GEUS bidrager med kontrolmålinger støttet af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd.
Bevilling til nyt SNF-center ved Geocenter København
GEUS har sammen med sin Geocenter partner Geologisk Institut fået tildelt en bevilling på 7,4 millioner kr. fra Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd (SNF) til drift af et nyt SNF-center med titlen: Oceanografi og klima i en ekstrem drivhusverden: Sen Kridt – Danien i Nordvesteuropa. Centret skal beskæftig sig med udforskningen af en periode i Jordens historie, hvor det globale klima var betydeligt varmere end nutidens. I lange tidsrum af Jordens historie var det globale klima varmere og koncentrationen af CO2 i atmosfæren større, end den vi kender i dag. Disse perioder afviger markant fra nutiden med hensyn til oceanografi, økologi og geologiske aflejringer, og perioden fra Sen Kridt til Danien for mellem 90–60 millioner år siden repræsenterer en lang periode med drivhusklima. I denne periode var enorme områder af Jordens kontinenter dækket af hav. I det vidt udstrakte hav, der dækkede Nordvesteuropa, blev der hovedsagelig aflejret hvidt kridt, der i dag bl.a. kan ses i de karakteristiske klinter på Møn og ved Stevns. Det nye projekt vil gennem studier af de blottede kalklag og nye boringer afdække de oceanografiske, klimatiske og økologiske forhold under et af jordhistoriens mest stabile og langvarige aflejringssystemer, og det vil skabe en del spin-off viden, der kan anvendes i forbindelse med udnyttelse af olie/gas og vand fra kalken i den danske undergrund.
 

 Genveje

 
Natur og miljø