Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forside > Om GEUS > Fakta om GEUS > Årsrapporter > Beretning 1997

BERETNING 1997

 
GEUS - Beretning 1997


Forord

1997 blev både økonomisk og fagligt et usædvanligt godt år for GEUS. Der her været fremgang på de fleste områder, og der er fremkommet en lang række væsentlige faglige resultater. Sammenlagt for 1997 vurderes resultaterne af arbejdet og målopfyldelsen for GEUS at være meget tilfredsstillende, både hvad angår den samlede produktion samt forløbet med arbejdet på de strategiske indsatsområder, hvor GEUS har valgt at gøre en ekstra indsats. Der er dog også nogle områder, hvor målopfyldelsen ikke har været tilfredsstillende. I virksomhedsregnskabet for 1997 ( VR 97) er der gjort nærmere og grundigt rede for årets resultater og det ressourceforbrug, som er medgået til at nå de opstillede mål. GEUS- aktiviteter på Grønland er behandlet som et særligt tema i årets virksomhedsregnskab.
GEUS- bestyrelse har indgået en resultatkontrakt med miljø- og energiministeren for perioden 1997-99. I forbindelse hermed er det aftalt, at bestyrelsen hvert år skal udarbejde en redegørelse, som beskriver i hvilken udstrækning de fastsatte resultatmål er blevet nået i de(t) foregående år af kontraktperioden. Denne redegørelse er som aftalt indarbejdet i virksomhedsregnskabet for 1997 ( VR 97), som i øvrigt er udarbejdet i overensstemmelse med de gældende retningslinier.
GEUS har, udover virksomhedsregnskabet, valgt også at udsende en Årsberetning. Årsberetningen, som er en kort sammenfatning af virksomhedsregnskabet, indeholder desuden en række populærvidenskabelige artikler, som nærmere belyser årets faglige arbejde på institutionen. Endelig udgiver GEUS- også et Publikationskatalog og et større samlet Projektkatalog, hvor de mange faglige projekter er nærmere beskrevet. Årsberetning, Publikationskatalog og Projektkatalog kan rekvireres ved henvendelse til GEUS.
Anne Marie Nielsen
Bestyrelsesformand
Ole Winther Christensen
Administrerende direktør

GEUS HJEMMESIDE || Forord Indledning Økonomi | Resultater og målopfyldelse | Forventninger til 1998 | Institutionsmål for 1998 | Adresse || TOP |

Indledning

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) § 23.61.01 er en selvstændig sektorforskningsinstitution under Miljø- og Energiministeriet med status som statsvirksomhed. GEUS ledes af en bestyrelse. GEUS har som formål at opbygge, anvende og udbrede viden om de materialer, processer og sammenhænge, der er af betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af de geologiske naturværdier inden for rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne.

GEUS har til opgave inden for riget at varetage geologisk kortlægning, dataindsamling og datalagring, samt at varetage forsknings-, rådgivnings-, overvågnings- og formidlingsopgaver inden for de geovidenskabelige fagdiscipliner. Herunder har GEUS til opgave at bidrage til, at Miljø- og Energiministeriets forvaltnings- og lovgivningsarbejde baseres på den nyeste danske og internationale geovidenskabelige viden.

GEUS faglige arbejde er tilrettelagt i 5 programområder i GEUS- projektstruktur. Det er programområderne for " Databanker og generel formidling ", " Vandressourcer ", " Energiråstoffer ", " Mineralske Råstoffer og Grønlandskortlægning " samt " Natur og Miljø ".

GEUS- bestyrelse har indgået en resultatkontrakt med miljø- og energiministeren for perioden 1997-99. GEUS indgår sammen med Geologisk Institut, Geologisk Museum, Geografisk Institut; alle Københavns Universitet samt med Dansk Lithosfærecenter under grundforskningsfonden i planlægningen af et Geocenter på Østervold i København.

Såvel GEUS som Geologisk Institut ved Københavns Universitet er værtsinstitution for Dansk Lithosfærecenter (DLC), der finansieres af Danmarks Grundforskningsfond foreløbig frem til 31. januar 1999. Herefter videreføres DLC i endnu en femårig periode på baggrund af en bevilling fra Grundforskningsfonden på 85 mio. kr. GEUS er administrativt ansvarlig for DLC, medens den faglige ledelse er henlagt under grundforskningsfonden.

GEUS varetager ledelses- og sekretariatsfunktion for Grundvandsgruppen under Det Strategiske Miljøforskningsprogram. Grundvandsgruppen er et center uden mure med deltagelse af 8 institutioner. GEUS har ansvar for samlet budgettering, bogføring og regnskabsaflæggelse.


