Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2004 > Vandressourcer

Årsberetning 2004 - Vandressourcer

Afsnit om Vandressourcer - Fremskaffelse af viden til den bedste forvaltning af vores vandressourcer
Fremskaffelse af viden til den bedste forvaltning af vores vandressourcer
Beskyttelse af grundvandet ved involvering af interessenter
I løbet af sommeren afsluttede GEUS og Københavns Energi (KE) et EU-projekt, der har undersøgt hvordan landmænd, borgere og andre interessenter mere effektivt kan inddrages i de beslutninger, der skal føre til beskyttelse af grundvandet. Projektet har afprøvet, om grafiske modeller kan anvendes til forvaltning af vandressourcen – de såkaldte Bayesianske Belief Netværk (BBN). Dette beslutningsværktøj giver mulighed for samlet at belyse betydningen af forskellige faktorer ved en given beskyttelsesindsats, som fx vandkredsløb, grundvandskvalitet, naturværdier, samfundsøkonomi og erhvervsmæssige aspekter. Med fuld involvering af en professionel interessentgruppe og en borgergruppe er forskellige indsatser afprøvet ved St. Havelse kildeplads nord for Frederikssund, der drives af KE. Projektet viser, at fx frivillige dyrkningsaftaler, der indgås ved individuel forhandling med en enkelt landmand, ikke umiddelbart er et brugbart instrument til grundvandsbeskyttelse. Det er ikke kun et driftsøkonomisk spørgsmål, der bestemmer om der indgås en dyrkningsaftale, men også holdninger og værdigrundlag har stor betydning. Metoden har vist sig velegnet til at kortlægge nogle af disse bagvedliggende faktorer. Det er vigtig viden at få, når man skal vurdere, hvordan man sikrer opbakning til en senere praktisk implementering af indsatsplaner. Projektet konkluderer blandt andet, at anvendelsen af BBN´s har muliggjort en bedre lokal accept af beslutninger og har forbedret dialogen mellem vandselskab, lokale interessenter og myndigheder.
Grundvandsovervågning 1998–2003
Den årlige rapport om grundvandets tilstand i Danmark fokuserede i 2004 på perioden fra 1998 til 2003, hvor overvågningsprogrammet NOVA 2003 har været i drift. Rapporten konkluderer, at grænseværdien for nitrat er overskredet i ca. 16 pct. af alle overvågningsboringerne. Der er dog en tendens til et faldende nitratindhold i det yngste grundvand, men gennemsnitskoncentrationerne ligger her omkring grænseværdien på 50 mg/l, hvorfor yderligere fald er ønskeligt af hensyn til både natur og drikkevandskvalitet. Grænseværdien er kun overskredet i 1 pct. af vandværkernes indvindingsboringer, hvilket skyldes, at boringer med højt nitratindhold opgives og indvindingen flyttes til dybere magasiner eller til andre mindre påvirkede områder. Hyppigheden af pesticidfund i grundvandsovervågningen har de seneste år ligget konstant, men der er sket en svag stigning i antal overskridelser af grænseværdien for drikkevand. Derimod er der sket et fald i hyppigheden af overskridelser i vandværkernes indvindingsboringer. Dette skyldes formentlig, at vandværksboringer med høje pesticidkoncentrationer er taget ud af drift. Endelig viser rapporten, at mængden af indvundet vand er faldet siden 1989. Det har mindsket presset på grundvandsressourcen, og mindsket indvindingens påvirkning af vandføringen i vandløb.
Særligt pesticidfølsomme sandjorder vil kunne udpeges
