Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2003 > Natur og miljø

Årsberetning 2003 - Natur og miljø

Afsnit om Natur og miljø - Belysning af de forhold, der specielt i Danmark og Nordatlanten har ført til nutidens klima- og miljøtilstand
Belysning af de forhold, der specielt i Danmark og Nordatlanten har ført til nutidens klima- og miljøtilstand
Måske Grønlands første Verdensarvområde
Ilulissat Isfjord og området omkring isfjorden er et enestående område, der i 2003 af Kulturministeriet er foreslået optaget på UNESCO's Verdensarvliste - UNESCO World Heritage. I januar færdigjorde GEUS nomineringsrapporten, og i løbet af sommeren blev der arrangeret en besigtigelse af området for en repræsentant fra UNESCO. Rapporten beskriver isfjordens unikke natur igennem billeder, tekst og videofilm. I bunden af isfjorden udmunder Jakobshavn Isbræ, der dræner en stor del af Indlandsisen, og som er en af verdens hurtigste isstrømme. Den bevæger sig med en hastighed på op imod 1 meter i timen, og der produceres ca. 35 km 3 isfjelde om året. Til trods for den voldsomme natur har isfjordens kyster været hjemsted for mennesker i over 4000 år. Bag projektet har stået en styregruppe bestående af repræsentanter fra Grønlands Hjemmestyre, Ilulissat Kommune og Kulturministeriet, og arbejdet er finansieret af midler fra DANCEA. I juni 2004 bliver det på et UNESCO komitémøde i Beijing afgjort, hvorvidt lokaliteten bliver optaget på Verdensarvslisten.
Vurdering af skred ved Møns Klint
Lørdag morgen den 5. juli buldrede det kraftigt ved Møns Klint, da en del af klintepartiet 'Store Stejlbjerg' skred sammen. Heldigvis omkom der ingen mennesker ved skreddet, og Skov- og Naturstyrelsen afspærrede straks området. Kort efter var en geolog fra GEUS på pletten for at besigtige skreddet og rådgive om, hvornår der atter kunne åbnes for besøgende. Skreddet var overraskende, da klinten normalt er mere stabil om sommeren, men kombinationen af et tørt forår og et meget kraftigt regnvejr et par døgn forud fik klintpartiet til at bryde sammen. I forbindelse med vurderingen af skredfarer langs kalkklinter deltager GEUS i et EU-forskningsprojekt, der har til formål at udvikle koncepter for at kunne forudsige skred. Projektet omfatter afprøvning af forskellige geofysiske metoders egnethed til at varsle skred. Arbejdet foregår i fem forsøgsområder med kalkklinter - to i England, et i Frankrig og to ved Møns Klint.
Geologiske kort over Danmark
Den geologiske kortlægning af Danmark har i 2003 været koncentreret om kartering af områderne sydøst, øst og nordøst for Ringkøbing Fjord i Vestjylland. Det geologiske kortblad Skjern, 1114 III blev karteret færdigt i foråret 2003 og er i efteråret færdiggjort til trykning. I efteråret fortsatte feltarbejdet med kartering af den centrale del af Skovbjerg Bakkeø, svarende til dele af kortbladene 1114 I og 1115 II. Arbejdet i Vestjylland er delvist financieret af Ringkøbing Amt i forbindelse med kortlægning af amtets områder med særlige drikkevandsinteresser. På Lolland er karteringen af kortbladet Maribo (1411 II) fortsat, og dette kortblad forventes at blive afsluttet i 2004.
Nyt kortgrundlag for grønlandsk nationalpark
Nationalparken i Nordøstgrønland er verdens største af sin slags. I forbindelse med den øgede interesse for Nord- og Østgrønland har Grønlands Hjemmestyre i år 2001 besluttet, at der skal udarbejdes en strategiplan for Nationalparken i Nordøstgrønland. Strategien skal sikre en gradueret beskyttelse af regionen, og sikre at området indgår i en regional udvikling i Grønland. Som et første led i dette arbejde har GEUS sammenstillet digitale topografiske data over regionen fra Scoresby Sund i det centrale Østgrønland til det vestlige Nordgrønland. Disse data er udtegnet fra flyfotograferinger udført i perioden 1978-87. Materialet svarer til kort i skalaen 1:100 000, og indeholder stednavne og kystlinie, søer, elve, gletschere samt højdekurver for hver 100 meter. Arbejdet, der er finansieret af DANCEA, vil blive fulgt op af en geologisk, biologisk og arkæologisk beskrivelse af regionen.
Ny teori for dannelsen af isbjerge i Nordatlanten
Sedimenterne på havbunden i Nordatlanten indeholder lag af istransporteret materiale, de såkaldte'Heinrich events', der stammer fra frismeltning af ler, sand og grus i bunden af isfjelde. Lagene viser, at store armadaer af isfjelde i kortvarige meget kolde perioder drev rundt i Atlanten under sidste istid. Isfjeldene kom især fra det tidligere isdække over Nordamerika, men isdækkerne over Grønland og Nordvesteuropa har også bidraget. GEUS har i samarbejde med forskere fra Tyskland, Sverige og USA indsamlet nye maringeologiske data på Reykjanes ryggen sydvest for Island, der kaster nyt lys over, hvilke mekanismer der fører til dannelsen af Heinrich events. Hidtil har det været vanskeligt at forstå, hvorfor de mange isfjelde blev dannet i kolde perioder. De nye fortolkninger af data peger på, at en øget transport af varme med Golfstrømmen mod nord har ført til opbrydning af isdækkerne og dannelsen af de mange isfjelde. Efterhånden som isfjeldene smeltede blev der aflejret store mængder ler, sand og grus på havbunden. Men smeltningen af isfjeldene førte samtidig til dannelsen af et koldt saltfattigt vandlag i overfladen af Nordatlanten, der i første omgang forhindrede yderligere varmetransport og varmeudveksling mellem atmosfæren og de saltrige, varme og tunge vandmasser i Golfstrømmen. Den nye fortolkning, der er publiceret af Elsevier i tidsskriftet Marine Geology, har været genstand for stor interesse i forskningsverdenen. I løbet af 2003 har artiklen således været den anden mest læste artikel på Elsevier's hjemmeside.
 

 Genveje

 
 

 Mere om Natur og Miljø

 
Natur og miljø