GEUS HJEMMESIDE || Forord Indledning Økonomi | Resultater og målopfyldelse | Forventninger til 1998 | Institutionsmål for 1998 | Adresse || TOP |

Økonomi

GEUS- resultat 1997 er et overskud på 14,5 mio. kr. Det positive resultatet skyldes bl.a. et ekstraordinært stort salg af data i forbindelse med olieselskabernes forberedelse til 5. udbudsrunde vedr. licenser til efterforskning og indvinding af olie og naturgas i Nordsøen samt udskydelse af en række af GEUS- investeringer og aktiviteter til 1998.

En del af overskuddet er således bundet til udskudte investeringer og aktiviteter. Der afsættes derudover midler til nye magasinfaciliteter, til udskiftning og samfinansiering af apparatur i forbindelse med opbygningen af Geocentret, til ekstra husleje i forbindelse med udskydelsen af indflytningsdatoen i Geocentret, til uddannelse, kompetenceudvikling, faglig oprustning og forbedring af det fysiske arbejdsmiljø .

Den eksterne finansieringsgrad steg i 1997, så det nu ca. er 50% af de samlede udgifter, der finansieres med eksterne midler. De eksterne midler er en forudsætning for, at GEUS kan opfylde de eksisterende faglige satsninger, der er fastlagt i resultatkontrakten 1997-1999.

GEUS har indgået to projektkontrakter med Miljø- og Energiministeriets departement. Kontrakterne var oprindelig planlagt til at løbe over 4 år fra 1996-1999. Som følge af øget aktivitet i 1997 og 1998 på området for grundvand og pesticider forlænges projektkontrakterne med et år. I tilknytning hertil er GEUS- bevilling ved ændringsforslag forhøjet med 6,0 mio. kr. i 1998 til løsning af nye opgaver indenfor grundvand og pesticider.

Sammenlagt vurderes årets resultat som meget tilfredsstillende, idet det dog på enkelte områder har været vanskeligt at få effektueret de planlagte investeringer bl.a. på grund af afprøvning af potentielt udstyr samt øget rådgivningsaktivitet.


GEUS HJEMMESIDE || Forord Indledning Økonomi Resultater og målopfyldelse | Forventninger til 1998 | Institutionsmål for 1998 | Adresse || TOP |

Resultater og målopfyldelse

Resultatmål og succeskriterier for målopfyldelsen er fastlagt i GEUS- resultatkontrakt. GEUS- opgaveportefølje - fra minister- og folketingsbetjening og konkret "her og nu" rådgivning af de administrative styrelser over driftprægede lovbundne opgaver samt kortsigtede udredningsopgaver til langsigtede forsknings- og udviklingsopgaver - afspejles i resultatkontraktens opbygning. På den ene side bindes en del af ressourcerne til at nå konkrete resultater (3-års-sigt) i forbindelse med de langsigtede forsknings- og udviklingsopgaver (strategiske indsatsområder), og på den anden side bevares fleksibiliteten og omstillingsevnen ved løbende at kunne omprioritere og tilpasse den resterende del af ressourcerne til de aktuelle og skiftende behov.

Ca. 45% af de samlede ressourcer i Resultatkontrakten bindes til løsning af en række langsigtede forsknings- og udviklingsopgaver. Denne indsats er fokuseret på 26 strategiske indsatsområder (SI), hvor GEUS vil gøre en særlig indsats i 3-års perioden. Den resterende del af ressourcerne anvendes til løsning af lovbundne opgaver samt opgaver, der er hurtig omskiftelige, politisk- og markedsafhængige, men ikke af den grund mindre vigtige.

For de strategiske indsatsområder er der fastlagt en række specifikke resultatmål, medens der samlet for de strategiske indsatsområder, den generelle opgaveløsning og dermed GEUS som helhed, er opstillet måltal for en række kvantitative resultatindikatorer. DLC er ikke omfattet af resultatkontrakten, idet den faglige ledelse af DLC henhører under centerlederen med reference til Grundforskningsfondens bestyrelse.

