Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2003 > Databanker

Årsberetning 2003 - Databanker, informationsteknologi og generel formidling

Afsnit om Databanker, informationsteknologi og generel formidling - Opbevaring, kvalitetetssikring og formidling af geologisk viden og data
Opbevaring, kvalitetetssikring og formidling af geologisk viden og data
Ny nøgle til data for milliarder
En ny version af den omfattende undergrundsdatabase SAMBA så dagens lys i 2003. SAMBA omfatter et væld af oplysninger fra dybe boringer og geofysik, der er indsamlet i forbindelse med mange års efterforskning og produktion af olie og gas og andre anvendelser af undergrunden. SAMBA indeholder således oplysninger om 365.000 km seismiske linier og geologiske oplysninger og logdata fra utallige borehuller, som det har kostet milliarder af kroner at indsamle. Det er her, myndighederne kan finde oplysninger om olieproduktion og ydelser fra boringer, licensoplysninger og rapporter fra aktiviteterne i Nordsøen. Endelig fungerer SAMBA som registreringssystem for borekerner og andet geologisk materiale i GEUS' borekernelager, der omfatter over 60.000 kernekasser. Databasen, der drives i samarbejde med Energistyrelsen, er en vigtig nøgle til undergrundsdata, som samfundet i fremtiden kan trække på i forbindelse med den fortsatte olie/gas forskning og efterforskning samt undersøgelser af mulighederne for udnyttelse af geotermisk energi og lagring af CO2 i undergrunden. Flere oplysninger i databasen er fortrolige, men et udvalg af geologiske og geofysiske data er tilgængelige på GEUS' hjemmeside.
232.000 boringer tilgængelige på nettet
Når danskerne skal have rent drikkevand i glasset, og grus, sand, ler og kalk til byggeri, industri og landbrug, så er der hjælp at hente i Borearkivet ved GEUS. Her er der siden 1926 arkiveret geologiske oplysninger fra over 270.000 huller, der er boret i de øverste 5-250 meter af Danmarks overflade. I slutningen af 2003 afsluttede GEUS arbejdet med at gøre 232.000 af disse boringer tilgængelige på nettet. De mange huller er boret hovedsagelig efter vand, men også for at undersøge bæreevnen af jordlagene i forbindelse med byggeri og undersøgelser efter råstoffer og forureninger. Danskerne kan nu fra GEUS' hjemmeside hente oplysninger om geologien i boringerne samt oplysninger om grundvandspumpning og placeringen af filtre m.v. Søgningen blandt de mange boringer foregår på kort, hvor brugerne let kan klikke sig frem til relevante områder og finde oplysninger om, hvor der findes boringer. Boreoplysningerne kan herefter hentes direkte fra GEUS' elektroniske boringsdatabase Jupiter. Borearkivet har i årenes løb været en vigtig kilde til oplysninger om Danmarks geologi og grundvand i forbindelse med vandforsyning, den hydrogeologiske kortlægning af landet i 1970erne og større miljøforskningsprojekter som fx Lossepladsundersøgelserne i 1980erne og Det Strategiske Miljøforskningsprogram i 1990erne. I dag indgår arkivets data blandt andet i det store arbejde med zonering og detailkortlægning af grundvandsressourcen. Borearkivet er et resultat af en forudseende lovgivning. Af den første vandforsyningslov fra 1926 fremgår det, at oplysninger om alle vandforsyningsboringer skal indberettes til GEUS. Og siden 1978 har der ifølge Råstofloven også været indberetningspligt for råstofboringer. Brøndborere, amterne, vandværkerne, rådgivningsfirmaer og råstofgravsejere har alle været vigtige bidragydere til opbygning af borearkivet.
Nordsøen og læserne i fokus
Det populærvidenskabelige blad Geologi - Nyt fra GEUS udkom i 2003 med fire numre. Tre af numrene beskriver den geologiske forskning i Nordsøen med fokus på de oliegeologiske undersøgelser af Valdemar Feltet, samt de maringeologiske undersøgelser på Jyske Rev og Horns Rev ud for Blåvands Huk. Men læserne har også kunnet finde historien om den spændende geologi i det sydlige Vestgrønland, der huser det berømte geologiske Ilimaussaq kompleks, hvor der er fundet mere end 225 forskellige mineraler. Sidst på året gennemførte GEUS en læserundersøgelse af Geologi - Nyt fra GEUS for at måle læsernes tilfredshed med bladet. En overvældende stor besvarelsesprocent har givet et godt grundlag for en analyse af tilfredsheden med bladet.
Stigende web-formidling af geologi
Oplysninger om GEUS' aktiviteter, publikationer, data og serviceydelser formidles i stigende grad via hjemmesiden. Igen i år scorede www.geus.dk topkarakter i evalueringen 'Bedst på nettet', og hjemmesiden var desuden blandt de nominerede til 'Bedst på nettet' prisen i kategorien 'Forskning, rådgivning og uddannelse'. Antallet af eksterne besøg på hjemmesiden var i 2003 omkring 380.000, hvilket er en stigning på ca.100.000 besøg i forhold til 2002. Mere end halvdelen af besøgene er fra udlandet. Sammen med Skov- og Naturstyrelsen og amterne har GEUS også deltaget med faglig viden og økonomisk støtte til projektet ' Geologi i Danmark', hvor populærvidenskabelige beskrivelser af over 90 geologiske lokaliteter kan læses på www.naturnet.dk. Projektet, der er iværksat af Nationalkomiteen for Geologi er støttet af Friluftsrådet, og Midtsønderjyllands Museum har udarbejdet beskrivelserne.
Geologisk konsulenttjeneste
Igen i år har mange danskere ringet til konsulenttjenesten ved GEUS for at få svar på spørgsmål om geologi. Der er hovedsagelig tale om boreoplysninger til mange af GEUS' målgrupper så som brøndborere, vandværker, rådgivende ingeniørfirmaer, amter, kommuner og styrelser. Men salg af geologiske og hydrogeologiske kort og generel geologisk rådgivning er også på menuen. Endelig benytter flere skoler og borgere sig af konsulenttjenesten for at få svar på mangeartede geologiske spørgsmål.
 

 Genveje

 
Databanker