Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2003 > Energiråstoffer

Årsberetning 2003 - Energiråstoffer

Afsnit om Energiråstoffer - Fremskaffelse af viden til en fortsat efterforskning og udnyttelse af Danmarks og Grønlands energiråstoffer
Fremskaffelse af viden til en fortsat efterforskning og udnyttelse af Danmarks og Grønlands energiråstoffer
Jurabog i sværvægtsklasse
En omfattende 948 siders bog:'The Jurassic of Denmark and Greenland' kom på gaden i 2003. Bogen beskriver den geologiske udvikling i en periode af jordens historie, der har stor betydning for samfundet i dag. Juralagene er således vigtige kilde- og reservoirbjergarter for olie og gas, og de udgør også en vigtig ressource for lagring af CO2 og gas samt udnyttelsen af geotermisk energi. Gennem 28 artikler præsenteres læseren for resultaterne af den intensive juraforskning sidst i 1980erne og 90erne. Det omfatter en detaljeret kronostratigrafisk og biostratigrafisk oversigt over Jura i Nordvesteuropa samt en række af stratigrafiske, sedimentologiske, strukturelle og geokemiske studier af juralagene i Danmark og Østgrønland. Juralagene i det danske område findes hovedsagelig i undergrunden og forskningen er her baseret på et utal af boringer og seismiske data, der er indsamlet igennem over 30 års olieefterforskning. I modsætning til dette kan juralagene i Østgrønland studeres i imponerende blotninger langs fjorde eller bjergsider, og Østgrønland anses for at være et unikt feltlaboratorium specielt blandt de geologer, der arbejder med udforskningen af den norske shelf.
Artikel 76 - Lille tekst med store konsekvenser
Danmark forventes i løbet af 2004 at ratificere FN´s havretskonvention, som bl.a. giver mulighed for, at kyststater kan gøre krav på undergrundens og havbundens ressourcer uden for 200 sømilsgrænsen. Ud for Grønland og Færøerne er der fem områder hvor det potentielt er muligt at fremsætte sådanne krav. Kyststaten har 10 år fra ratifikationstidspunktet til at dokumentere eventuelle krav ved hjælp af geodætiske, bathymetriske, geofysiske og geologiske data. Der er nu på Finansloven bevilget midler til at foretage disse undersøgelser, og i 2003 blev der indsamlet seismiske data til havs nord for Færøerne og syd for Grønland bl.a. for at undersøge tykkelsen af sedimenter. I havretskonventionens artikel 76 defineres de forhold, der muliggør krav ud over 200 sømil, og forekomsten af tykke sedimenter er et af dem. En forudsætning for eventuelle krav er at der findes en naturlig forlængelse af landområdet ud over 200 sømil - et forhold der kan give anledning til mangeartede geologiske overvejelser. Selv om artikel 76 kun fylder en side, så kommer den til at udgøre baggrunden for en af GEUS´s største indsatser i det kommende årti.
Nye beregninger af oliens strømning i Nordsøkalken
GEUS har afsluttet et projekt, der ved hjælp af modelberegninger beskriver de processer der finder sted, når kalkreservoirer i Nordsøen fyldes med olie. Det kan tage millioner af år at fylde de mikroskopiske porer i kalken, så modellen skal ikke blot kunne beregne strømningen af olie og vand i porerne, men den skal også tage hensyn til, at reservoiret i løbet af de mange år langsomt synker ned i undergrunden under stadig sammentrykning. Projektet viser, at det er muligt ved hjælp af simple og geologiske antagelser at beregne fyldningshistorien for kalkreservoirer, og det er således lykkedes at beregne en kulbrintefordeling i Kraka feltet samt Dan-Halfdan feltsystemet, der har stor lighed med den aktuelle kulbrintefordeling, som vi kender den fra data i oliebrønde. Som følge af den stadige indsynkning af området presses vand meget langsomt igennem kalken. Denne strømning kan flytte olien ud mod flankerne af opskudte kalkstrukturer, til steder hvor man normalt ikke forventer der ligger olie. Yderligere modelberegninger kan måske være med til at udpege nye områder i Nordsøen, som ikke tidligere har været interessante i oliesammenhæng. Projektet er finansieret af Energistyrelsens Energiforskningsprogram.
Mulig lagring af CO2 undergrunden
Lagring af CO2 i undergrunden er én metode til at nedbringe udslippet af drivhusgassen til atmosfæren. I 2003 afsluttede GEUS EU-projektet GESTCO, der har undersøgt mulighederne for at lagre CO2 i undergrunden i 8 EU-lande. Undersøgelserne viser, at der i Danmark er mulighed for at lagre 16 milliarder tons CO2. Der er kun medtaget de mest oplagte geologiske muligheder i opgørelsen, men lagringskapaciteten svarer alligevel til mere end 400 års udslip af CO2 med det nuværende forbrug af kul og naturgas. Desuden deltager GEUS i projekter vedrørende lagring af CO2 i Storbritannien samt i det Canadiske Weyburn oliefelt, hvor man ikke kun høster miljøgevinster af CO2-injektionen, men tillige øger olieindvindingen fra feltet på grund af gassens fortyndende virkning på olien. Endelig deltager GEUS i det internationale forskningsprojekt (SACS), som overvåger og modellerer lagring af en million tons CO2 per år under det norske Sleipner gasfelt i Nordsøen, svarende til 3 procent af det norske CO2-udslip. Dette projekt er p.t. det eneste af sin art, hvor man udelukkende lagrer CO2 i undergrunden af hensyn til miljøet.
Nyt kort over kalken i Danmark
Kalken i den danske undergrund er en meget vigtig reservoirbjergart for olie og gas, men flere steder i landet henter vi også drikkevand op fra kalklagene. I Nordsøen finder vi kalken flere kilometer nede i undergrunden og i det østlige Danmark kommer bjergarterne frem i dagens lys, som fx i klinterne ved Stevns og på Møn. I 2003 har GEUS udarbejdet et nyt detaljeret kort over toppen og tykkelsen af kalkgruppens bjergarter under hele det danske område fra den centrale del af Nordsøen til det østligste Danmark. Kortet, der er udarbejdet i en skala på 1:750 000, er den første samlede fremstilling af de samfundsvigtige bjergarter, og det bygger på sammenstillingen af en omfattende mængde seismiske data, tidligere publicerede kort samt oplysninger fra boringer efter olie/gas og vand. Kortet dækker kalkgruppens bjergarter og lignende geologiske formationer, der er aflejret i perioden fra Cenoman til Danien.
 

 Genveje

 
 

 Mere om energiråstoffer

 
Energiråstoffer