Overordnet set har aktivitetsniveauet været højere end forventet på to af programområderne. Aktivitetsniveauet på vandressourceområdet har været markant højere især på baggrund af den øgede politiske fokus på området. Det er blevet dokumenteret, at nedsivning af pesticider til grundvandet udgør et større problem end hidtil antaget. Regeringen har på den baggrund iværksat en række initiativer, herunder forsknings- og udredningsprojekter der sigter mod at løse dette problem. Som led i dette arbejde har GEUS bidraget til besvarelser af Folketingsspørgsmål og konkrete forespørgsler fra Miljøstyrelsen. Rådgivningen i forbindelse med de politiske forlig om hhv. Vandmiljøplan II og en forhøjelse af pesticidafgiften har affødt flere nye opgaver. Endvidere har GEUS, i forbindelse med en international evaluering af Miljøstyrelsens procedurer for godkendelse af pesticider, bidraget med et omfattende udredningsarbejde til brug for det internationale panel. Opbygningen af den hydrologiske Danmarksmodel for Fyn er afsluttet, og modellen er testet med godt resultat.

Aktivitetsniveauet på området for energiråstoffer har været højere end forventet på baggrund af især 5. udbudsrunde på dansk sokkel, og det forberedende arbejde som især udenlandske olieselskaber på den baggrund har foretaget i 1997. Olieselskaberne trækker - mod betaling - i den forbindelse på den specifikke viden, som GEUS ligger inde med udover de data, der kan købes. I GEUS er der fremkommet en lang række forskningsresultater, som belyser mulighederne for at gøre nye fund af olie- og gas i den danske del af Nordsøen. På de tre resterende programområder har aktivitetsniveauet stort set været som forventet, dog blev dataafsætningen i 1997 langt større end forudset, idet der var budgetteret med indtægter på ca. 2 mio. kr., medens de faktiske indtægter ved datasalg blev på ca. 8 mio. kr. ( uddybende beskrivelse).

Samlet set er måltallet for de kvantitative resultatindikatorer(se resultatkontraktens bilag 1) opfyldt i 1997. Produktionen af videnskabelige artikler i egne serier, videnskabelige publikationer i øvrigt og rapporter har været markant højere end måltallene. Det skyldes ikke kun den øgede aktivitet i forbindelse med løbende faglig opgaveløsning, rådgivning og formidling men også, at en række projekter afsluttedes i 1997. Antallet af videnskabelige artikler publiceret i internationale tidsskrifter/publikationer ligger under måltallet, hvilket må betegnes som utilfredsstillende. Årsagen hertil kan delvis tilskrives "konjuktursvingninger" i produktionen og en øget rådgivningsaktivitet. Fokus vil dog i 1998 blive rettet imod at styrke incitamentet til, at der i højere grad publiceres med international bedømmelse. Det er dog væsentligt at bemærke, at der typisk går flere år fra at et manuskript afleveres til et internationalt tidsskrift, indtil det er endeligt bedømt og udgivet. Hovedparten af denne produktion i 1997 er baseret på manuskripter, som har været til bedømmelse i de forudgående år.

Der er i 1997 gjort en stor indsats for at få gearet GEUS til at satse på kompetenceudvikling, så medarbejderstaben til stadighed kan leve op til de skærpede krav, der stilles i særdeleshed med den nye stillingsstruktur for sektorforskningen. GEUS bidrager løbende til uddannelsen af ph.d.ere. I alt seks medarbejdere ansat på GEUS fik godkendt ph.d.-afhandlinger i 1997.

Udover de i resultatkontrakten angivne mål for resultatindikatorerne er der som nævnt opstillet en række specifikke resultatmål for 26 strategiske indsatsområder.

5 af indsatsområderne er i 1997 enten helt eller delvist afsluttet. Det omhandler omlægning af en database (ZEUS), vurdering af tungmineralpotentialet, udarbejdelse af en samlet seniorpolitik, rapport om muligheder og faktuel brug af IT-systemet samt udarbejdelse af en revideret kvalitetshåndbog og handlingsplan ( SI nr. 3, 16, 24, 25 og 26). Fire af indsatsområderne eller dele af det er afsluttet som forventet. Pga. forsinkelser er der ikke udarbejdet en rapport på indsatsområde nr. 25 vedr. muligheder og faktuel brug af IT-systemet. Rapporten udarbejdes i 1998. På to af indsatsområderne eller dele af dem skulle der i 1997 foretages en midtvejsevaluering/-status. Det omhandler etablering af en landsdækkende vandressourcemodel og dele af pesticidarbejdet - projektkontrakterne ( SI nr. 5 og 7). På begge indsatsområder er foretaget en midtvejsstatus i 1997. Det besluttes endvidere i følgegruppen, hvorvidt der skal foretages en midtvejsevaluering. 5 af indsatsområderne skal afrapporteres årligt (SI nr. 8,9,10,11 og 12), da aktiviteten rækker ud over kontraktperioden. Med afrapportering forstås ikke én samlet afrapportering af hele indsatsområdet årligt, men afrapportering af delresultater i form af rapporter mv. Der er på nævnte indsatsområder sket en afrapportering af en lang række delresultater i 1997. På tre af indsatsområderne vil resultaterne foreligge som artikler i internationale tidsskrifter (SI nr. 17, 18 og 19). Der er dog ikke angivet tidsfrist, fordi GEUS ikke har nogen indflydelse på, hvornår indsendte manuskripter godkendes og publiceres. Der er for alle tre områders vedkommende publiceret i internationale tidsskrifter i 1997 (se bilag 1)

