Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2003 > Mineralske råstoffer og Grønlandskortl

Årsberetning 2003 - Mineralske råstoffer og Grønlandskortlægning

Afsnit om Mineralske råstoffer og Grønlandskortlægning - Videnskabeligt grundlag for en målrettet og miljøskånsom udnyttelse af mineralforekomster i Grønland og Danmark
Videnskabeligt grundlag for en målrettet og miljøskånsom udnyttelse af mineralforekomster i Grønland og Danmark
Indsats for øget diamantefterforskning
GEUS har med støtte fra Råstofdirektoratet i årets løb fortsat arbejdet med at øge mineindustriens interesse for diamantefterforskning i Grønland. I løbet af sommeren har geologerne arbejdet med at kortlægge kimberlitbjergarter, der kan være diamantførende. På tre udvalgte lokaliteter blev der taget tonstunge prøver af kimberlitgange med henblik på at teste deres indhold af diamanter og undersøge kimberlitternes udbredelse, magnetiske egenskaber og kemi. Et omfattende program til aldersbestemmelse af kimberlitter fra Vestgrønland er sat i værk i samarbejde med University of Alberta, Edmonton. Desuden blev landskabet mellem Maniitsoq og Kangerlussuaq undersøgt for at kortlægge fordelingen af store flader, dale og mere alpine landskabselementer. Undersøgelserne skal bidrage til at forstå hvorfor og hvor meget grundfjeld, der er er fjernet af vand, vind og is i løbet af millioner af år. Dette arbejde er foretaget i samarbejde med Stockholm Universitet. Endelig er der på DVD udgivet en omfattende sammenstilling af eksisterende data fra mineindustriens diamantefterforskning i Vestgrønland gennem 35 år og GEUS' egne data indsamlet under mange års geologisk forskning.
Geologiske kort over tusinder af kvadratkilometer
I løbet af sommeren afsluttede GEUS en treårig kortlægningskampagne i området mellem Sisimiut og Disko Bugt med henblik på at udarbejde nye detaljerede geologiske kort, der er en efterspurgt vare hos mineindustrien. Sammenstillingen af de store mængder geologiske data og sammentegningen af de nye kort er i fuld gang. Sommerens feltarbejde omfattede tillige studier af sprækkerne i fjeldet mellem Sisimiut og Aasiaat, for at forstå udviklingen af en stor forkastningsstruktur, der fortsætter ud for kysten i området og som har spillet en rolle for dannelsen af store sedimentbassiner, der muligvis rummer olieforekomster.
I årets løb er der tillige udgivet et geologisk kort i skala 1:1 000 000 over den kaledoniske foldekæde i Østgrønland mellem 70°N - 82°N. Kortet, der dækker et areal på næsten seks gange Danmarks areal, er baseret på en sammentegning af 5 tidligere publicerede kort i skala 1: 500 000, og det samler den geologiske viden af over 30 års kortlægningsarbejde i det øde Østgrønland. Endelig er der udgivet et kort med over 130 km geologiske profiler af basalterne på Diskoøen i Vestgrønland. Profilerne indeholder detaljerede oplysninger om de enkelte lavastrømme og dokumenterer opbygningen af dele af den vestgrønlandske basaltprovins.
To bjergkæder bliver til én
Nye geologiske undersøgelser viser, at der for ca. to milliarder år siden i Vestgrønland blev skabt en stor sammenhængende bjergkæde som i bredde kan måle sig med Himalaya. Dannelsen af bjergkæden fandt sted, da to urgamle kontinenter stødte sammen, og et dybt snit i den nu for længst nedslidte foldekæde kan i dag følges fra det østlige Canada til Grønland og muligvis videre helt til Skandinavien. Man har længe troet, at det centrale Vestgrønland var opbygget af to forskellige bjergkæder, de såkaldte Nagssugtoqider og det Rinkiske foldebælte. Men nye studier af foldninger og andre strukturer i bjergarterne i de grønlandske fjelde samt nye målinger af bjergarternes alder peger nu kraftigt på, at hele grundfjeldsområdet mellem Kangerlussuaq og Upernavik udgør rødderne af én stor urgammel bjergkæde. Resultaterne kaster nyt lys over de tidlige bevægelser af jordens litosfæreplader, og den nye store bjergkæde i Vestgrønland kan korreleres direkte med Rae-Hearne provinsen i det østlige Canada, mens korrelationen østpå under Indlandsisen er usikker. Arbejdet, der er støttet af Carlsbergfondet, er udført i et tæt samarbejde med forskningsinstitutioner i USA, Australien og England.
Guld til Grønland
Så lykkedes det! De første guldbarrer er udvundet fra Grønlands første guldmine i Nalunaq området i Sydgrønland, og noget af guldet skal bruges til at fremstille ringene til kronprinseparrets bryllup. GEUS er involveret i udarbejdelsen af en malmgeologisk beskrivelse af guldforekomsten. Arbejdet foregår sammen med Råstofdirektoratet og mineselskabet Nalunaq Gold Mine A/S, der har koncessionen i området. Men GEUS har også haft fokus på mineraler i Nuuk området, hvor mulighederne for at finde guld er gode. Her finder man flere arkæiske grønstensbælter, der ligner tilsvarende bjergartsformationer med store fund af guld og nikkel i andre dele af verden. Det fremgår af en omfattende rapport fra GEUS, der opsummerer de kendte mineraliseringer og den geologiske udvikling af Nuuk området sammen med en præsentation og fortolkning af de eksisterende geofysiske og geokemiske data. Rapporten indeholder tillige en DVD med mange rapporter over mineselskabernes tidligere aktiviteter i området og en stor mængde ekstra geofysiske og geokemiske data samt geologiske feltkort fra GEUS´ arkiver. Rapporten er udarbejdet på initiativ af Råstofdirektoratet med henblik på at tiltrække mineindustrien til området.
Nordsøen som råstofleverandør
Nordsøen indeholder andet end olie og gas. Danmark har brug for råstoffer til bygge- og anlægsopgaver, og råstofferne på havets bund er nu i spil som supplement til ressourcerne på land. I 2003 har GEUS arbejdet med at fremstille kort over havbundssedimenterne i de kystnære dele af Nordsøen mellem Hanstholm og Blåvands Huk, og opgørelsen af råstofpotentialet i området er påbegyndt. Kortlægningen bygger på flere års indsamling af seismiske data, og data der viser havbundens overflade og sammensætning. Kortlægningen er foregået i et samarbejde med Søværnet, Farvandsvæsenet og Kystdirektoratet, og resultaterne anvendes blandt andet af Skov- og Naturstyrelsen, der har det administrative ansvar for regulering af råstofindvindingen i de danske farvande.
 

 Genveje

 
Mineralske råstoffer og Grønlandskortl