Amternes opgave med at udpege områder, der er særligt følsomme over for bestemte forureninger, har på grund af manglende viden ikke omfattet pesticider. Som et led i Pesticidplan II iværksattes derfor et projekt – Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer (KUPA) – der skulle undersøge, om det er muligt at udpege områder som er følsomme over for udvaskning af pesticider. GEUS og Danmarks JordbrugsForskning (DJF) har siden 2000 arbejdet med denne opgave, og i 2004 afsluttedes arbejdet med en rapport der konkluderer: "at særligt pesticidfølsomme sandjorder vil kunne udpeges".Arbejdet viser blandt andet, at der er betydelige forskelle på sandede jorders følsomhed over for udvaskning, og at bindingsevnen for de fleste kendte pesticider er afhængig af de samme fysiske og kemiske egenskaber i jorden. Endvidere fremgår det af konklusionen, at den generelle følsomhed over for udvaskning kan beskrives med relativt få simple egenskaber ved jorden, og at det vil være muligt ved hjælp af kendte og relativt få nye data at lave en udpegning af jorder, der er særligt følsomme. Projektet har også gjort status for en metodeudvikling på lerede jorder, og i en separat rapport konkluderer GEUS og DJF, at et tilsvarende grundlag vil kunne tilvejebringes for lerjorder. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet, men fortsætter i årene fremover med en bevilling fra Pesticidplan 2004–2009.
Status og vurdering af pesticidanvendelse
Dansk Planteværn har bedt GEUS om at lave en status for forekomsten af forbudte og godkendte pesticider og deres nedbrydningsprodukter i det danske grundvand, samt at vurdere sandsynligheden for, om anvendelsen af stofferne der anvendes i landbruget i dag vil skabe problemer for grundvandet i fremtiden. I rapporten ”Pesticidanvendelse i landbruget” vurderer GEUS, at grundvandskvaliteten om 20 til 30 år vil være væsentlig forbedret, hvis man fortsætter med at revurdere de stoffer der er godkendt, blandt andet med udgangspunkt i resultater fra "Varslingssystemet for udvaskning af pesticider". Hovedparten af stofferne, der anvendes i dag, vil formodentlig ikke give anledning til en forurening af grundvandsmagasinerne, der overstiger den tilladte grænseværdi, men GEUS vurderer også, at der i dag anvendes stoffer, hvor testning i Varslingssystemet kan medføre at stofferne reguleres. Nogle pesticider vil antagelig kunne udvaskes på grund af lokale forhold eller uheld, men denne forureningsrisiko vil kunne minimeres, hvis erfaringerne fra forskningsprojektet KUPA gennemføres på sandede og lerede arealer, og hvis der udarbejdes vejledninger for håndtering af sprøjteudstyr og pesticider. Endelig vurderer GEUS, at der i Danmark gennemføres en overvågning af grundvandet, der er bedre end overvågningen i de fleste andre lande i Europa.
Undersøgelser af chloroform i grundvandet
Grundvand, der indeholder mere end ét mikrogram chloroform per liter må ikke anvendes som drikkevand. Et højt indhold af chloroform kan skyldes menneskelige aktiviteter, men ny forskning viser, at også naturlig dannelse af chloroform kan være årsagen. I 2004 påbegyndte GEUS et projekt, der har til formål at undersøge, om chloroform i grundvand er et problem for drikkevandsforsyningen, og hvor stor en del af stoffet der kommer fra naturlige kilder. I samarbejde med Dansk Hydraulisk Institut (DHI), Rambøll og Viborg Vand A/S er der i årets løb udført studier af den eksisterende viden på området suppleret med nye undersøgelser fra en kildeplads syd for Viborg. Resultaterne viser, at naturlig dannelse af chloroform med stor sikkerhed er årsagen til chloroform forureningen af boringerne i Viborg området. Laboratoriemålinger af jordprøver viser, at den største produktion foregår på jorder under nåleskov. Arbejdet fortsætter i 2005 og indeholder også en gennemgang af rensningsprincipper, økonomien i disse og udarbejdelse af en praktisk vejledning for vandværker med chloroform problemer. Projektet, der støttes økonomisk af Miljøstyrelsen, har også deltagelse af universiteter i Sverige og Schweiz.
 

 Genveje

 
 

 Mere om vandressourcer

 
Vandressourcer