Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forside > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2002 > GEUS' Årsberetning 2002 - Mineralske råstoffer og Grønlandskortl

Mineralske råstoffer og Grønlandskortlægning

 
Afsnit om Mineralske råstoffer og Grønlandskortlægning - Videnskabeligt grundlag for en målrettet og miljøskånsom udnyttelse af mineralforekomster i Grønland og Danmark
Videnskabeligt grundlag for en målrettet og miljøskånsom udnyttelse af mineralforekomster i Grønland og Danmark

staffagegrafik
Styrket markedsføring af Grønlands råstoffer
Mulighederne for at finde mineraler i de grønlandske fjelde er i årets løb blevet præsenteret ved flere store kongresser, hvor mineindustrien fra hele verden er samlet. GEUS har deltaget i store kongresser i Canada, Australien og Nordskandinavien. Fremskridtene i den grønlandske diamantefterforskning blev præsenteret sammen med mineralpotentialet i Sydgrønland med særligt fokus på guld og specielle metaller. Markedsføringen er yderligere blevet styrket i 2002 ved søsætning af to nye publikationsserier. Det drejer sig om temabladet Geology and Ore, hvor læserne kan finde oplysninger om geologi, efterforskning og minedrift i Grønland, og Fact Sheets der i overskrifter beskriver mineraltemaer. Publikationerne er tilgængelige via MINEX On-line på GEUS´ hjemmeside, hvor man også finder nyhedsbrevet MINEX. Markedsføringsaktiviteterne sker i samarbejde med Råstofdirektoratet og Greenland Resources A/S.
Samling af mineralviden om Østgrønland
Østgrønland er kendt for sine mange typer mineraliseringer, der er fundet under omfattende efterforskning og undersøgelser i over 50 år af mineselskaber, universiteter og GEUS. Flere af disse findes i magmabjergarter, der oprindeligt er størknet i gange eller kamre dybt nede i jorden, de såkaldte intrusioner. GEUS har i 2002 afsluttet sammenstillingen af den omfattende mængde af eksisterende geologiske data for 69 intrusioner i Østgrønland og samlet dem i en database. Den omfatter data fra velkendte lokaliteter som Malmbjerget, Flammefjeld, Skærgården og Kap Edvard Holm med fund af mineraler som molybdæn, sølv, guld, platin og palladium. Og flere venter måske, da mange af de beskrevne lokaliteter ikke er undersøgt så godt, som man kunne ønske sig til trods for mange aktiviteter igennem årene. Endvidere har GEUS gennemført detaljerede mineralogiske undersøgelser af prøver fra Skærgården i samarbejde med russiske forskere for at vurdere områdets økonomiske potentiale.
Fokus på guld og diamanter
I 2002 fortsatte feltundersøgelser af mineralressourcerne mellem Maniitsoq/Sukkertoppen og Disko Bugt i Vestgrønland. Undersøgelserne i 2002 har især fokuseret på mulige guldforekomster og mulighederne for at finde diamanter. Arbejdet med at kortlægge diamantmulighederne er en opfølgning på mineselskabernes tidligere diamantefterforskning.Til trods for selskabernes omfattende aktiviteter er der stadig områder, som ikke er blevet nærmere undersøgt. Geologerne kigger specielt efter de såkaldte kimberlitter, som er bjergarter, der kan være diamantførende. Målet er at publicere en oversigt over diamantpotentialet, der beskriver, hvor der er fundet mikrodiamanter, kimberlitter og tegn på at kimberlitterne kan være diamantførende. I denne forbindelse er der udarbejdet en database, der sammenstiller alle offentligt tilgængelige data fra den private diamantefterforskning i Vestgrønland. I diamantaktiviteterne indgår også brugen af avancerede hyperspektrale data, der over sommeren blev indsamlet fra fly over et 7000 km2 stort område med økonomisk støtte fra Råstofdirektoratet. I Sydgrønland har GEUS indsamlet geologiske oplysninger med henblik på at udarbejde en malmgeologisk beskrivelse af Nalunaq området, hvor Grønlands første guldmine forventes at åbne.Arbejdet er gennemført sammen med Råstofdirektoratet og mineselskabet Nalunaq I/S, der har koncessionen i området.
Den geologiske opbygning under lup
Geologien i Vestgrønland var for tredje år i træk under lup med henblik på at producere mere detaljerede geologiske kort, der er en af de varer mineindustrien efterspørger, inden de kaster sig ud i investeringer i mineralefterforskning. Det er rødderne af en nu forsvundet urgammel bjergkæde kaldet Nagssugtoqiderne, der bliver kortlagt for at udrede det geologiske miljø og de processer, der har hersket her igennem milliarder af år. Arbejdet foretages sammen med en række udenlandske universiteter og Geologisk Institut ved Københavns Universitet. I 2002 er Christianshåb-kortbladet blevet kortlagt sammen med mindre, tilstødende områder. Nord for Disko Bugt mellem Uummannaq og Svartenhuk Halvø startede en række undersøgelser af den lige så gamle bjergkæde kaldet det Rinkiske foldebælte. Et af formålene med dette arbejde er at belyse, om hele området mellem Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord og Upernavik er én stor sammenhængende bjergkædedannelse som i bredde kan måle sig med Himalaya. Resultaterne vil endvidere kaste lys over de tidlige bevægelser af jordens litosfæreplader, da det Rinkiske foldebælte forbinder bjergkædedannelser i Labrador, Baffin Island, det sydlige Vestgrønland, Østgrønland og videre til Baltikum.Arbejdet gennemføres sammen med universiteter i USA og England og støttes økonomisk af Carlsbergfondet.
Patent på ny stabil højkvalitetsbeton
Det er lykkedes ved tilsætning af et billigt fiberformet lermineral at fremstille en ny type højkvalitetsbeton. Den er selvkompakterende, hvilket vil sige, at den ikke skal vibreres ved støbning. Den har endvidere viskoelastiske egenskaber, der sikrer en god omhyldning af armeringen, og den har en høj stabilitet, så den ikke skiller i vand og pulverfaser. Endelig kan den pumpes frem til f.eks. støbeforme selv under højt tryk. Den nye beton er udviklet igennem et EU-forskningsprojekt, og GEUS har i 2002 fået godkendt og i 2003 fået udstedt et europæisk patent på opfindelsen sammen med Dansk Beton Teknik A/S og det hollandske firma Intron BV. En række lermineraler er blevet analyseret af GEUS og testet igennem projektet, og her fandt man frem til lermineralet Palygorskit, der giver betonen de gode egenskaber. Palygorskiten, der er fra Spanien, har en helt speciel fiberstruktur. Lertypen anvendes i dag blandt andet til fremstilling af kattegrus. GEUS har i 2002 forsat arbejdet med at anvende lermineraler som tilsætningsstof i beton gennem et projekt støttet af Materialeforskningsprogrammet under Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd.
GEUS' Årsberetning 2002 - Mineralske råstoffer og Grønlandskortl