Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2002 > GEUS' Årsberetning 2002 - Vandressourcer

Vandressourcer

 
Afsnit om Vandressourcer - Fremskaffelse af viden til den bedste forvaltning af vores vandressourcer
Fremskaffelse af viden til den bedste forvaltning af vores vandressourcer

staffagegrafik
Grønlandsk gletschervand og is til eksport
GEUS har i løbet af de sidste to år arbejdet med at kortlægge, hvor man kan bryde is med tilstrækkelig renhed og alder, så det er attraktivt på det internationale marked for "high profile" konsum-is og -vand. På basis af data fra GEUS´ gletscher-database, blev der i 2000 udarbejdet en oversigt over gletschere i Sydvestgrønland, der er egnet for evt. produktion ud fra kriterier om isoverfladens karakteristika, israndens stabilitet og tilgængelighed, og der blev i 2001 foretaget målinger af isens indhold af urenheder på udvalgte lokaliteter. Is der stammer fra perioden før starten af industrialiseringen og efter afslutningen af den sidste istid for 12.000 år siden er særlig attraktiv, da både den yngre og ældre is generelt er mere forurenet. I 2002 blev der fokuseret yderligere på egnede områder. Ved hjælp af isdynamiske beregninger er de fire mest favorable områder for isbrydning udpeget ud fra glaciologiske kriterier samt israndens stabilitet over for ændringer, der kan have indflydelse på brydningsaktiviteterne. Arbejdet er økonomisk støttet af Råstofdirektoratet, Grønlands Hjemmestyre.
EU´s vandrammedirektiv i fokus
GEUS har i årets løb deltaget i en række arbejdsgrupper nedsat af Miljøministeriet i forbindelse med implementeringen af EU´s vandrammedirektiv. Det drejer sig bl.a. om udarbejdelse af "Datterdirektiv om Grundvand" samt udarbejdelse af en rapport for Miljøstyrelsen, der giver et samlet overblik over, hvordan grundvandet påvirker overfladevandet. Rapporten, der er lavet i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser, identificerer også en række områder, hvor der er behov for mere viden, for at Danmark kan gennemføre v andrammedirektivet på et fagligt optimalt niveau. Endelig har GEUS påbegyndt tre nye forskningsprojekter under EU's 5. rammeprogram, der alle omhandler problemstillinger med tilknytning til direktivet. Det drejer sig om harmonisering af modelleringsværktøjer og procedurer for sikring af kvaliteten i modelberegninger samt udvikling af metoder, der kan vurdere usikkerheden på data og modeller. I denne sammenhæng vil der blive etableret et net af repræsentative afstrømningsoplande i Europa, hvorfra data med usikkerhedsangivelser stilles til fri afbenyttelse i andre forskningsprojekter. I et samarbejde med Fyns Amt er Odense Å udpeget som et af de ni oplande i det europæiske netværk.
Nedbrydning af nitrat
Jordlagenes evne til at nedbryde nitrat, den såkaldte nitratreduktion, er af stor betydning for samspillet mellem arealanvendelse og vandkvalitet. Når kvælstof i form af nitrat vaskes ud af rodzonen vil dets videre skæbne i høj grad være bestemt af de forhold, der hersker dybere nede i jorden. Nedbrydning af nitrat ved såvel mikrobielle som abiotiske processer finder sted under iltfrie forhold. I jordlagenes umættede zone hvor der både findes luft og vand mellem kornene er reduktionen af nitrat begrænset til iltfrie mikromiljøer, der kan opstå, hvor iltforbruget overstiger tilførslen af ilt ­ fx ved mikrobiologisk aktivitet i områder hvor der tilføres letomsætteligt organisk stof. GEUS er i gang med at undersøge kapaciteten for reduktion af nitrat under umættede forhold igennem et projekt for Miljøstyrelsen. Arbejdet omfatter en gennemgang af relevante danske og udenlandske undersøgelser samt undersøgelser i felten af de faktorer, der anses for at have betydning for nedbrydningen af nitrat. Resultaterne indgår i den generelle vidensopbygning omkring kvælstofkredsløbet under danske forhold, der har betydning for implementeringen af Vandrammedirektivet og arbejdet med fremtidige vandmiljøplaner.
Pesticider i små vandforsyninger
Pesticider i små vandforsyninger Drikkevandet i små, private vandforsyningsanlæg er mange steder forurenet med pesticider og bakterier. Det viser en undersøgelse fra GEUS, der er foretaget i samarbejde med fire amter ­ Viborg, Sønderjylland, Storstrøm og København. Der er således fundet pesticider og nedbrydningsprodukter heraf i mere end halvdelen af de ca. 600 undersøgte anlæg. Grænseværdien for pesticider i drikkevand er overskredet i hvert tredje anlæg, og i 10% af de undersøgte boringer/brønde overskrider indholdet grænseværdien for drikkevand mere end 10 gange. Der er også fundet mange anlæg med markante overskridelser af de bakterielle drikkevandskrav, samt overskridelser af grænseværdien for nitrat og andre uorganiske stoffer. Den samlede andel af anlæg som overskrider en eller flere grænseværdier for drikkevand er 40­50%. Projektet er endnu ikke afsluttet, men der er god overensstemmelse mellem resultaterne i de fire amter. Undersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, og den peger på at mere end 30% af de ca. 70­80.000 små private boringer i landet ikke overholder drikkevandskravene for pesticider. På baggrund af problemets størrelse har miljøministeren nedsat to arbejdsgrupper, der nærmere skal udrede problemets omfang.
Borgerne inddrages i grundvandsbeskyttelsen
Et nyt EU-projekt (MERIT) med deltagelse af GEUS og Københavns Energi (KE) er i gang med at undersøge hvordan landmænd, borgere og andre interessenter mere effektivt kan indrages i de beslutninger, der skal føre frem til beskyttelsen af vort grundvand. Projektet afprøver et beslutningsværktøj "Bayesianske netværk" til overordnet forvaltning af vandressourcen. Dette værktøj giver mulighed for samlet at belyse betydningen af forskellige faktorer i en beskyttelsesindsats såsom vandkredsløb, grundvandskvalitet, naturværdier, samfundsøkonomi og erhvervsmæssige aspekter. Indvindingsoplandet omkring St. Havelse kildeplads nord for Frederikssund er valgt som pilotområde. Det er et af de mest intensivt udnyttede grundvandsreservoirer i Danmark. I november afholdt GEUS og KE et velbesøgt borgermøde for at få lokale input til projektet. På mødet diskuterede man mulige interessekonflikter, og synspunkter på løsningen af disse blev fremlagt sammen med ideer til, hvilke virkemidler man kan tage i brug for at beskytte grundvandet. Et lignende møde blev afholdt med kommunerne, amtet samt de lokale og regionale interesseorganisationer.
- Metoden skal hjælpe os med at træffe gode beslutninger, siger Hans Jørgen Henriksen, der leder projektet i GEUS.
- Nettene kan belyse hvilke faktorer vi bør søge yderligere oplysninger om, og de kan lokalisere uenighed og lette kommunikationen om valgsituationer, fortsætter han.
GEUS' Årsberetning 2002 - Vandressourcer