Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2003 > Vandressourcer

Årsberetning 2003 - Vandressourcer

Afsnit om Vandressourcer - Fremskaffelse af viden til den bedste forvaltning af vores vandressourcer
Fremskaffelse af viden til den bedste forvaltning af vores vandressourcer
Ny opgørelse af Danmarks drikkevandsressource
I maj offentliggjorde GEUS en ny opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark. Opgørelsen viser, at ressourcen næsten er halveret i forhold til den seneste landsdækkende opgørelse for 11 år siden - fra 1,8 mia. m3/år til 1,0 mia. m3/år. Opgørelsen er baseret på modelsimuleringer af det hydrologiske kredsløb med den nationale vandressourcemodel- den såkaldte DK-model. Den primære forklaring på denne nedskrivning er, at den nye opgørelse regner detaljeret på hele ferskvandskredsløbet, og at påvirkninger af vandløb og natur begrænser de mængder, vi kan indvinde fra grundvandet. Hertil kommer, at problemer med vandkvaliteten i det øvre grundvand betyder, at dele af denne ressource i en årrække må afskrives.
Opgørelsen viser under disse forudsætninger for stor oppumpning omkring København, Odense og Århus, samt på de lette jorder i Midt- og Vestjylland, hvor behovet for markvanding er stort. I de fleste af disse områder er problemet, at der pumpes så meget vand op, at påvirkningen af vandløb er for kraftig. I andre områder er det risikoen for at trække nitrat og pesticider ned fra de øvre forurenede magasiner og frigivelse af stoffer som fx nikkel fra undergrunden, der begrænser de mængder, vi kan pumpe op. Grundvandsdannelsen til de dybere magasiner er her for lille i forhold til den nuværende oppumpning. Erfaringerne med DK-modellen er værdifulde i forhold til den ressourceopgørelse der kræves nationalt og fra vandområdedistrikter i forbindelse med Vandrammedirektivet og Det Nationale Overvågningsprogram(NOVANA). Desuden er modellen et brugbart værktøj til vurdering af klimaændringers indflydelse på vandressourcens størrelse.
Forskning om saltvand i grundvandsmagasiner i kalken
Der kan ventes stigende problemer med vandkvaliteten fra de mange boringer i det østlige Sjælland, hvor vandindvindingen sker i de øverste opsprækkede kalklag. I de seneste år har man derfor forsøgt at finde dybere og mere velbeskyttede grundvandsressourcer i kalken. Nogle steder er det lykkedes at finde dybtliggende vandførende sprækker i kalken med god vandkvalitet. Andre steder er det ikke lykkedes enten på grund af svigtende vandføring i den dybe del af kalken eller problemer med saltvand. Boringer og geofysiske sonderinger har afsløret, at grænsen mellem fersk- og saltvand i kalken ikke ligger nær så dybt, som man skulle forvente ud fra den gamle opfattelse af vægtbalance mellem ferskvand og saltvand. Det er blevet påvist, at grænsen styres dels af kalkens evne til lade ferskvandet fortrænge saltvandet, og dels af diffusion af saltvandet. Med henblik på at opstille en regional strategi for udnyttelse af den dybere del af grundvandsressourcen i kalken undersøger projektet, om fersk-saltvandsgrænsen er stabil ved oppumpning fra dybere dele af magasinet, samt om pumpning vil kunne trække yngre forurenet grundvand ned i dybden. Desuden vil projektet belyse, hvor dybt der forekommer vandførende sprækker i kalken, og hvor stor grundvandsdannelsen er i de dybe kalkmagasiner. Projektet gennemføres i samarbejde med Miljø & Ressourcer på DTU og det finansieres af Københavns Energi, Københavns Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt.
Patent på metode til måling af bakteriers aktivitet
GEUS har i juli indleveret et patent på en metode til forbedret måling af bakteriers aktivitet. Metoden er udviklet i forbindelse med forskningen inden for nedbrydning af forurening i jord. I studierne af bakteriers processer i jorden har der hidtil manglet et værktøj til at måle, om bakterierne er aktive med fx nedbrydning af fremmedstoffer. Det er velkendt at meget få bakterier laver noget, når de er i jord, og derfor er det kun et halvt svar, når vi kan se om bakterierne er der. Ved at måle på messenger RNA kan vi direkte se, om bestemte gener udtrykkes, og om bakterierne derfor laver den proces, som vi er interesseret i. Opfindelsen gør det muligt at forstærke signalet fra RNA uden at skulle fjerne forurenende DNA fra prøven.
Fremskridt i arbejdet med pesticidfølsomme arealer
GEUS og Danmarks JordbrugsForskning arbejder med at udvikle en metode til kortlægning af områder, som er særligt følsomme over for nedsivning af pesticider til grundvandet. Projektet -Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer ( KUPA) - har koncentreret sig om at udvikle en metode for sandjordsområder og at vurdere mulighederne for senere at udvikle en metode for områder med lerjord. I 2003 er de planlagte laboratorieanalyser afsluttede og størstedelen af fortolkningen gennemført. Resultaterne af arbejdet viser, at man i stort omfang kan anvende simple lettilgængelige jordparametre til beregning af udvaskningen. I denne forbindelse arbejdes der med at finde ud af, om det er muligt at karakterisere udvaskningen ved hjælp af størrelsen af jordparametrene. Det videre perspektiv i arbejdet er, at man ved hjælp af en kortlægning af et mindre antal simple jordparametre kan udpege områder, der er særligt sårbare over for udvaskning. Projektet har ydermere vist, at det kan give mening at udpege særligt sårbare områder, selv om man kun undersøger for nogle få pesticider.
Forskning mod fælles europæisk standard
Støtte til at implementere EU´s vandrammedirektiv blev fortsat i 2003. Desuden deltager GEUS i europæiske forskningsprojekter, der arbejder med problemstillinger i tilknytning til direktivet. I slutningen af året afsluttedes projektet BASELINE med en rapport til EU. Projektet har blandt andet til formål at udvikle en fælles europæisk måde at definere den naturlige grundvandskvalitet på. Rapporten beskriver den naturlige grundvandskvalitet i 25 udpegede grundvandsmagasiner i Europa. I Danmark er der udarbejdet rapporter for tre magasiner. Det drejer sig om miocæne og pleistocæne sandmagasiner i henholdsvis Jylland og på Fyn, samt palæocæne kalkmagasiner omkring København. Desuden varetager GEUS ledelsen af projektet HarmoniRiB, der har til formål at udvikle metoder til vurdering af usikkerheden på vanddata og-modeller, samt at etablere et netværk af repræsentative oplande i Europa, hvorfra data med usikkerhedsangivelser kan stilles til fri afbenyttelse for andre forskningsprojekter. Endelig deltager GEUS i projektet HARMONICA, der har til formål via workshops, seminarer og anden informationsudveksling at bygge bro mellem forskningsverdenen og den praktiske implementering af vandrammedirektivet i Europa.
 

 Genveje

 
 

 Mere om vandressourcer

 
Vandressourcer