Sammenlagt for 1997 vurderes resultaterne af arbejdet og målopfyldelsen for GEUS at være meget tilfredsstillende både hvad angår den samlede produktion samt forløbet af arbejdet på de strategiske indsatsområder, der er afrapporteret for 1997. Dog har den samlede produktion af artikler i internationale tidsskrifter/publikationer ikke været tilfredsstillende, og GEUS vil derfor rette fokus mod, at dette forhold forbedres i de kommende år. Der er taget et stort skridt i personaleudviklingen med udarbejdelse af kompetenceprofiler på mange områder. Udviklingen i parametrene i Grønt Regnskab er tilfredsstillende.


GEUS HJEMMESIDE || Forord Indledning Økonomi | Resultater og målopfyldelse Forventninger til 1998 | Institutionsmål for 1998 | Adresse || TOP |

Forventninger til 1998

Som led i bestræbelserne på yderligere at fokusere mål- og resultatstyringen er der opstillet nedenstående institutionsmål. De sigter specielt mod at sikre gennemførelsen af de i resultatkontrakten anførte strategiske indsatsområder i 1998. Derudover skal her fremhæves en række perspektiver for programområderne. En mere omfattende beskrivelse findes i resultatanalysen under hvert af de 5 programområder.

Bestyrelsen afsatte med arbejdsprogrammet for 1998 (november 1997) øgede ressourcer til gennemførelse af flere omlægninger af den fysiske drift af databankerne, med henblik på en yderligere effektivisering af driften i de kommende år. I 1998 vil der blive arbejdet på en yderligere rationalisering og effektivisering af driften gennem udarbejdelse af en ny rationaliserings- og investeringsplan. Planen sigter bl.a. på at samle både prøvemodtagelse og den danske del af den fysiske prøveopbevaring på én adresse i nye og rationelt indrettede lokaler. De nuværende prøvemagasiner er spredt på en række forskellige adresser, hvilket giver en række uhensigtsmæssige arbejdsgange. I 1998 er iværksat udviklingen af GEUS-Data-Model i forlængelse af udviklingen af det nye MiljøInformationsSystem. På vandressourceområdet skal der i de kommende år påbegyndes udviklingen af værktøjer, arbejdsprocesser og holdninger, der kan fremme et højere såvel forsknings- som rådgivningsmæssigt udbytte af de ikke ubetydelige resultater, som allerede er opnået m.h.t. den nationale vandressourcemodel, forskningsarbejdet på pesticid-/grundvandsområdet og overvågningsarbejdet. På energiråstofområdet forventes fra 1998 og fremefter en nedgang i aktiviteten især på grund af færre opgaver for industrien vedr. Nordsøen. Grønlandsopgaverne videreføres med en fortsættelse af kortlægningsaktiviteten nord for Mestersvig i Østgrønland og nye flybårne geofysiske undersøgelser i henholdsvis Vest- og Nordgrønland. I Danmark fortsættes råstofkortlægningen til havs med et nyt togt i Nordsøen. Det vurderes, at det ikke er muligt at få industrien til at finansiere kortlægningsarbejdet i Grønland, ligesom det er vanskeligt at få råstofindustrien i Danmark til at indgå i finansieringen af vurderingen af råstoffer til industriel brug. Inden for Natur og Miljøområdet er behovet for jordartskortlægningen og digitale produkter på basis deraf stigende. Jordartskortene (målestok 1:25.000) vil bl.a. sikre en høj nytteværdi af de kommende arealreformer omkring grundvandsbeskyttelseszoner, braklægning, særligt følsomme landbrugsområder, reetablering af våde enge, skovrejsning m.m. For at jordartskortlægningen kan indgå med fornøden vægt i den konkrete udmøntning af ovennævnte arealreformer, vil det være af betydning, at kortlægningen kan færdiggøres inden for en kortere årrække, end der for tiden er sat midler af til. Det er væsentligt, at hele landet kortlægges i samme detaljeringsgrad.

