Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsberetninger > Årsberetning 2001 > GEUS' Årsberetning 2001 - Mineralske råstoffer og Grønlandskortl

Mineralske råstoffer og Grønlandskortlægning

 
Afsnit om Mineralske råstoffer og Grønlandskortlægning - Videnskabeligt grundlag for en målrettet og miljøskånsom udnyttelse af mineralforekomster i Grønland og Danmark
Videnskabeligt grundlag for en målrettet og miljøskånsom udnyttelse af mineralforekomster i Grønland og Danmark

Godt ler til teglproduktion
Danske lerarter er ikke alle lige velegnede til teglproduktion. GEUS har derfor gennemført en undersøgelse af en række danske lerarter og mulige alternative materialer som fx flyveaske, der anvendes eller kan anvendes til teglproduktion. Arbejdet har omfattet analyser af fordeling af kornstørrelse, mineralogi og kemi samt en række tegltekniske analyser af, hvad der sker ved tørring og opbevaring. Desuden er der arbejdet med at finde frem til, hvilke geofysiske metoder, der er velegnede til kortlægning af teglværksler. Arbejdet er gennemført i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Murværkscentret og en følgegruppe med tre amter, to teglværker og et konsulentfirma.Aktiviteterne er støttet økonomisk af Skov- og Naturstyrelsen, Ribe Amt og de to teglværker.
Havbundens guld kortlægges
Vigtige råstoffer til bygge- og anlægsopgaver i form af sand, grus og sten ligger gemt på havets bund. Med henblik på at kortlægge mængden og kvaliteten af råstofferne til havs har GEUS i en årrække indsamlet seismiske data, og data der viser havbundens overflade og sammensætning i Nordsøen. Kortlægningen er foregået i et samarbejde med Søværnet, Farvandsvæsenet og Kystdirektoratet. I 2001 er der endvidere indsamlet seismiske data, scanninger af havbunden og sedimentdata fra boringer for Kystdirektoratet med henblik på at planlægge, hvor man bedst henter sand til kystfodring. Kort over sandets tykkelse og bevægelse er udarbejdet for Horns Rev sammen med resultaterne for området Lodbjerg til Blåvandshuk, hvor lignende målinger blev foretaget i perioden fra 1998-2001. Resultaterne anvendes blandt andet af Skov- og Naturstyrelsen, der har det administrative ansvar for regulering af råstofindvindingen i de danske farvande.
Geofysik skal lokke industrien til
Efter et års pause blev de magnetiske målinger over Vestgrønland fra fly genoptaget. Under Aeromag 2001 blev der i løbet af sommeren indsamlet magnetiske data langs 70.000 km flyvelinier i området mellem Uummannaq og Upernavik. Målingerne har til formål at fremme industriens interesse for råstofefterforskning, både hvad angår mineralske råstoffer på land og muligheden for at finde olie og gas til havs. Arbejdet finansieres af Råstofdirektoratet, Grønlands Hjemmestyre. Efterfølgende er der fremstillet mere end 100 nye kort over de magnetiske forhold, der giver ny information om de geologiske strukturer i undergrunden. De digitale data og kort frigives i marts 2002. Som afslutning på programmet AEM Greenland er der udgivet en cd-rom med elektromagnetiske og magnetiske data, der blev indsamlet fra fly i perioden 1994-1998. Den omfatter kort fra seks områder i Vest-, Nord- og Østgrønland med en ledsagende rapport, der beskriver data og giver en introduktion til områdernes geologi.
Nyt værktøj til mineral- og miljøundersøgelser
Et nyt omfattende geokemisk atlas over Syd- og Vestgrønland er udgivet på cd-rom. Atlasset er udarbejdet på basis af kemiske analyser fra over 7000 prøver af elvsedimenter, som er indsamlet af GEUS i perioden fra 1977 til 1998. Atlasset indeholder kort over 43 kemiske elementer, et kort over gammastråling og fem kort med kimberlit indikatormineraler, der er fundet i flodsedimenter. Desuden indeholder atlasset et geologisk kort og et magnetisk kort. Kort og data findes i Oasis Montaj® format på cd-rommen, der også indeholder en rapport samt bibliografi over de mange års geokemiske undersøgelser.
Råstoffer som et bærende erhverv
Sommeren 2001 var startskuddet på omfattende råstofundersøgelser og geologisk kortlægning i området fra Maniitsoq/Sukkertoppen til Disko Bugt i Vestgrønland. Arbejdet er en del af bestræbelserne på at gøre råstofudvinding til et bærende erhverv i Grønland. Kortlægning af områdets bjergarter og alder er påbegyndt, for at finde ud af hvordan områdets geologi er skruet sammen - et arbejde der har stor betydning for vurderingen af, om der er mineraler til stede. Kortlægningen foregår i et samarbejde med geologer fra USA, England og Polen. Arbejdet omfatter også en opfølgning på tidligere års geokemiske og geofysiske undersøgelser. Områder med interessante fund af grundstoffer i flodsedimenter og særligt markante magnetiske forhold er blevet undersøgt nøjere for at få svar på,om det er tilstedeværelsen af mineraler i fjeldene, der er årsagen til disse forhold. Undersøgelserne har fokuseret på guld, sølv, kobber og zink samt forekomsten af moderbjergarten til diamanter, de såkaldte kimberliter. Der er under feltarbejdet fundet nye forekomster af kimberlitgange og -blokke, og GEUS' database for fund af kimberliter omfatter nu mere end 600 lokaliteter i Grønland. Råstofundersøgelser var også på programmet i Nordvestgrønland og Østgrønland. Der er indsamlet geokemiske prøver og gennemført malmgeologisk rekognoscering i et 4300 km2 stort område nær Qaanaaq/Thule. Og i Østgrønland er der indsamlet prøver og spektraldata i marken som en opfølgning på indsamlingen i 2000 af avancerede hyperspektrale opmålinger fra fly. Denne type data er med succes blevet brugt i mineralefterforskning i en hel række forskellige miljøer rundt om i verden. Som resultat af tidligere års undersøgelser er udgivet et nyt kortblad i målestok 1: 500 000 over området nord for Mestersvig.
GEUS' Årsberetning 2001 - Mineralske råstoffer og Grønlandskortl