Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2004 > Energiråstoffer

Årsberetning 2004 - Energiråstoffer

Afsnit om Energiråstoffer - Fremskaffelse af viden til en fortsat efterforskning og udnyttelse af Danmarks og Grønlands energiråstoffer
Fremskaffelse af viden til en fortsat efterforskning og udnyttelse af Danmarks og Grønlands energiråstoffer
Energi fra jordens indre
Varme fra jordens indre i form af geotermisk energi udnyttes mange steder i Europa, og i Danmark har et geotermisk anlæg ved Thisted produceret varme i 20 år. Det varme vand hentes fra dybe vandførende sandstenslag i undergrunden, og GEUS har i en årrække arbejdet med at udvikle geologiske modeller, der beskriver og kan forudsige, hvor der findes geologiske lag i undergrunden, som kan udnyttes til geotermisk energi. I de seneste år har DONG sammen med GEUS arbejdet med geologiske fortolkninger af boringer på Amager, hvor opførelsen af et nyt geotermisk anlæg er undervejs. Det nye anlæg ved København udnytter energien i 70 grader varmt vand, der findes 2,7 kilometer under Hovedstaden. Erfaringerne fra undersøgelserne i København har givet ny interesse for udnyttelsen af det dybtliggende varme vand, og i løbet af 2004 har DONG og GEUS arbejdet med at fortolke seismiske data og data fra boringer med henblik på at opbygge geologiske modeller af undergrunden under en række andre byer i Danmark.
Grønlandsk olieudbudsrunde 2004
I oktober sluttede udbudsrunden 2004 for fire offshore områder i Vestgrønland, og i januar 2005 tildelte Råstofdirektoratet under Grønlands Hjemmestyre en ny efterforsknings- og udnyttelseskoncession til det canadiske olieselskab EnCana Corporation og det dansk-grønlandske Nunaoil A/S. Forud for udbudsrunden har GEUS sammen med Råstofdirektoratet haft travlt med at udvikle og markedsføre nye efterforskningsmodeller i Grønland. Mange års forskning, dataindsamling og efterforskning efter olie i Grønland har påvist interessante geologiske strukturer og attraktive kilde- og reservoirbjergarter i området. Den store viden og de mange data gjorde det muligt at ændre strategien for udbudsrunden, og i 2004 blev der satset på i højere grad at fokusere industriens indsats. Olieindustrien er kun interesseret i store fund, og GEUS´ arbejde har derfor været centreret om at udpege de områder, der har de største geologiske strukturer, samtidig med at der er mulighed for dannelse af olie tæt på.Arbejdet resulterede i udpegningen af de fire udbudsområder, som alle omfatter strukturer i undergrunden, der er større end 100 km2. Efter ansøgningsfristen deltog GEUS i behandlingen af ansøgninger og i forhandlingerne.
Forskning i geologisk lagring af CO2
Udledning af CO2 fra afbrænding af fossile brændsler så som kul, olie og gas kan føre til en række uønskede ændringer af jordens klima. Der er en international fælles vilje til at nedbringe CO2 udledningen, som beskrevet i Kyoto-aftalen, men målene kan være svære at nå, da verden samtidig tørster efter energi. Lagring af CO2 i undergrunden er én metode til at indskrænke udledningen, og i 2004 har GEUS deltaget i flere EUfinansierede internationale forskningsprojekter. I området ved Kalundborg undersøger forskerne de geologiske og tekniske muligheder for lagring af CO2 fra Asnæsværket og olieraffinaderiet i dybtliggende sandlag nær installationerne.Arbejdet er en del af projektet CO2STORE, og det udføres i samarbejde med de industrielle partnere Energi E2 og Statoil. Endvidere er 2 nye lagringsprojekter påbegyndt. Det drejer sig om projektet CASTOR, hvor GEUS leder undersøgelserne af CO2 lagringskapaciteten i 8 østeuropæiske lande, og projektet CO2SINK der skal opføre og drive verdens første anlæg til lagring af CO2 fra et kraftværk nær Berlin. Dette projekt skal demonstrere, at det er teknisk muligt og sikkert at lagre CO2 fra almindelig energiproduktion i undergrunden.
10 år til fremsættelse af nationale krav
I 2004 ratificerede Danmark med tilslutning fra Grønland og Færøerne FN´s havretskonvention, eller havets grundlov, som den også kaldes. Den giver blandt andet kyststater mulighed for at gøre krav på undergrundens og havbundens ressourcer uden for 200 sømilsgrænsen. Det forudsætter, at havdybderne og undergrundens geologi opfylder en række betingelser, som er beskrevet i konventionens artikel 76, og Danmark har nu 10 år til at dokumentere eventuelle krav. Fem områder er i spil. Det drejer sig om ét område i det Arktiske Ocean, to områder ud for Nordøstgrønland og Sydgrønland og to områder nordøst og sydvest for Færøerne. I 2004 er der gennemført pilotundersøgelser af havdybdemålinger fra havisen i det Arktiske Ocean, og der er etableret seismiske stationer tre steder på land i Nordgrønland for at dokumentere jordskorpens opbygning. Endvidere er der foretaget seismiske undersøgelser og blevet boret i havbunden sydvest for Færøerne med henblik på at dokumentere de geologiske forhold og den mulige sammenhæng mellem Færøerne og Hatton-Rockall plateauet. Endelig har der i 2004 været arbejdet med at fortolke data fra de tre andre områder, hvor der blev foretaget togter i 2002 og 2003. Foreløbige resultater viser, at der potentielt er mulighed for at gøre krav i disse områder. Projektet finansieres af Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling med bidrag fra det færøske Landsstyre, og arbejdet foregår i et samarbejde mellem GEUS og andre institutioner fra Danmark, Færøerne og Grønland.
Ny viden om den energirige Nordsøkalk
Kalken er den dominerende reservoirbjergart i Nordsøen, hvorfra Danmark henter sine energiforsyninger i form af olie og gas. Specielt Øvre Maastrichtien – Danien kalken udgør vigtige reservoirer i den danske del af Centralgraven i Nordsøen. Metoderne og teknikkerne til at indvinde olien fra kalken er i løbet af de over 30 år, der er foregået produktion, blevet stadig mere sofistikerede, og i dag kan en langt større del af den olie der findes pumpes op. De nye sofistikerede produktionsteknikker, som olieselskaberne har udviklet, der omfatter vandrette boringer og vandinjektion, stiller større og større krav til den viden, vi har om kalkens dannelse og lagdeling. I 2004 afsluttede GEUS et stort projekt, der har tilvejebragt en ny højopløselig stratigrafisk ramme for Øvre Maastrichtien – Danien kalken i Centralgraven. Arbejdet har omfattet en lang række forskellige geologiske studier med henblik på at skabe en model for den tidligere oceanografiske udvikling i området og dannelsen af de karakteristiske kalklag. Projektet har skabt ny og vigtig viden om den geologiske udvikling i Øvre Maastrichtien i Centralgraven, dannelse og sedimentation af kalken og ny indsigt i de geologiske forhold, der kan skabe nogle af de højporøse lag, som olien i dag pumpes op fra. Arbejdet er støttet økonomisk af Energistyrelsens Energiforskningsprogram – EFP-2001, og markerer afslutningen på olie/gas-relateret forskning fra EFP-programmet.
 

 Genveje

 
 

 Mere om energiråstoffer

 
Energiråstoffer