Den nye stillingsstruktur for sektorforskningen forventes at gøre det vanskeligere at tilpasse arbejdsstyrken i takt med den svingende aktivitet, bl.a. pga. at der kan forventes en længere tidshorisont ved nyansættelser.


GEUS HJEMMESIDE || Forord Indledning Økonomi | Resultater og målopfyldelse | Forventninger til 1998 Institutionsmål for 1998 | Adresse || TOP |

Institutionsmål for 1998

A) At gennemføre en interessentanalyse, som omfatter et udsnit af GEUS- brugere uden for Miljø- og Energiministeriet på energiråstofområdet.
B) At gennemføre en videnskabelig evaluering af olie/gasområdet på GEUS.

Databanker, informationsteknologi og generel formidling:
C) At udvikle et Miljøinformationssystem (MIS) som kan sikre, at embedsmænd, teknikere, forskere m.fl. får let elektronisk adgang til data om grundvand og geologi herunder data om miljøets tilstand. MIS-systemet skal sikre sammenhæng og pålidelighed af data, let adgang for de mange brugere samt en ressourceøkonomisk udnyttelse og brug af data. Der etableres en edb-database, som vil kombinere eksisterende og eventuelt nye edb-registre vedrørende geologi, grundvandskemi, vandindvinding, grundvandspotentiale og evt. geofysik. Den første Windows-version af MIS forventes operationel ultimo 1998.
D) At udvikle kvalitetssikringsprocedurer (arbejdsprocedurer) for de data som tilgår i ovennævnte MiljøInformationsSystem.

Vandressourcer:
E) Reorganisering og bedre arealdækning af det nationale ressourceovervågningsnet for grundvand, herunder opbygning og implementering af systemer for dataopsamling og lagring, transmission og bearbejdning under anvendelse af ny teknologi. Der etableres et landsdækkende pejlestationsnet bestående af i alt 150-200 boringer repræsenterende henholdsvis det terrænnære og det dybtliggende grundvand samt grundvand påvirket af større vandindvindinger og fordelt på baggrund af en statistisk analyse af nedbørs- og nedsivningsforhold, de vandførende lags opbygning og vandindvindingsforholdene.

Energiråstoffer:
F) At frembringe ny viden, som kan bidrage til at forøge olieindvindingsgraden fra de nuværende og kommende danske oliefelter, som producerer fra tæt, stedvis opsprækket kalksten.

Mineralske råstoffer og Grønlandskortlægning:
G) Geologisk kortlægning i målestok 1:500.000 af kortblad 11 (Kong Oscars Fjord), området mellem 72º og 75º N i det centrale Østgrønland. Der gennemføres feltundersøgelser i 1998, der udover geologisk kortlægning også omfatter malm- og oliegeologiske undersøgelser.
H) Vurdering af kvalitet og udviklingsmuligheder for udvalgte mineralske råstoffer gennem kortlægning, kvalitetsanalyse og markedsvurdering. Højt prioriterede råstoffer er tungmineraler og teglværksler. I 1998 foretages vurdering af teglværksler.

Natur og miljøområdet:
I) Studier af drivhuseffekten udgør en vigtig del af Danmarks forpligtelser i forhold til den internationale klimakonventions bestræbelser for at nedsætte udslippet af drivhusgasser. Formålet med en særlig GEUS-indsats er at fremskaffe et datagrundlag for at belyse sammenhængen mellem klimaændringer og især den grønlandske iskappes udbredelse på land og på kontinentalsoklen, samt gennem maringeologiske undersøgelser at belyse udstrømningen af koldt arktisk vand over tærsklerne i Nordatlanten. Produktet vil være artikler i de internationale videnskabelige tidsskrifter.

Personale- og organisationsudvikling:
J) Der gennemføres en evaluering af GEUS- krisepolitik.

Herudover er der - i lighed med 1997 - for 1998 opstillet 14 generelle resultatindikatorer med fastlagt måltal, jf. aktivitetsoversigten



GEUS HJEMMESIDE || Forord Indledning Økonomi | Resultater og målopfyldelse | Forventninger til 1998 | Institutionsmål for 1998 | Adresse || TOP |


Adresse

GEUS
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Øster Voldgade 10,
1350 København K
Telefon: 38 14 20 00
Telefax: 38 14 20 50
E-post: geus@geus.dk
Webredaktør

Beretning 1997